Appel iværksat den 27. januar 2015 af Photo USA Electronic Graphic, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 18. november 2014 i sag T-394/13, Photo USA Electronic Graphic, Inc. mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-31/15 P)

(2015/C 089/15)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Photo USA Electronic Graphic, Inc. (ved advokat K. Adamantopoulos)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Ancàp SpA, Cerame-Unie AISBL, Confindustria Ceramica og Verband der Keramischen Industrie eV

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Rettens konklusioner vedrørende selskabets første, tredje og fjerde anbringende for Retten er behæftet med flere retlige fejl såvel som en urigtig gengivelse af de fremlagte beviser. Appellanten har derfor gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves. Appellanten har i tillæg hertil gjort gældende, at de faktuelle omstændigheder, der ligger til grund for det første, andet og tredje anbringende for Retten, er tilstrækkeligt godtgjort til, at Domstolen kan træffe afgørelse vedrørende disse anbringender.

Hvad angår det første anbringende har appellanten fremsat to appelanbringender. For det første begik Retten en retlig fejl ved i hovedtrækkene at pålægge appellanten bevisbyrden i forhold til, at institutionerne begik en fejl ved deres vurdering af hver af de faktorer, som de anså for relevante. Som fastslået i Rettens tidligere praksis er det tilstrækkeligt for appellanten at påvise, enten at (1) institutionerne begik en fejl ved deres vurdering af de faktorer, som de anså for relevante, eller at (2) anvendelsen af andre og mere relevante faktorer nødvendiggjorde deres udelukkelse. I den sammenhæng er fastslåelsen af, at institutionerne begik en fejl ved deres vurdering af to ud af de tre faktorer, som de anså for relevante, tilstrækkeligt til at løfte appellantens bevisbyrde. Endvidere gengav Retten beviserne og de faktuelle omstændigheder forkert, da den nåede frem til sine konklusioner i den appellerede dom.

Med hensyn til det tredje og det fjerde anbringende har appellanten fremsat fire appelanbringender. For det første anlagde Retten en urigtig fortolkning af bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (2) (»grundforordningen«) ved at fastslå, at institutionerne alene er forpligtet til at analysere indvirkningen af de konkurrencebegrænsende praksisser på industriens situation i EU, efter at tilstedeværelsen af sådanne konkurrencebegrænsende praksisser positivt er blevet fastslået i en endelig afgørelse fra en relevant konkurrencemyndighed. For det andet foretog Retten — ved at afslå appellantens begæring om offentliggørelse af identiteterne af de EU-producenter, der indgik i stikprøven — en urigtig gengivelse af bevismaterialet i sagsakterne og begik en retlig fejl ved at konkludere, at den kunne undersøge institutionernes overholdelse af grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 4, uden kendskab til identiteterne af EU-producenterne i stikprøven. For det tredje anlagde Retten i den appellerede dom en urigtig fortolkning af bestemmelserne i grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 7, og pålagde appellanten en urimelig bevisbyrde ved at pålægge denne en forpligtelse til positivt at føre bevis for indvirkningen af de konkurrencebegrænsende praksisser på de EU-producenter, der indgik i stikprøven, i en situation, hvor identiteterne af producenterne i stikprøven blev hemmeligholdt. For det fjerde anlagde Retten i den appellerede dom også en urigtig fortolkning af bestemmelserne i grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 7, ved at konkludere, at de relevante forpligtelser kan opfyldes ved blot at støtte sig på vage formodninger frem for gennemførelsen af en reel analyse.

(1)  EUT L 131, s. 1.

(2)  EUT L 343, s. 51