Sag C-661/15

X BV

mod

Staatssecretaris van Financiën

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – EF-toldkodeks – artikel 29 – indførsel af køretøjer – toldværdiansættelse – artikel 78 – revision af angivelsen – artikel 236, stk. 2 – godtgørelse af importafgifter – frist på tre år – forordning (EØF) nr. 2454/93 – artikel 145, stk. 2 og 3 – risiko for, at der foreligger en defekt – frist på 12 måneder – gyldighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. oktober 2017

  1. Toldunion–den fælles toldtarif–toldværdi–transaktionsværdi–fastsættelse–defekter ved varer, som opdages efter varernes overgang til fri omsætning–sælgers senere godtgørelse, der foretages i overensstemmelse med en kontraktlig forpligtelse til at yde garanti, tages i betragtning–begrebet defekte varer–fortolkning–hensyntagen til sammenhængen og den normale betydning af udtrykket

    (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 29, stk. 1 og 3; Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 444/2002, art. 145, stk. 2)

  2. Toldunion–den fælles toldtarif–toldværdi–transaktionsværdi–fastsættelse–defekter ved varer, som opdages efter varernes overgang til fri omsætning–sælgers senere godtgørelse, der foretages i overensstemmelse med en kontraktlig forpligtelse til at yde garanti, tages i betragtning–begrebet defekte varer–vare, hvorved der foreligger en med fabrikationen sammenhængende risiko for, at den vil blive defekt ved brug–omfattet

    (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 29, stk. 1 og 3; Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 444/2002, art. 145, stk. 2)

  3. Toldunion–den fælles toldtarif–toldværdi–transaktionsværdi–fastsættelse–defekter ved varer, som opdages efter varernes overgang til fri omsætning–ændringer af varernes pris tages i betragtning–betingelse–ændring, der er foretaget inden for en tolvmåneders periode efter datoen for antagelsen af angivelsen om varernes overgang til fri omsætning–uforenelighed med EF-toldkodeksen–artikel 145, stk. 3, i forordning nr. 2454/93 ugyldig

    (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 29 og 78 samt art. 236, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 444/2002, art. 145, stk. 3)

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 25-27)

  2.  Artikel 145, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 444/2002 af 11. marts 2002, sammenholdt med artikel 29, stk. 1 og 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, skal fortolkes således, at den omfatter en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor det er godtgjort, at der på datoen for antagelsen af angivelsen om en vares overgang til fri omsætning foreligger en med fabrikationen sammenhængende risiko for, at denne vare vil blive defekt ved brug, og hvor sælger af denne grund i medfør af en kontraktlig garantiforpligtelse giver køber en prisnedsættelse i form af en godtgørelse af de af køber afholdte omkostninger ved at tilpasse varen således, at denne risiko udelukkes.

    (jf. præmis 40 og domskonkl. 1)

  3.  Artikel 145, stk. 3, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 444/2002, er ugyldig, for så vidt som der heri er fastsat en frist på 12 måneder efter datoen for antagelsen af angivelsen om varernes overgang til fri omsætning, inden for hvilken ændringen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, skal være foretaget.

    Det skal bemærkes, således som det fremgår af denne doms præmis 34 og 35, at toldkodeksens artikel 29 nemlig fastsætter hovedreglen, hvorefter toldværdien af indførte varer skal svare til transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, og at denne hovedregel er præciseret i gennemførelsesforordningens artikel 145, stk. 2.

    Det fremgår af dom af 19. marts 2009, Mitsui & Co. Deutschland (C-256/07, EU:C:2009:167, præmis 36), at gennemførelsesforordningens artikel 145, stk. 2 og 3, som indført ved forordning nr. 444/2002, ikke finder anvendelse på situationer, der er opstået før ikrafttrædelsen af sidstnævnte forordning, med den begrundelse, at denne bestemmelse skader de pågældende erhvervsdrivendes berettigede forventning. Domstolen fastslog, at det forholdt sig således, for så vidt som de kompetente toldmyndigheder anvendte den almindelige frist på tre år i henhold til toldkodeksens artikel 236, stk. 2, for så vidt angår ændringer af varernes transaktionsværdi efter indførslen på grund af deres defekte karakter, med henblik på at fastlægge toldværdien af disse varer.

    Gennemførelsesforordningens artikel 145, stk. 3, fastsætter imidlertid, at ændringen af prisen i henhold til denne artikels stk. 2 kun kan lægges til grund ved toldværdiansættelsen, hvis denne ændring er foretaget inden for en tolvmånedersperiode efter datoen for antagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning. Hvis en sådan ændring af prisen finder sted efter den frist på tolv måneder, der er fastsat i nævnte artikel 145, stk. 3, svarer toldværdien af de indførte varer følgelig ikke til transaktionsværdien heraf som omhandlet i toldkodeksens artikel 29, og den kan ikke længere justeres.

    Det skal endvidere bemærkes, at toldkodeksens artikel 78 giver toldmyndighederne mulighed for efter anmodning fra klarereren at foretage en revision af toldangivelsen efter varernes frigivelse, og i givet fald at godtgøre det for meget betalte, når de af klarereren betalte importafgifter overstiger de importafgifter, som er skyldige efter lovgivningen på tidspunktet for betalingen heraf. Denne godtgørelse kan foretages i henhold til toldkodeksens artikel 236, hvis betingelserne i denne bestemmelse er blevet opfyldt, dvs. bl.a. overholdelse af fristen for fremsættelse af anmodningen om tilbagebetaling, der i princippet er tre år (jf. i denne retning dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 53 og 54).

    Domstolen har i denne henseende fastslået, at toldkodeksens artikel 78 finder anvendelse på ændringer, der kan foretages i de oplysninger, der tages hensyn til ved fastlæggelsen af toldværdien og dermed også importafgifterne. En ændring af toldværdien som følge af de indførte varers »defekte« karakter som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 145, stk. 2, kan følgelig finde sted ved en revision af toldangivelsen i henhold til toldkodeksens artikel 78, stk. 1.

    Således som generaladvokaten har anført i punkt 62 i forslaget til afgørelse, følger det heraf, at på grundlag af toldkodeksens artikel 29, sammenholdt med kodeksens artikel 78 og artikel 236, stk. 2, kan debitor opnå godtgørelse af importafgifter i forhold til den nedsættelse af toldværdien, som følger af anvendelsen af gennemførelsesforordningens artikel 145, stk. 2, indtil udløbet af en frist på tre år regnet fra underretningen af debitor om disse afgifter.

    Forordningens artikel 145, stk. 3, begrænser imidlertid denne mulighed af en frist på 12 måneder, eftersom den ændring af toldværdien, som følger af anvendelsen af nævnte forordnings artikel 145, stk. 2, kun kan tages i betragtning, hvis ændringen af prisen er foretaget inden for denne frist på 12 måneder.

    Følgelig er gennemførelsesforordningens artikel 145, stk. 3, i strid med toldkodeksens artikel 29, sammenholdt med kodeksens artikel 78 og artikel 236, stk. 2.

    (jf. præmis 57-59 og 61-66 samt domskonkl. 2)