RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE (Første Afdeling)
18. juli 2016
Daniele Possanzini
mod
Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)
»Personalesag — ansatte i Frontex — midlertidigt ansat — ingen forlængelse af kontrakten baseret på sagsøgerens karriereudviklingsrapport for 2009 — bevis for notifikation af rapporten — foreligger ikke — Personalerettens annullation — opfyldelse af dommen — notifikationen af bedømmelsesrapport — for sen udarbejdelse og fremsendelse af rapporten«
Angående:
Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Daniele Possanzini har nedlagt påstand om annullation af hans bedømmelsesrapport for 2009, som er udarbejdet af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), og som blev meddelt ham den 12. juli 2014 til opfyldelse af Personalerettens dom af 30. september 2013, Possanzini mod Frontex (F-124/11, EU:F:2013:137), for så vidt som den ændrer den oprindelige bedømmelsesrapport, samt om tilkendelse af en erstatning på 4000 EUR for det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt som følge af, at den nævnte rapport blev udarbejdet og fremsendt for sent.
Udfald:
Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) frifindes. Daniele Possanzini bærer sine egne omkostninger og betaler de af Frontex afholdte omkostninger.
Sammendrag
Tjenestemandssager – anbringende om, at proceduren er ulovlig – anbringende irrelevant i mangel af indvirkning på afgørelsens indhold
En processuel fejl kan kun sanktioneres med annullation af den anfægtede afgørelse, hvis det er godtgjort, at denne processuelle fejl har kunnet påvirke afgørelsens indhold.
(jf. præmis 56)
Henvisning til:
Personaleretten: dom af 30. januar 2013, Wahlström mod Frontex,F-87/11, EU:F:2013:10, præmis 58