21.9.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 311/42 |
Sag anlagt den 17. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-389/15)
(2015/C 311/45)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, J. Guillem Carrau og B. Hartmann, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af Rådets afgørelse af 7. maj 2015 om tilladelse til at indlede forhandlinger om en ændring af Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for så vidt angår områder, som falder ind under Den Europæiske Unions kompetence. |
— |
Virkningerne af den anfægtede afgørelse opretholdes, når det er hensigtsmæssigt, indtil ikrafttrædelsen, inden for en rimelig periode efter afsigelsen af nærværende dom, af en ny afgørelse, som skal vedtages af Rådet for Den Europæiske Union i henhold til artikel 218, stk. 3, 4 og 8, TEUF. |
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Første anbringende: Den anfægtede afgørelse anerkender, at medlemsstaterne har kompetence, hvilket er i strid med artikel 3 TEUF, eftersom forhandlingerne vedrører en aftale, som falder inden for Unionens enekompetence.
Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 207, stk. 3, TEUF og artikel 218, stk. 3, 4 og 8, TEUF, eftersom Rådet har udpeget medlemsstater som »forhandlere«, på et område for EU-kompetence, og ikke har vedtaget den anfægtede afgørelse i overensstemmelse med det gældende flertal.