7.12.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 406/21

Appel iværksat den 23. september 2015 af Siderurgica Latina Martin SpA (SLM) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. juli 2015 i de forenede sager T-389/10 og T-419/10

(Sag C-505/15 P)

(2015/C 406/22)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Siderurgica Latina Martin SpA (SLM) (ved avvocati G. Belotti og P. Ziotti)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den bøde, der er pålagt SLM, selvstændigt og solidarisk, nedsættes, hvorved der hovedsageligt tages hensyn til (i) de oplysninger, der er kommet frem under sagens behandling i første instans; (ii) de retningslinjer om bøder, der gjaldt på tidspunktet for de omtvistede faktiske omstændigheder; (iii) appellantens marginale rolle og tidsmæssigt begrænsede deltagelse i kartellet, som for SLM varede fra slutningen af 1999, som er det eneste tidspunkt, med hensyn til hvilket der foreligger samstemmende gyldige oplysninger i sagsakterne, der ubestrideligt kan understøtte en sådan deltagelse.

—	Appellanten tildeles en passende erstatning for den langsommelige sagsbehandling lang, som har kendetegnet Kommissionens behandling af anmodningen om bødenedsættelse, hvilket spørgsmål Retten har set helt bort fra.

—	Appellanten indrømmes en bødenedsættelse som følge af sine rettidige indrømmelser.

—	Appellanten tildeles en passende erstatning for den langsommelige sagsbehandling ved Retten.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

SLM har i det væsentlige fremsat fire appelanbringender med henblik på at godtgøre følgende:

—

Retten har i uoverensstemmelse med de oplysninger, der er kommet frem under sagens behandling, foretaget en utilstrækkelig ændring af appellantens bøde, hvorved den har tilsidesat artikel 49, stk. 3, i chartret om grundlæggende rettigheder og grundlæggende EU-retlige principper vedrørende sanktioners proportionalitet på antitrust-området og begrundelsespligten.

—	Retten har ved ikke at anvende de retningslinjer om bøder, der gjaldt på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, tilsidesat EU-retten hvad angår anvendelse med tilbagevirkende kraft af en bebyrdende straffelov, jf. navnlig artikel 49, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder.

—

Retten har ikke i tilstrækkeligt omfang udøvet sin fulde prøvelsesret, hvorved den ligeledes har tilsidesat artikel 48 i chartret om grundlæggende rettigheder, idet den ikke har håndteret de usammenhængende oplysninger, der er kommet frem under sagens behandling, korrekt, ikke har været upartisk og ikke har givet nogen begrundelse.

—	Retten har forsømt at tage stilling til den mangelfulde forvaltning, som Kommissionen foreholdes, for den langsommelige sagsbehandling i forbindelse med behandlingen af anmodningen om bødenedsættelse, som Kommissionen først besvarede seks år efter, at den var fremsat.

—

Retten har afvist, at appellantens anmodning om bødenedsættelse havde særlige kendetegn, hvorved den nåede til den paradoksale og åbenbart uretfærdige konklusion, at alene ophavsmændene til et kartel kunne indrømmes en bødenedsættelse for det ydede samarbejde, idet de råder over oplysninger, som har merværdi, og som andre virksomheder med marginale roller i kartellet ikke kan have.

—	Retten har ved at bruge fem år for at nå til domsafsigelsen tilsidesat artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, som sikrer retten til at sagen behandles inden for en rimelig frist.