16.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 381/24


Appel iværksat den 23. september 2015 af Kongeriget Spanien til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 15. juli 2015 i sag T-561/13, Spanien mod Kommissionen

(Sag C-506/15 P)

(2015/C 381/26)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Kongeriget Spanien (ved M.A. Sampol Pucurull, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen tages under alle omstændigheder til følge, og Rettens dom af 15. juli 2015 i sag T-561/13 ophæves delvis.

Den omtvistede afgørelse annulleres delvis, for så vidt som de udgifter, som Kongeriget Spanien har afholdt inden for rammerne af støtten til ICHN i programmet for udvikling af landdistrikterne 2007-2013 i Galicien, deri udelukkes for et beløb på 7 57  968,97 EUR med hensyn til konceptet »naturbetingede ulemper (foranstaltning 211 og 212)«.

Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: Kongeriget Spanien har med det første anbringende gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den ikke af egen drift har taget en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter i betragtning, for så vidt som Europa-Kommissionen ikke vedtog den omtvistede afgørelse inden for en rimelig frist.

Andet anbringende: Med det andet appelanbringende gøres det gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den under tilsidesættelse af artikel 10 og 14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1975/2006 (1) af 7. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne og artikel 35 i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (2) af 21. april 2004 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne, har fastslået, at disse bestemmelser pålægger de spanske myndigheder at foretage en optælling af dyrebestanden under kontrollen på stedet.


(1)  EUT L 368, s. 74.

(2)  EUT L 141, s. 18.