8.2.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/25

Appel iværksat den 4. december 2015 af Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og SNF SAS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Udvidede Afdeling) den 25. september 2015 i sag T-268/10 RENV, Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og SNF SAS mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

(Sag C-650/15 P)

(2016/C 048/30)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og SNF SAS (ved advokat R. Cana, barrister D. Abrahams og advokat E. Mullier)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom i sag T-268/10 RENV ophæves.

—	Den anfægtede retsakt annulleres.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling af appellanternes annullationssøgsmål.

—	ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af Rettens dom i sag T-268/10 RENV, hvorved Retten frifandt Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) for appellanternes påstand om annullation af den afgørelse, der er truffet af ECHA, hvorefter acrylamid identificeres som et stof, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier, i henhold til artikel 59 i forordning nr. 1907/2006.

Appellanternes anbringender kan sammenfattes således:

Retten har begået en retlig fejl, idet den anlagde en urigtig fortolkning af REACH-forordningen for så vidt angår fortolkningen af definitionen af »mellemprodukt« i REACH-forordningens artikel 3, stk. 15

a)	ved at fortolke de endelige anvendelser af syntetisk stof som et udelukkelseskriterium i strid med den klare ordlyd af artikel 3, stk. 15

b)	ved at fortolke definitionen af »mellemprodukt« på en måde, der er i strid med formålet med REACH-forordningens bestemmelser, og

c)	ved at undlade at foretage en uafhængig vurdering af Tillæg 4 til Echos »Guidance on Intermediets« og ved at lægge irrelevante afsnit deri til grund.

2.	Retten har tilsidesat sin begrundelsespligt, idet den ikke har behandlet appellanternes argument om, at REACH-forordningens artikel 2, stk. 8, litra b), omhandler afsnit VII i REACH-forordningen i dets helhed.

3.	Retten har begået en retlig fejl, idet den anlagde en urigtig fortolkning af REACH-forordningen, for så vidt som den fastslog, at mellemprodukter ikke er undtaget fra REACH-forordningens artikel 59.

4.	Retten har begået en retlig fejl, idet den fastslog, at ECHA ikke foretog et åbenbart urigtigt skøn, da det ikke tog hensyn til oplysningerne i Bilag XV til REACH-forordningen.

5.	Retten har begået en retlig fejl i sin vurdering af proportionaliteten af den anfægtede retsakt.

6.	Retten har tilsidesat sin begrundelsespligt, idet den ikke tog stilling til de mindre indgribende foranstaltninger, som appellanterne har fremført.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1).