25.1.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 27/2

Appel iværksat den 18. september 2015 af Rainer Typke til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 2. juli 2015 i sag T-214/13, Rainer Typke mod Europa-Kommissionen

(Sag C-491/15 P)

(2016/C 027/03)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Rainer Typke (ved avocate C. Cortese)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Punkt 2 og 3 i domskonklusionen i Rettens dom af 2. juli 2015 i sag T-214/13, Typke mod Europa-Kommissionen, ophæves.

—	Den afgørelse, der blev truffet af Europa-Kommissionens Generalsekretariat i sag Gestdem 2012/3258, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale appellantens omkostninger både i første og i anden instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat et enkelt anbringende, der består af to overordnede led.

For det første fortolkede Retten forordning nr. 1049/2001 (1), og navnlig dennes artikel 3, litra a), og artikel 4, stk. 6, forkert, fordi den antog, at anvendelsen af de relevante artikler på normaliserede relationelle databaser kræver en sondring mellem delvis aktindsigt i dokumenter, som er lagret i en relationel database, og den blotte aktindsigt i oplysninger, der er indeholdt i denne. De sidstnævnte var ikke dækket af forordningens bestemmelser om aktindsigt, da dette angiveligt ville udgøre en udarbejdelse af et nyt dokument. Retten begik navnlig en fejl, da den i det væsentlige konkluderede, at anvendelsesområdet for forordning nr. 1049/2001 ikke omfatter en begæring om aktindsigt i en normaliseret relationel database, som kræver formuleringen af en SQL-søgning, som ikke tidligere »mere eller mindre regelmæssigt for den omhandlede database« er blevet anvendt af den institution, som har modtaget begæringen, og som er »forprogrammeret«, da dette angiveligt ikke ville indebære en søgning, som skulle foretages ved hjælp af de for den pågældende database tilgængelige søgeværktøjer og derfor ville indebære udarbejdelsen af et nyt dokument.

For det andet begik Retten en fejl, da den fastslog, at appellantens begæring ikke angik et eksisterende dokument og under alle omstændigheder ikke var omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1049/2001, støttet på følgende forkerte formodninger:

—	Det ville ikke være muligt for den institution, som modtog begæringen, at imødekomme begæringen om aktindsigt, da eksisterende dokumenter ikke kunne opfylde begæringen (Rettens dom, præmis 73), eller da appellanten angiveligt ikke havde begæret aktindsigt i dem (Rettens dom, præmis 67)

—	Appellantens begæring ville blive udformet efter en klassificering, som ikke var støttet af den relevante database, navnlig på grund af de databehandlingsoperationer, som den ville kræve (Rettens dom, præmis 58, 66, 68, 62 og 63).

—	Det ville indebære udarbejdelsen af et nyt dokument, som indeholdt oplysninger i et nyt format og i overensstemmelse med udvælgelseskriterier, som appellanten havde defineret (Rettens dom, præmis 61 og 67)

Ved de udtalelser, som er kritiseret i ovenstående afsnit, har Retten endvidere fordrejet den klare betydning af de beviser, der var indgivet og som var tilgængelige for den. Dette gælder også Rettens udtalelse om, at en legalitetsformodning finder anvendelse i denne sag for så vidt angår udtalelsen fra den institution, som har modtaget begæringen, om at de dokumenter, som der var begæret aktindsigt i, ikke eksisterede (Rettens dom, præmis 66).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).