3.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 254/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 6. maj 2015 — Korpschef van politie mod W.F. de Munk

(Sag C-209/15)

(2015/C 254/08)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Korpschef van politie

Sagsøgt: W.F. de Munk

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 7 i direktiv 2003/88/EF (1) fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse som Barps artikel 19 [Besluit algemene rechtspositie politie (bekendtgørelse om politiets almindelige retsstilling)], hvorefter en tjenestemand, der med urette er blevet afskediget, ikke optjener ferietimer i perioden mellem datoen for afskedigelsen og datoen for tjenesteforholdets genoprettelse henholdsvis datoen for den endelige retsgyldige afskedigelse?

2)

Såfremt det af spørgsmål 1 følger, at der er optjent ferietimer i den omtvistede periode, skal artikel 7 i direktiv 2003/88/EF da fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse som Barps artikel 23, der bestemmer, at der ved udgangen af et optjeningsår kun kan overføres et begrænset antal ferietimer til det følgende år, og at det resterende antal ikke holdte ferietimer fortabes?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9).