20.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 127/44


Sag anlagt den 16. februar 2015 — ZZ m.fl. mod Rådet

(Sag F-27/15)

(2015/C 127/63)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelserne om fastsættelse af sagsøgernes ret til godtgørelse af årlige rejseudgifter i medfør af artikel 8 i bilag VII til tjenestemandsvedtægten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at artikel 8 i bilag VII til vedtægten er ulovlig og ikke finder anvendelse.

Afgørelserne om ophævelse af godtgørelsen af sagsøgernes årlige rejseudgifter fra 2014 annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.