3.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 254/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 29. april 2015 — Pierre Mulhaupt, som kurator for Société Civile Immobilière Senior Home (SCI)

(Sag C-195/15)

(2015/C 254/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Appellant: Pierre Mulhaupt, som kurator for Société Civile Immobilière Senior Home (SCI)

De andre parter i sagen:

Gemeinde Wedemark og Hannoversche Volksbank eG

Præjudicielt spørgsmål

Omfatter begrebet tinglig rettighed som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (1) en national ordning som den, der findes i § 12 i Grundsteuergesetz (lov om grundskyld) sammenholdt med § 77, stk. 2, første punktum, i Abgabenordnung (afgiftsloven), hvorefter grundskyldskrav ipso jure påhviler ejendommen som en offentlig byrde, og ejeren således må tåle tvangsfuldbyrdelse forhold til ejendommen?


(1)  EFT L 160, s. 1.