14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/20 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van Koophandel Gent (Belgien) den 24. september 2015 — Agro Foreign Trade & Agency Ltd mod Petersime NV
(Sag C-507/15)
(2015/C 414/24)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van Koophandel Gent
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Agro Foreign Trade & Agency Ltd
Sagsøgt: Petersime NV
Præjudicielt spørgsmål
Er den belgiske handelsagenturlov, der gennemfører handelsagenturdirektivet (1) i belgisk national ret, i overensstemmelse med dette direktiv og/eller bestemmelserne i associeringsaftalen, hvis mål udtrykkeligt er, at Tyrkiet skal tiltræde Den Europæiske Union, og/eller med aftalerne mellem Tyrkiet og Den Europæiske Union om ophævelse af restriktioner for den fri udveksling af tjenesteydelser imellem dem, idet den belgiske handelsagenturlov bestemmer, at den kun finder anvendelse på handelsagenter med hovedsæde i Belgien, men ikke finder anvendelse, når en i Belgien etableret agenturgiver og en i Tyrkiet etableret agent har foretaget et udtrykkeligt lovvalg til fordel for belgisk lov?
(1) Rådets direktiv 86/653/EØF af 18.12.1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382, s. 17).