12.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 52/25


Rettens dom af 14. december 2017 — Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-505/15) (1)

((EGFL og ELFUL - udgifter, der er udelukket fra finansiering - forordning (EU) nr. 1782/2003, 1290/2005, 73/2009 og 1122/2009 - udgifter, der er afholdt af Ungarn - krydsoverensstemmelse - kontrol af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav - kontrol af en god landbrugs- og miljømæssig stand - faste og punktvise korrektioner - risiko for fondene))

(2018/C 052/35)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M. Fehér, G. Koós, Z. Bíró-Tóth og E. Tóth, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og A. Sauka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand nedlagt i henhold til artikel 263 TEUF om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1119 af 22. juni 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2015, L 182, s. 39), for så vidt som der i denne afgørelse anvendes visse punktvise og faste korrektioner med hensyn til Ungarn.

Konklusion

1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1119 af 22. juni 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som der heri foretages en finansiel korrektion på grundlag af, at de kontroller, der var foretaget af Ungarn — med henblik på at sikre landbrugsbedrifternes overholdelse af de forpligtelser, som følger af artikel 4 og 5 i Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget — ikke var forenelige med de krav, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Ungarn og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 381 af 16.11.2015.