26.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 202/16


Rettens dom af 4. maj 2017 — Ralf Schräder mod EF-Sortsmyndigheden (CPVO)

(Forenede sager T-425/15, T-426/15 og T-428/15) (1)

((Plantesorter - begæring om ophævelse af EF-sortsbeskyttelsen af sorten SEIMORA - sortsbeskyttelsesansøgning for sorten SEIMORA - ansøgning om EF-sortsbeskyttelse af sorten SUMOST 02 - sammensætning af appelkammeret ved CPVO - princippet om upartiskhed))

(2017/C 202/28)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ralf Schräder (Lüdinghausen, Tyskland) (ved advokat T. Leidereiter)

Sagsøgt: EF-Sortsmyndigheden (CPVO) (ved M. Ekvad og F. Mattina, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved OCVV og intervenient ved Retten: Jørn Hansson (Søndersø, Danmark) (ved advokaterne G. Würtenberger og R. Kunze)

Sagens genstand

I sag T-425/15, søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. februar 2015 af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A 003/2010) vedrørende en begæring om ophævelse af den tidligere meddelte EF-sortsbeskyttelse for sorten SEIMORA, i sag T-426/15, søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. februar 2015 af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A 002/2014) vedrørende en begæring om ophævelse af den tidligere meddelte EF-sortsbeskyttelse for sorten SEIMORA, og i sag T-428/15, søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. februar 2015 af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A 007/2009) vedrørende en ansøgning om EF-sortsbeskyttelse af sorten SUMOST 02.

Konklusion

1)

EF-Sortsmyndigheden (CPVO) frifindes.

2)

Ralf Schräder betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 328 af 5.10.2015.