1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af § 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse indgået den 18. marts 1999 (herefter »rammeaftalen«), der findes som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT 1999, L 175, s. 43).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Rodica Popescu og dennes arbejdsgiver, Direcţia Sanitar Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor Gorj (direktoratet for dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i Gorj, Rumænien, herefter »direktoratet for dyrevelfærd«), vedrørende kvalificeringen af de ansættelseskontrakter, der er indgået mellem Rodica Popescu og direktoratet for dyrevelfærd.

3

Det fremgår af 14. betragtning til direktiv 1999/70, der er baseret på artikel 139, stk. 2, EF, at de underskrivende parter bag rammeaftalen med indgåelsen af en sådan aftale har ønsket at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination og ved at fastsætte de rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

4

Andet og tredje afsnit i præamblen til rammeaftalen er affattet således:

»Parterne bag denne aftale erkender, at ansættelseskontrakter af tidsubegrænset varighed er – og fortsat vil være – den ansættelsesform, der sædvanligvis anvendes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. De erkender ligeledes, at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i visse tilfælde opfylder såvel arbejdsgivernes som arbejdstagernes behov.

I denne aftale fastsættes de generelle principper og minimumskrav, der skal gælde for tidsbegrænset ansættelse, idet parterne erkender, at det ved den nærmere gennemførelse heraf er påkrævet at tage hensyn til de særlige nationale, sektorbestemte eller årstidsbetingede realiteter. [...]«

5

Punkt 6, 8 og 10 i de generelle betragtninger til rammeaftalen er affattet således:

[...]

[...]

6

I henhold til rammeaftalens § 1 med overskriften »Formål« er formålet med denne dels at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination, dels at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

7

Rammeaftalens § 2 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer i stk. 1, at den finder anvendelse på alle med tidsbegrænset ansættelse, som har en ansættelseskontrakt eller indgår i et ansættelsesforhold, som defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat.

8

Rammeaftalens § 3 med overskriften »Definitioner« bestemmer følgende:

»I denne aftale forstås ved:

[...]«

9

Rammeaftalens § 5 med overskriften »Bestemmelser om misbrug« bestemmer:

10

Ifølge artikel 12 i Legea nr. 53/2003 privind Codul muncii (lov nr. 53/2003 om arbejdsforhold, som offentliggjort på ny i Monitorul Oficial al României, del I., nr. 345/18. maj 2011) indgås en ansættelseskontrakt i princippet uden tidsbegrænsning. I undtagelsesvise tilfælde kan den også indgås med tidsbegrænsning på de i lovgivningen udtrykkeligt fastsatte betingelser.

11

I henhold til artikel 82 i lov nr. 53/2003 kan en tidsbegrænset ansættelseskontrakt på visse betingelser efter skriftlig aftale mellem parterne forlænges for en periode til udførelse af et projekt, et program eller en arbejdsopgave. Der kan dog maksimalt indgås tre individuelle tidsbegrænsede ansættelseskontrakter efter hinanden mellem de samme parter, og de må ikke have en varighed på mere end 12 måneder hver.

12

Ifølge artikel 83, litra h), i lov nr. 53/2003 må individuelle tidsbegrænsede ansættelseskontrakter kun indgås i de tilfælde, som udtrykkeligt fastsættes i speciallovgivningen, eller med henblik på udførelse af en arbejdsopgave, et projekt eller et program.

13

Det fremgår af artikel 84 i lov nr. 53/2003, at en tidsbegrænset ansættelseskontrakt ikke må indgås for en periode på mere end 36 måneder.

14

Artikel 19 i Ordonanta de Guvernului nr. 42/2004 privind organizarea activitatii sanitar-veterinare si pentru siguranta alimentelor (regeringsdekret nr. 42/2004 om tilrettelæggelse af aktiviteter i forbindelse med dyrevelfærd og om fødevaresikkerhed, offentliggjort i Monitorul Oficial al României, del I, nr. 94/31. januar 2004, herefter »OG nr. 42/2004«) bestemmer i stk. 1 og 2, at bedrifter til indsamling, produktion, forarbejdning og udnyttelse af animalske produkter og ikke-animalske produkter kun må drive virksomhed, såfremt de er godkendt i henhold til gældende sundheds- og veterinærlovgivning, og såfremt de er underlagt offentlige kontroller.

15

I henhold til artikel 19, stk. 3, i OG nr. 42/2004 varetages den offentlige kontrol af specialiseret personale, der ansættes af direktoraterne for dyrevelfærd inden for rammerne af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt.

16

Det følger af artikel 19, stk. 4, i OG nr. 42/2004, at de i stk. 3 omhandlede ansættelseskontrakter, som indgås for den lovbestemte maksimale periode, efterfølgende kan forlænges efter forudgående aftale mellem parterne – såfremt de betingelser, som udgør grundlaget for kontrakternes indgåelse, er til stede, og for så vidt som de til dette formål fastsatte finansielle ressourcer er sikret – indtil indgåelsen af nye ansættelseskontrakter efter afholdelse af udvælgelsesprøver.

17

Rodica Popescu var ansat som dyrlægeassistent ved direktoratet for dyrevelfærd i perioden fra den 14. maj 2007 til den 31. december 2007 i henhold til en tidsbegrænset ansættelseskontrakt.

18

Denne kontrakt blev efterfølgende forlænget syv gange, hver gang for et år ad gangen. Rodica Popescu arbejdede i henhold til nævnte kontrakt uafbrudt på den samme arbejdsplads og udførte de samme arbejdsopgaver.

19

I henhold til den pågældende ansættelseskontrakt bestod arbejdet i udførelse af en officiel kontrol af såvel bedrifter, der er beskæftiget med slagtning af dyr, indsamling, produktion, forarbejdning, behandling, opbevaring, transport, markedsføring osv. af animalske produkter og biprodukter, som bedrifter, der er beskæftiget med indsamling, produktion, forarbejdning, behandling, opbevaring, transport og markedsføring af ikke-animalske produkter og biprodukter.

20

Det fremgik endvidere af den pågældende ansættelseskontrakt, at den var uløseligt forbundet med driftsperioden for de bedrifter, der skulle kontrolleres.

21

Den sidste forlængelse af ansættelseskontrakten skete den 30. december 2014. Det fremgik heraf, at ansættelseskontraktens varighed blev forlænget fra og med den 1. januar 2015 i afventning af afslutningen af udvælgelsesprøverne med henblik på en fastansættelse i den pågældende stilling. Det blev ligeledes præciseret, at arbejdsgiveren på et hvilket som helst tidspunkt ensidigt kunne bringe ansættelseskontrakten til ophør.

22

Den 29. januar 2015 anlagde Rodica Popescu sag mod direktoratet for dyrevelfærd ved Tribunalul Gorj (retten i første instans i Gorj, Rumænien) med påstand om, at betingelserne i hendes ansættelseskontrakt skulle erklæres ugyldige, og at ansættelseskontrakten skulle betragtes som en »tidsubegrænset ansættelseskontrakt«.

23

Ved dom af 30. april 2015 forkastede Tribunalul Gorj (retten i første instans i Gorj) sagsøgerens påstand.

24

Sagsøgeren appellerede dernæst den pågældende dom til Curtea de Apel Craiova (appeldomstolen i Craiova, Rumænien).

25

Ifølge direktoratet for dyrevelfærd er det i overensstemmelse med rumænsk lovgivning at ansætte personale i henhold til tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i forbindelse med udførelse af officielle kontroller af dyresundhed. Direktoraterne for dyresundhed er således regionale offentlige organer underlagt Autoritatea Națională Sanitar Veterinară (den nationale myndighed for dyrevelfærd), som på grund af arten af de besatte stillinger har bemyndigelse til at indgå tidsbegrænsede ansættelseskontrakter.

26

Curtea de Apel Craiova (appeldomstolen i Craiova) har anført, at den officielle kontrol med dyrevelfærd, der reguleres af en særlig retsakt, nemlig artikel 19, stk. 3 og 4, i OG nr. 42/2004, ifølge flertallets opfattelse er omfattet af undtagelsen i artikel 83, stk. 1, litra h), i den rumænske lov om arbejdsforhold. For så vidt som et vilkår i ansættelseskontrakten, som parterne ikke har gjort indsigelse imod, gør kontraktens varighed betinget af driftsperioden for de bedrifter, der skal kontrolleres, ville enhver ændring i fordelingen af disse bedrifter have medført den pågældende ansættelseskontrakts ophør og efterfølgende indgåelse af en ny ansættelseskontrakt.

27

Ifølge mindretallets opfattelse skal der derimod anvendes en regel, hvorefter arbejdstageren efter tre på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal ansættes i henhold til en tidsubegrænset ansættelseskontrakt, uanset det pågældende arbejdes særlige karakter.

28

Den forelæggende ret har endvidere anført, at der findes en lang række tvister med den samme genstand som tvisten i hovedsagen.

29

På denne baggrund har Curtea de Apel Craiova (appeldomstolen i Craiova) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

30

Med de to præjudicielle spørgsmål, der skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om rammeaftalens § 5, stk. 1, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor anses for begrundet i »objektive omstændigheder« som omhandlet i denne paragraf, alene fordi de kontrolopgaver, som varetages af personale ansat på området for dyrevelfærd, ikke er af permanent karakter på grund af variationerne i omfanget af aktiviteterne for de bedrifter, der skal kontrolleres.

31

I henhold til procesreglementets artikel 99 kan Domstolen, såfremt besvarelsen af et præjudicielt spørgsmål klart kan udledes af retspraksis, eller såfremt besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl, til enhver tid på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse.

32

Denne bestemmelse bør anvendes i den foreliggende sag. Besvarelsen af de omformulerede præjudicielle spørgsmål kan således klart udledes af Domstolens praksis, særligt af dom af 4. juli 2006, Adeneler m.fl. (C-212/04, EU:C:2006:443), af 23. april.2009, Angelidaki m.fl. (C-378/07 – C-380/07, EU:C:2009:250), af 26. januar 2012, Kücük (C-586/10, EU:C:2012:39), af 13. marts 2014, Márquez Samohano (C-190/13, EU:C:2014:146), af 3. juli 2014, Fiamingo m.fl. (C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044), og af 26.11.2014, Mascolo m.fl. (C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401).

33

Indledningsvis skal det bemærkes, at det følger af selve ordlyden af rammeaftalens § 2, stk. 1, at dens anvendelsesområde er defineret bredt med en generel henvisning til »alle med tidsbegrænset ansættelse, som har en ansættelseskontrakt eller indgår i et ansættelsesforhold, som defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat«. Desuden omfatter definitionen af begrebet »en person med tidsbegrænset ansættelse« som omhandlet i rammeaftalens § 3, stk. 1, alle arbejdstagere, uden hensyn til, om den pågældende arbejdsgiver henhører under den offentlige eller den private sektor (dom af 4.7.2006, Adeneler m.fl., C-212/04, EU:C:2006:443, præmis 56, af 13.3.2014, Márquez Samohano, C-190/13, EU:C:2014:146, præmis 38, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 67).

34

For så vidt som rammeaftalen ikke udelukker nogen bestemt sektor fra sit anvendelsesområde, finder den således også anvendelse på kontrol med dyrevelfærd (jf. i denne retning dom af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 69).

35

Det følger heraf, at den i hovedsagen omhandlede person, der er ansat af direktoratet for dyrevelfærd som dyrlægeassistent inden for kontrol af dyrevelfærd, og hvis ansættelseskontrakt i henhold til bestemmelserne i rumænsk ret nødvendigvis indgås af dette direktorat for en bestemt periode, er omfattet af rammeaftalens anvendelsesområde.

36

Med hensyn til fortolkningen af rammeaftalens § 5 skal det bemærkes, at formålet med denne paragraf er at gennemføre et af de mål, der forfølges med rammeaftalen, nemlig at begrænse anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold, der anses for en potentiel kilde til misbrug til skade for arbejdstagerne, idet den fastsætter bestemmelser om minimumsbeskyttelse med henblik på at undgå, at arbejdstagernes situation bliver usikker (dom af 4.7.2006, Adeneler m.fl., C-212/04, EU:C:2006:443, præmis 63, af 23.4.2009, Angelidaki m.fl., C-378/07 – C-380/07, EU:C:2009:250, præmis 73, af 26.1.2012, Kücük, C-586/10, EU:C:2012:39, præmis 25, af 13.3.2014, Márquez Samohano, C-190/13, EU:C:2014:146, præmis 41, af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 54, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 72).

37

Som det fremgår af andet afsnit i præamblen til rammeaftalen og af punkt 6 og 8 i de generelle betragtninger til denne rammeaftale, udgør sikkerhed i ansættelsen nemlig et hovedelement i beskyttelsen af arbejdstagerne, mens det kun er i visse tilfælde, at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter opfylder såvel arbejdsgivernes som arbejdstagernes behov (dom af 4.7.2006, Adeneler m.fl., C-212/04, EU:C:2006:443, præmis 62, af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 55, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 73).

38

Ved rammeaftalens § 5, stk. 1, pålægges medlemsstaterne derfor med henblik på at forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold effektivt og ufravigeligt at vedtage i det mindste en af de foranstaltninger, der opregnes i bestemmelsen, når der ikke er fastsat tilsvarende retsregler i national ret. Der opregnes tre foranstaltninger i stk. 1, litra a)-c), der vedrører henholdsvis objektive omstændigheder, der kan begrunde en fornyelse af sådanne kontrakter eller ansættelsesforhold, den maksimale samlede varighed af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, eller antallet af gange, sådanne kontrakter eller ansættelsesforhold kan fornys (jf. bl.a. dom af 23.4.2009, Angelidaki m.fl., C-378/07 – C-380/07, EU:C:2009:250, præmis 74, af 26.1.2012, Kücük, C-586/10, EU:C:2012:39, præmis 26, af 13.3.2014, Márquez Samohano, C-190/13, EU:C:2014:146, præmis 42, af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 56, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 74).

39

Medlemsstaterne råder i denne henseende over en skønsmargen, da de har valget mellem at benytte sig af en eller flere af de foranstaltninger, der er opregnet i § 5, stk. 1, litra a)-c), eller at opretholde allerede eksisterende foranstaltninger, hvorved der tages hensyn til behovene inden for bestemte sektorer og/eller blandt bestemte kategorier af arbejdstagere (dom af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 75).

40

Dermed pålægger rammeaftalens § 5, stk. 1, medlemsstaterne et overordnet formål, der består i at forhindre et sådant misbrug, idet de overlades et valg med hensyn til midlerne til at opnå dette formål, forudsat at de ikke skader formålet og den effektive virkning af rammeaftalen (dom af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 60, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 76).

41

Når der endvidere som i det foreliggende tilfælde i EU-retten ikke er foreskrevet særlige sanktioner i tilfælde, hvor der ikke desto mindre er konstateret misbrug, påhviler det de nationale myndigheder at vedtage foranstaltninger, der ikke blot skal være forholdsmæssige, men tillige tilstrækkeligt effektive og afskrækkende, således at det sikres, at de forskrifter, der er vedtaget i medfør af rammeaftalen, har fuld gennemslagskraft (dom af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 77).

42

Selv om de nærmere regler for gennemførelsen af sådanne bestemmelser, når der ikke findes EU-retlige bestemmelser på området, henhører under hver medlemsstats nationale retsorden i medfør af princippet om medlemsstaternes procesautonomi, må disse regler imidlertid ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende situationer på grundlag af national ret (ækvivalensprincippet), og de må ikke i praksis gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges borgerne i henhold til Unionens retsorden (effektivitetsprincippet) (dom af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 78).

43

Heraf følger, at hvis et misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold har fundet sted, skal en foranstaltning, der på effektiv og tilsvarende vis sikrer beskyttelsen af arbejdstagerne, kunne finde anvendelse, således at misbruget sanktioneres behørigt, og konsekvenserne af tilsidesættelsen af EU-retten elimineres (dom af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 64 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 79).

44

Det bemærkes endvidere, at det ikke tilkommer Domstolen at udtale sig om fortolkningen af bestemmelserne i national ret, idet denne opgave påhviler de kompetente nationale retter, der skal afgøre, om de i rammeaftalens § 5 opstillede krav er opfyldt ved de gældende nationale retsforskrifter (dom af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 81).

45

Det påhviler således den forelæggende ret at vurdere, i hvilket omfang betingelserne for anvendelse og effektiv gennemførelse af de relevante bestemmelser i national ret udgør en passende foranstaltning for at forhindre og i givet fald sanktionere misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold (dom af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 82).

46

Imidlertid kan Domstolen i en præjudiciel forelæggelsessag i givet fald give nærmere oplysninger med henblik på at vejlede den nationale ret i dens vurdering (dom af 3.7.2014, Fiamingo m.fl., C-362/13, C-363/13 og C-407/13, EU:C:2014:2044, præmis 68 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 83).

47

I den foreliggende sag indeholder lov nr. 53/2003, som det fremgår af de sagsakter, der er forelagt for Domstolen, bestemmelser om en kumulativ anvendelse af de forskellige foranstaltninger, der er opregnet i rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a)-c). Som en undtagelse tillader OG nr. 42/2004 dog inden for kontrol af dyrevelfærd, at der ansættes arbejdstagere i henhold til på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, og der er ikke fastsat nogen begrænsning i varigheden af disse kontrakter eller i antallet af fornyelser af disse i henhold til § 5, stk. 1, litra b) og c).

48

For så vidt som OG nr. 42/2004 ikke ser ud til at indeholde nogen foranstaltninger svarende til de foranstaltninger, der er opregnet i rammeaftalens § 5, stk. 1, kan en fornyelse af de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for kontrol med dyrevelfærd kun tillades, hvis den er begrundet i »objektive omstændigheder« i henhold til rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a).

49

Ifølge retspraksis skal begrebet »objektive omstændigheder« forstås således, at det henviser til præcise og konkrete omstændigheder i forbindelse med en bestemt aktivitet, og som følgelig i denne særlige sammenhæng kan begrunde anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter. Disse omstændigheder kan bl.a. opstå på grund af den særlige art opgaver, som sådanne kontrakter er indgået med henblik på udførelsen af, samt de hermed forbundne forhold, eller i givet fald på grund af medlemsstatens forfølgelse af et lovligt socialpolitisk formål (dom af 23.4.2009, Angelidaki m.fl., C-378/07 – C-380/07, EU:C:2009:250, præmis 96 og den deri nævnte retspraksis, af 26.1.2012, Kücük, C-586/10, EU:C:2012:39, præmis 27, og af 13.3.2014, Márquez Samohano, C-190/13, EU:C:2014:146, præmis 45).

50

Derimod er en national bestemmelse, der blot generelt og abstrakt, i form af en retsforskrift eller administrativ bestemmelse, giver mulighed for at anvende flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, ikke i overensstemmelse med de krav, der fremgår af den foregående præmis (dom af 23.4.2009, Angelidaki m.fl., C-378/07 – C-380/07, EU:C:2009:250, præmis 97 og den deri nævnte retspraksis, af 26.1.2012, Kücük, C-586/10, EU:C:2012:39, præmis 28, og af 13.3.2014, Márquez Samohano, C-190/13, EU:C:2014:146, præmis 46).

51

En sådan bestemmelse, der udelukkende er formel, gør det navnlig ikke muligt at udskille de objektive og gennemsigtige kriterier for at efterprøve, om fornyelsen af sådanne kontrakter rent faktisk opfylder et reelt behov, er egnet til at nå det forfulgte formål og er nødvendig herfor. En sådan bestemmelse indebærer en reel risiko for misbrug af sådanne kontrakter og er derfor uforenelig med rammeaftalens formål og effektive virkning (jf. i denne retning dom af 23.4.2009, Angelidaki m.fl., C-378/07 – C-380/07, EU:C:2009:250, præmis 98 og 100 og den deri nævnte retspraksis, af 26.1.2012, Kücük, C-586/10, EU:C:2012:39, præmis 29, og af 13.3.2014, Márquez Samohano, C-190/13, EU:C:2014:146, præmis 47).

52

I hovedsagen fremgår det, at direktoraterne for dyrevelfærd ved indgåelse og fornyelse af tidsbegrænsede ansættelseskontakter i henhold til OG nr. 42/2004 skal overholde de betingelser, der ligger til grund for indgåelsen af dem, og som vedrører den særlige karakter af den besatte stilling, der afhænger af driftsperioden for de bedrifter, der skal kontrolleres, forudsat at der forefindes tilstrækkelige offentlige midler, indtil der indgås nye ansættelseskontrakter efter gennemførelsen af udvælgelsesprøver.

53

Når en national lovgivning således ikke indeholder nogen bestemmelser, der generelt og abstrakt tillader anvendelse af på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, men gør anvendelsen af sådanne kontrakter betinget af, at visse krav er opfyldt, skal det efterprøves, om disse krav svarer til objektive og gennemsigtige omstændigheder, der er forenelige med rammeaftalens formål og effektive virkning.

54

Domstolen har i denne forbindelse allerede fastslået, at en national lovgivning, der tillader fornyelse af tidsbegrænsede kontrakter med henblik på ansættelse som vikarer for andre arbejdstagere, som midlertidigt ikke er i stand til at udøve deres hverv, eller til dækning af virksomhedens ekstra behov, ikke i sig selv er i strid med rammeaftalen. Midlertidig ansættelse som vikar for en anden arbejdstager med henblik på i det væsentlige at opfylde arbejdsgiverens midlertidige personalebehov kan principielt udgøre en »objektiv omstændighed« i henhold til denne rammeaftales § 5, stk. 1, litra a) (jf. i denne retning dom af 23.4.2009, Angelidaki m.fl., C-378/07 – C-380/07, EU:C:2009:250, præmis 101 og 102 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.1.2012, Kücük, C-586/10, EU:C:2012:39, præmis 30).

55

Den omstændighed, at en national lovgivning begrunder indgåelsen og fornyelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med behovet for at overlade deltidsudførelse af specifikke opgaver til specialister med anerkendte kvalifikationer, som udøver erhvervsmæssig aktivitet uden for denne tidsbegrænsede ansættelseskontrakt, kan ligeledes udgøre en sådan objektiv omstændighed (jf. i denne retning dom af 13.3.2014, Márquez Samohano, C-190/13, EU:C:2014:146, præmis 48 og 49).

56

I den foreliggende sag skal det bemærkes, som det også fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at den officielle kontrol med dyrevelfærd udgør særlige bestemmelser og opfylder krav, som den nationale lovgiver har stillet ikke blot til bedrifter, der producerer, opbevarer, transporterer, forarbejder og markedsfører animalske produkter til konsum, men også til besætninger i karantæne, vildtopdræt, nationalparker og naturreservater, zoologiske haver eller rugerier.

57

Som det fremgår af rammeaftalens § 5, stk. 1, og i overensstemmelse med tredje afsnit i rammeaftalens præambel og punkt 8 og 10 i de generelle betragtninger hertil, er det således i forbindelse med rammeaftalens gennemførelse, at medlemsstaterne, for så vidt som det er objektivt begrundet, kan tage hensyn til særlige behov inden for bestemte sektorer (dom af 26.2.2015, Kommissionen mod Luxembourg, C-238/14, EU:C:2015:128C-238/14, præmis 40).

58

Hyppigheden og omfanget af den kontrol, der skal udføres, kan ganske vist variere afhængigt af aktiviteterne i de bedrifter, der skal kontrolleres, som også kan variere.

59

Ikke desto mindre indeholder de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, ingen forklaring på, hvorfor disse karakteristika er specifikke for den pågældende sektor, eller hvorfor de kun medfører et midlertidigt behov for personale, der kan begrunde kontrolopgavernes midlertidige karakter.

60

Disse variationer er kendetegnende for situationer, hvor en aktivitet er afhængig af en anden, særligt i forbindelse med kontroller, og de kan i øvrigt udmønte sig i såvel en stigning som et fald i arbejdsbyrden afhængigt af omstændigheder, der ikke kan forudsiges.

61

Endvidere modsiges kontrolopgavernes angivelige midlertidige karakter af den omstændighed, at forlængelserne af sagsøgeren i hovedsagens tidsbegrænsede ansættelseskontrakter har resulteret i en uafbrudt levering af ydelser i seks år og syv måneder, således at ansættelsesforholdet synes at have opfyldt ikke blot et midlertidigt, men et permanent behov.

62

Mens det i henhold til den i den foreliggende kendelses præmis 45 omhandlede retspraksis i sidste ende tilkommer den forelæggende ret at sikre sig, at der er tale om et særligt behov, der i henhold til rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a), kan begrunde anvendelsen af på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med henblik på at opfylde efterspørgslen efter sundhedskontrol på passende vis, skal det bemærkes, at et sådant behov imidlertid ikke kan udledes af betragtninger, der går ud på at undgå, at staten i dens egenskab af arbejdsgiver inden for den pågældende sektor løber nogen form for finansiel risiko.

63

Selv om budgetmæssige hensyn kan være afgørende for en medlemsstats socialpolitiske valg og påvirke arten og omfanget af de foranstaltninger, staten ønsker at træffe, udgør de imidlertid ikke i sig selv et mål for socialpolitikken og kan derfor ikke begrunde, at der ikke findes nogen bestemmelse om forhindring af misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter som omhandlet i rammeaftalens artikel 5, stk. 1 (jf. dom af 24.10.2013, Thiele Meneses, C-220/12, EU:C:2013:683, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 110).

64

Hvad endvidere angår henvisningen i det sidste tillæg til sagsøgeren i hovedsagens ansættelseskontrakt til betingelsen om afventning af gennemførelsen af udvælgelsesprocedurer med henblik på ansættelse af fastansat personale skal det fremhæves, at hvis en national lovgivning, der tillader fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med henblik på erstatning af personale, indtil udvælgelsesprocedurer er afsluttet, kan begrundes med en objektiv omstændighed, skal den konkrete anvendelse af denne omstændighed, henset til de særlige omstændigheder ved den pågældende aktivitet og betingelserne for udøvelsen heraf, være i overensstemmelse med rammeaftalens krav (jf. i denne retning dom af 26.1.2012, Kücük, C-586/10, EU:C:2012:39, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 99).

65

Overholdelsen af rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a), kræver dermed, at det konkret efterprøves, at fornyelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold har til formål at dække midlertidige behov, og at en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede ikke i virkeligheden anvendes til at dække arbejdsgiverens faste og varige personalebehov (jf. i denne retning dom af 26.1.2012, Kücük, C-586/10, EU:C:2012:39, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 101).

66

Der skal med henblik herpå i hvert konkret tilfælde foretages en undersøgelse af sagens nærmere omstændigheder, idet der bl.a. skal tages hensyn til antallet af sådanne flere på hinanden følgende kontrakter, der er indgået med den samme person eller med henblik på at udføre det samme arbejde, for at udelukke, at arbejdsgivernes anvendelse af tidsbegrænsede ansættelsesforhold, selv hvis de angiveligt indgås for at dække et vikarbehov, antager karakter af misbrug (jf. i denne retning dom af 26.1.2012, Kücük, C-586/10, EU:C:2012:39, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13, C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 102).

67

Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at den berørte person ikke på datoen for indgivelsen af anmodningen om præjudiciel afgørelse havde fået nogen oplysninger om gennemførelsen af udvælgelsesprøver, og udfaldet af dem var så meget desto mere yderst usikkert.

68

Det tilkommer i sidste ende den nationale ret at afgøre, om en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der begrænser anvendelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med henblik på at besætte ledige stillinger i afventning af udvælgelsesprocedurer, kan anses for at være i overensstemmelse med rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a), ved at efterprøve, om den konkrete anvendelse af denne objektive omstændighed forhindrer misbrug af tidsbegrænsede ansættelsesaftaler.

69

Henset til det ovenstående bør de præjudicielle spørgsmål besvares således, at rammeaftalens § 5, stk. 1, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor anses for begrundet i »objektive omstændigheder« som omhandlet i denne paragraf, alene fordi de kontrolopgaver, som varetages af personale ansat på området for dyrevelfærd, ikke er af permanent karakter på grund af variationerne i omfanget af aktiviteterne for de bedrifter, som skal kontrolleres, medmindre, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, fornyelsen af kontrakterne reelt har til formål at dække et specifikt behov i den pågældende branche, idet baggrunden herfor imidlertid ikke kan være budgetmæssige hensyn. Endvidere er den omstændighed, at fornyelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter sker i afventning af udfaldet af udvælgelsesprocedurer, ikke tilstrækkelig til at bringe denne lovgivning i overensstemmelse med den nævnte paragraf, hvis det fremgår, at den konkrete anvendelse af denne lovgivning under de faktiske omstændigheder resulterer i et misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, hvilket det ligeledes tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

70

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:

§ 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor anses for begrundet i »objektive omstændigheder« som omhandlet i denne paragraf, alene fordi de kontrolopgaver, som varetages af personale ansat på området for dyrevelfærd, ikke er af permanent karakter på grund af variationerne i omfanget af aktiviteterne for de bedrifter, som skal kontrolleres, medmindre, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve, fornyelsen af kontrakterne reelt har til formål at dække et specifikt behov i den pågældende sektor, idet baggrunden herfor imidlertid ikke kan være budgetmæssige hensyn. Endvidere er den omstændighed, at fornyelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter sker i afventning af udfaldet af udvælgelsesprocedurer, ikke tilstrækkelig til at bringe denne lovgivning i overensstemmelse med den nævnte paragraf, hvis det fremgår, at den konkrete anvendelse af denne lovgivning under de faktiske omstændigheder resulterer i et misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, hvilket det ligeledes tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.