24.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/62


Sag anlagt den 18. maj 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-89/15)

(2015/C 279/80)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat G.-M. Enache)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten efter udvælgelsesprøve EPSO/AD/248/13 og påstand om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse vedrørende den klage, som sagsøgeren indgav i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at opføre hans navn på reservelisten efter udvælgelsesprøve EPSO/AD/248/13.

Annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse vedrørende den ansøgning om fornyet behandling, som sagsøgeren indgav i udvælgelsesprøve EPSO/AD/248/13.

Annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse i den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/248/13 om ikke at opføre sagsøgerens navn på reservelisten efter udvælgelsesprøve EPSO/AD/248/13.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab. Det økonomiske tab er af sagsøgeren opgjort til 50  000 EUR, som er det tab, der er forvoldt ved forskellen mellem den grundløn, som han ville have haft ret til ved ansættelse fra reservelisten, og hans nuværende grundløn, som han forblev på. Det ikke-økonomiske tab er opgjort til 50  000 EUR for den byrde, sagsøgeren blev pålagt som følge af det unødvendigt spild af kræfter og personlig tid i forbindelse med håndteringen af situationen og som følge af at have været adskilt fra sin familie, mens han ville have haft muligheden ved en ansættelse fra reservelisten og genforenet med sine familiemedlemmer.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.