10.8.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 262/4 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Mureș (Rumænien) den 8. maj 2015 — ENEFI Energiahatekonysagi Nyrt mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice (DGRFP) Brașov — Administrația Județeană a Finanțelor Publice Mureș
(Sag C-212/15)
(2015/C 262/05)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunal Mureș
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ENEFI Energiahatekonysagi Nyrt
Sagsøgt: Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice (DGRFP) Brașov
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 4, stk. 1 og stk. 2, litra f) og k), i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (1) fortolkes således, at insolvensbehandlingens virkninger, som reguleres af lovgivningen i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt, kan omfatte fortabelse af rettigheden for en kreditor, som ikke har deltaget i insolvensbehandlingen, til at gøre sin fordring gældende i en anden medlemsstat eller udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen angående denne fordring i den pågældende medlemsstat? |
2) |
Er det relevant, at den fordring, som gøres gældende ved tvangsfuldbyrdelse i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt, er en skattefordring? |