21.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 429/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichts Berlin (Tyskland) den 19. oktober 2015 — Sahar Fahimian mod Bundesrepublik Deutschland

(Sag C-544/15)

(2015/C 429/17)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichts Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sahar Fahimian

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Præjudicielle spørgsmål

1

a.

Skal artikel 6, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (1) fortolkes således, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ved undersøgelsen af, om en tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse med henblik på de i direktivets artikel 7-11 nævnte formål, betragtes som en trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, råder over en skønsmargin, som danner grundlag for, at myndighedernes vurdering kun i begrænset omfang er underlagt en retslig efterprøvelse?

b.

Såfremt spørgsmål 1a besvares bekræftende:

Hvilke retlige grænser er medlemsstaternes kompetente myndigheder underlagt ved vurderingen af, om en tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse med henblik på de formål, der er nævnt i artikel 7-11 i Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste, skal betragtes som en trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, især med henblik på de faktiske omstændigheder, der skal lægges til grund for vurderingen, og bedømmelsen af disse?

2.

Uafhængigt af besvarelsen af spørgsmål 1a og 1b:

Skal artikel 6, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste, fortolkes således, at medlemsstaterne ifølge denne er beføjet til under faktiske omstændigheder som i den foreliggende sag, hvor en tredjelandsstatsborger fra Iran, der har erhvervet sin kandidatgrad i Iran på Sharif University of Technology (Teheran), som er specialiseret i teknik, ingeniørvidenskaber og fysik, ønsker at indrejse med henblik på at blive optaget på et ph.d.studium på området for IT-sikkerhedsforskning i projektet »Pålidelige indlejrede og mobile systemer«, navnlig udvikling af effektive beskyttelsesmekanismer til smartphones, at nægte den pågældende indrejse på deres område med henvisning til, at det ikke kan udelukkes, at de kompetencer, der opnås i forbindelse med forskningsprojektet, kan blive misbrugt i Iran, f.eks. til fremskaffelse af fortrolige informationer i vestlige lande, med henblik på intern undertrykkelse eller generelt i forbindelse med krænkelse af menneskerettigheder?

(1)  EUT L 375, s. 12.