Sag C-631/15

Carlos Álvarez Santirso

mod

Consejería de Educación, Cultura y Deporte del Principado de Asturias

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Contencioso-Administrativo no 1 de Oviedo)

»Præjudiciel forelæggelse — artikel 99 i Domstolens procesreglement — direktiv 1999/70/EF — rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — § 4 — flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor — ikke-universitetstilknyttet undervisning — nationale retsforskrifter — tildeling af et løntillæg — betingelse — opnåelse af et positivt resultat i en vurderingsprocedure — midlertidigt ansatte lærere — ikke omfattet — princippet om forbud mod forskelsbehandling«

Sammendrag – Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 21. september 2016

  1. Præjudicielle spørgsmål – besvarelse, der klart kan udledes af retspraksis – anvendelse af procesreglementets artikel 99

    (Art. 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 99)

  2. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – anvendelsesområde – midlertidigt ansatte lærere – omfattet

    (Rådets direktiv 1999/70, bilag, § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1)

  3. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – forbud mod forskelsbehandling af arbejdstagere i tidsbegrænset ansættelse – ansættelsesvilkår – begreb – deltagelse i planen for vurdering af undervisere og modtagelse af et finansielt incitament i tilfælde af en positiv vurdering – omfattet

    (Rådets direktiv 1999/70, bilag, § 4, stk. 1)

  4. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – forbud mod forskelsbehandling af arbejdstagere i tidsbegrænset ansættelse – nationale retsforskrifter, der forbeholder deltagelse i planen for vurdering af undervisere og modtagelse af et finansielt incitament i tilfælde af en positiv vurdering alene de undervisere, der er ansat ved en tidsubegrænset kontrakt som vedtægtsmæssige tjenestemænd, og udelukker ikke-fastansatte medarbejdere på begrænset tid – objektive forhold foreligger ikke – ikke tilladt

    (Rådets direktiv 1999/70, bilag, § 4, stk. 1)

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 25 og 26)

  2.  Direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, og rammeaftalen, der er vedhæftet dette direktiv som bilag, finder anvendelse på alle arbejdstagere, der præsterer en arbejdsydelse mod vederlag inden for rammerne af et tidsbegrænset arbejdsforhold, der binder dem til deres arbejdsgiver. Bestemmelserne i den nævnte rammeaftale finder derfor anvendelse på kontrakter og ansættelsesforhold af tidsbegrænset varighed, der er indgået med myndigheder og andre enheder i den offentlige sektor.

    Det følger heraf, at en underviser, der er ansat tidsbegrænset ved offentlige undervisningsinstitutioner i en selvstyrende region i en medlemsstat, henhører under direktiv 1999/70 og den nævnte rammeaftale.

    (jf. præmis 27-29)

  3.  På området for socialpolitik er det afgørende kriterium ved vurderingen af, om en foranstaltning kan anses for et ansættelsesvilkår som omhandlet i § 4, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der indgår som bilag til direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, kriteriet om ansættelse, dvs. arbejdsforholdet mellem en arbejdstager og hans arbejdsgiver.

    I denne henseende henhører de treårige anciennitetstillæg, de seksårige tillæg for videreuddannelse og bestemmelser om tjenesteperioder, der skal tilbagelægges med henblik på at kunne blive indplaceret i en højere lønramme, eller om beregningen af de tilbagelagte tjenesteperioder, som kræves for at blive underkastet en årlig bedømmelse, under begrebet ansættelsesvilkår som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1.

    Det følger heraf, at deltagelse i planen for vurdering af undervisere og det deraf følgende finansielle incitament i tilfælde af en positiv vurdering, ligeledes skal anses for at være ansættelsesvilkår som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1. Dels opfylder betingelsen om fem års anciennitet for at kunne deltage i planen for vurdering det afgørende kriterium, der er nævnt ovenfor. Dels har opnåelsen af en positiv vurdering i forbindelse med vurderingsplanen ikke nogen betydning for forfremmelsessystemet, og medfører blot et løntillæg. Et lønelement i form af et finansielt incitament skal som ansættelsesvilkår tildeles en arbejdstager, der er ansat tidsbegrænset, i samme omfang som en arbejdstager i tidsubegrænset ansættelse. En fortolkning af rammeaftalens § 4, stk. 1, hvorefter retten til deltagelse i planen for vurdering og det deraf følgende finansielle incitament i tilfælde af en positiv vurdering udelukkes fra definitionen af begrebet ansættelsesvilkår, ville – til skade det formål, der forfølges med denne bestemmelse – begrænse anvendelsesområdet for den beskyttelse, der ydes arbejdstagere i tidsbegrænset ansættelse mod forskelsbehandling.

    (jf. præmis 34-39)

  4.  § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der indgår som bilag til direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national retsforskrift, der uden objektiv begrundelse forbeholder deltagelse i vurderingsplanen for undervisere og det finansielle incitament, der følger deraf i tilfælde af en positiv vurdering, alene de undervisere, der er ansat tidsubegrænset som vedtægtsmæssige tjenestemænd, hvorved de undervisere udelukkes, der er ansat ved tidsbegrænsede kontrakter.

    Begrebet objektiv begrundelse kræver, at den konstaterede ulige behandling er begrundet i, at der foreligger præcise og konkrete omstændigheder, der kendetegner det ansættelsesvilkår, der er tale om, i den særlige sammenhæng, det indgår i, og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, for at efterprøve, om denne ulige behandling rent faktisk opfylder et reelt behov, er egnet til at nå det forfulgte formål og er nødvendig herfor. Disse omstændigheder kan bl.a. opstå på grund af den særlige art opgaver, som de tidsbegrænsede kontrakter er indgået med henblik på at udføre, samt de hermed forbundne forhold, eller i givet fald på grund af medlemsstatens forfølgelse af et lovligt socialpolitisk formål.

    Henset til den skønsmargin, som medlemsstaterne har til at indrette deres offentlige forvaltning, kan de i princippet uden at tilsidesætte direktiv 1999/70 eller rammeaftalen opstille betingelser om anciennitet for at kunne få adgang til visse stillinger, begrænse adgangen til intern forfremmelse til kun at gælde for fastansatte tjenestemænd og kræve, at disse tjenestemænd godtgør, at de har en erhvervserfaring, som svarer til lønklassen umiddelbart under den, der er genstand for udvælgelsesproceduren. Uanset denne skønsmargin skal anvendelsen af de kriterier, som medlemsstaterne fastlægger, gennemføres med tilstrækkelig gennemsigtighed, og de skal kunne efterprøves med henblik på at forhindre, at arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse udelukkes alene med henvisning til varigheden af den arbejdskontrakt eller det arbejdsforhold, som deres anciennitet og erhvervserfaring er baseret på.

    Når en sådan forskellig behandling i forbindelse med en udvælgelsesprocedure følger af behovet for, at der tages hensyn til alle de objektive krav vedrørende den stilling, som udvælgelsesprøven har til formål at besætte, og som ikke har noget at gøre med det tidsbegrænsede ansættelsesforhold mellem den midlertidigt ansatte tjenestemand og den pågældendes arbejdsgiver, kan den være begrundet i henhold til rammeaftalens § 4, stk. 1 og/eller 4. Derimod er en generel og abstrakt betingelse, hvorefter ancienniteten på fem år kun kan opfyldes som vedtægtsmæssig tjenestemand, uden at der bl.a. tages hensyn til den særlige karakter af de opgaver, der skal opfyldes, eller opgavernes særlige egenskaber, ikke i overensstemmelse med kravene ifølge retspraksis vedrørende rammeaftalens § 4, stk. 1. Dette gør sig så meget desto mere gældende, når den nationale lovgivning fastsætter, at kun undervisere, der er ansat som vedtægtsmæssige tjenestemænd og har fem års anciennitet kan deltage i vurderingsplanen for undervisere og modtage et løntillæg i tilfælde af en positiv vurdering, mens undervisere, der ikke er tjenestemænd og opfylder nøjagtigt de samme kriterier, er udelukket fra at modtage disse fordele.

    (jf. præmis 51, 53-56, 58 og 60 samt domskonkl.)