Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casație și Justiție (Rumænien) den 20. april 2015 — Taser International Inc. mod SC Gate 4 Business SRL og Cristian Mircea Anastasiu

(Sag C-175/15)

(2015/C 236/33)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Înalta Curte de Casație și Justiție

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Taser International Inc.

Sagsøgte: SC Gate 4 Business SRL og Cristian Mircea Anastasiu

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) fortolkes således, at udtrykket »[f]or så vidt en ret i en medlemsstat ikke allerede er kompetent i medfør af andre bestemmelser i denne forordning« også omfatter det tilfælde, hvor parterne i en aftale om overdragelse af rettigheder til et i en EU-medlemsstat registreret varemærke utvetydigt og ubestridt har bestemt, at kompetencen til at påkende enhver tvist angående opfyldelse af aftaleforpligtelserne tildeles domstolene i et land, som ikke er medlem af Den Europæiske Union, og hvor sagsøgeren har sin bopæl (sit hjemsted), når sagsøgeren har anlagt sag ved retten i en EU-medlemsstat, hvor den sagsøgte har sin bopæl (eller sit hjemsted)?

Hvis spørgsmålet besvares bekræftende:

Skal samme forordnings artikel 23, stk. 5, fortolkes således, at den ikke henviser til en værnetingsklausul til fordel for et land, som ikke er medlem af Den Europæiske Union, hvilket bevirker, at den ret, ved hvilken sagen er anlagt i medfør af forordningens artikel 2, skal fastlægge kompetencen på grundlag af de internationale privatretlige bestemmelser i den nationale lov?

Kan en tvist vedrørende opfyldelse, gennem sagsanlæg, af forpligtelsen til at overdrage rettighederne til et i en EU-medlemsstat registreret varemærke, idet den nævnte forpligtelse er afledt af en aftale indgået mellem parterne i den samme tvist, anses for at vedrøre en rettighed, »der forudsætter deponering eller registrering« i henhold til forordningens artikel 22, nr. 4), hvis der tages højde for, at overdragelsen af rettigheder til et varemærke i henhold til loven i den stat, hvor varemærket er registreret, skal indføres i Varemærkeregistret og offentliggøres i det officielle tidende om industriel ejendomsret?

Hvis spørgsmålet besvares benægtende, er forordningens artikel 24 da til hinder for, at den ret, ved hvilken sagen er anlagt i medfør af forordningens artikel 2, i en situation som den i det ovenstående præjudicielle spørgsmål beskrevne fastslår, at retten ikke er kompetent til at træffe afgørelse i sagen, selv om den sagsøgte har givet møde for denne ret, herunder i sidste instans, uden at gøre indsigelse mod rettens kompetence?

(1)  EUT L 12, s. 1.