Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 21. oktober 2015 – Kovozber
(Sag C-120/15) ( 1 )
»Præjudiciel forelæggelse — artikel 99 i Domstolens procesreglement — merværdiafgift (moms) — direktiv 2006/112/EF — artikel 183 — tilbagebetaling af overskydende moms — national lovgivning, hvorefter der først beregnes morarenter i forbindelse med tilbagebetaling af overskydende moms efter udløbet af en frist på ti dage efter afslutning af en skattekontrol«
1. |
Præjudicielle spørgsmål — besvarelse, der klart kan udledes af retspraksis — anvendelse af procesreglementets artikel 99 (art. 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 99) (jf. præmis 16 og 17) |
2. |
Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — tilbagebetaling af det overskydende beløb — national lovgivning, hvorefter der først beregnes morarenter i forbindelse med tilbagebetaling af overskydende merværdiafgift efter udløbet af en frist på ti dage efter afslutning af en skattekontrol — ikke tilladt (Rådets direktiv 2006/112, art. 183, stk. 1) (jf. præmis 19-29 og 33 samt domskonkl.) |
3. |
EU-ret — direkte virkning — nationale afgifter, der er uforenelige med EU-retten — tilbagebetaling — betingelser — anvendelse af national ret — grænser — overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet — efterprøvelse påhviler den nationale ret (Rådets direktiv 2006/112, art. 183) (jf. præmis 30 og 32) |
Konklusion
Artikel 183, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der først beregnes morarenter i forbindelse med tilbagebetaling af overskydende merværdiafgift efter udløbet af en frist på ti dage efter afslutning af skattekontrollen.
( 1 ) EUT C 213 af 29.6.2015.