Appel iværksat den 11. juli 2015 af Easy Sanitary Solutions BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. maj 2015 i sag T-15/13 — Group Nivelles mod KHIM — Easy Sanitairy Solutions (bruserafløbsrende)

(Sag C-361/15 P)

(2015/C 337/04)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Easy Sanitary Solutions BV (ved advocaat F. Eijsvogels)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Group Nivelles BVBA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende

Del a:

Retten har tilsidesat artikel 25, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 (1), idet den har fastslået, at et ældre design, der indgår i eller anvendes sammen med et andet produkt end det, der vedrører et yngre design, principielt er relevant for bedømmelsen af dettes nyhed som omhandlet i artikel 5 i forordning nr. 6/2002, og at ordlyden af sidstnævnte artikel udelukker, at et design kan være nyt, hvis et identisk design tidligere er blevet offentliggjort, uafhængigt af, i hvilket produkt dette ældre design indgår, eller med hvilket produkt det anvendes. Rettens konstatering, hvorefter den »pågældende sektor« som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, ikke er begrænset til sektoren for det produkt, hvori det anfægtede design indgår eller som det anvendes med, er retligt fejlagtig.

Del b:

Retten har tilsidesat artikel 25, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 5 i forordning nr. 6/2002, idet den har fastslået, at et EF-design ikke kan anses for nyt som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, når et identisk design før de i denne bestemmelse nævnte tidspunkter er blevet offentliggjort, selv hvis dette ældre design indgår i eller anvendes med et andet produkt end det eller de produkter, der i henhold til artikel 36, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 er anført i ansøgningen.

Del c:

Retten har tilsidesat artikel 10, 19 og 36, stk. 6, i forordning nr. 6/2002, idet den har fastslået, at indehaveren af et registreret design i henhold til disse artikler kan forbyde tredjemand uden hans samtykke at bruge det design, som han er indehaver af, og ethvert design, der hos den informerede bruger ikke giver et andet helhedsindtryk, for enhver form for produkt.

Andet anbringende

Retten har med sin konstatering i det sidste punktum i dommens præmis 137 overskredet grænserne for lovlighedskontrollen og dermed tilsidesat artikel 61 i forordning nr. 6/2002.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12.12.2001 om EF-design (EFT L 3, s. 1).