Rettens dom (Femte Afdeling) af 20. oktober 2016 – Lufthansa AirPlus Servicekarten mod EUIPO -Mareea Comtur (airpass.ro)

(Sag T-14/15)

»EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket airpass.ro — det ældre EU-ordmærke AirPlus International — forkastelse af indsigelsen — regel 21 i forordning (EF) nr. 2868/95 — ufornødent at træffe afgørelse — artikel 81, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009«

1. 

EU-varemærker — klagesag — personer, der er berettiget til at klage og til at være part i sagen — personer, hvis påstande ikke tages til følge i en afgørelse — afgørelse, der i det hele tager en parts påstande til følge (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 4) (jf. præmis 20)

2. 

Annullationssøgsmål — fysiske eller juridiske personer — retlig interesse — nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse — vurdering på tidspunktet for sagens anlæg — søgsmål, der kan tilføre sagsøgeren en fordel — foreligger ikke — afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 22 og 23)

3. 

EU-varemærker — klagesag — prøvelse ved appelkamrene — appelkamrenes kompetence — ny og fuldstændig prøvelse af realiteten (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 64, stk. 1) (jf. præmis 30 og 31)

4. 

EU-varemærker — bestemmelser om sagsbehandlingen — prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder — indsigelsessag — prøvelsen begrænset til de påberåbte anbringender — hensyntagen til velkendte kendsgerninger (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 1) (jf. præmis 32)

5. 

Retslig procedure — stævning — formkrav — kort fremstilling af søgsmålsgrundene [Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 38)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. oktober 2014 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1918/2013-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Lufthansa AirPlus Servicekarten og SC Mareea Comtur.

Konklusion

1) 

Den afgørelse, der blev truffet den 17. oktober 2014 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1918/2013-5), annulleres, for så vidt som den vedrører »annonce- og reklamevirksomhed, forretningsledelse, forretningsadministration, varetagelse af kontoropgaver«, der henhører under klasse 35 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.

2) 

EUIPO bærer sine egne sagens omkostninger og betaler de af Lufthansa AirPlus Servicekarten GmbH afholdte omkostninger.