Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 28. september 2016 – Durante
(Sag C-438/15) ( *1 )
»Præjudiciel forelæggelse — artikel 99 i Domstolens procesreglement — enslydende præjudicielle spørgsmål — artikel 49 TEUF og 56 TEUF — etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — hasardspil — restriktioner — tvingende almene hensyn — proportionalitet — betingelser for deltagelse i et udbud og vurdering af den økonomiske og finansielle formåen — udelukkelse af tilbudsgiveren på grund af manglende fremlæggelse af attester af dennes økonomiske og finansielle formåen fra to særskilte bankinstitutter«
|
1. |
Etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — restriktioner — hasardspil — national lovgivning, der gør deltagelsen i en procedure for tildeling af koncessionerne til indsamling af væddemål betinget af fremlæggelsen af bankerklæringer, som dokumenterer den erhvervsdrivendes økonomiske og finansielle formåen — ikke tilladt — berettigelse — tvingende almene hensyn — mål om bekæmpelse af kriminalitet — pligt til at opfylde betingelsen om forholdsmæssighed — den nationale rets efterprøvelse (art. 49 TEUF et 56 TEUF) (jf. præmis 10-13 og 15 samt domskonkl.) |
|
2. |
Etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — traktatens bestemmelser — anvendelsesområde — national lovgivning, der gør deltagelsen i en procedure for tildeling af koncessionerne til indsamling af væddemål betinget af fremlæggelsen af bankerklæringer, som dokumenterer den erhvervsdrivendes økonomiske og finansielle formåen — omfattet — ingen selvstændig vurdering i forhold til bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser (art. 49 TEUF, 56 TEUF og 63 TEUF) (jf. præmis 14) |
Konklusion
Artikel 49 TEUF og 56 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger de erhvervsdrivende, som ønsker at deltage i et udbud vedrørende tildelingen af koncessioner på området for spil og væddemål, en pligt til at føre bevis for deres økonomiske og finansielle formåen ved erklæringer fra mindst to banker, uden at åbne op for muligheden for, at denne formåen ligeledes kan godtgøres på anden vis, for så vidt som en sådan bestemmelse kan opfylde de i Domstolens praksis fastsatte betingelser om forholdsmæssighed, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
( *1 ) – EUT C 381 af 16.11.2015.