Sag C-654/15

Länsförsäkringar AB

mod

Matek A/S

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta domstolen)

»Præjudiciel forelæggelse – EU-varemærker – forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 9, stk. 1, litra b) – artikel 15, stk. 1 – artikel 51, stk. 1, litra a) – omfanget af indehaverens eneret – femårsperiode efter registreringen«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. december 2016

EU-varemærker – EU-varemærkets virkninger – rettigheder, der er knyttet til varemærket – ret til at forbyde brugen af varemærket – brug af et identisk eller lignende tegn, der dækker varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – omfanget af indehaverens eneret – femårsperiode efter registreringen

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 9, stk. 1, litra b), art. 15, stk. 1, art 51, stk. 1, litra a), og art. 51, stk. 2]

Artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker, sammenholdt med denne forordnings artikel 15, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, litra a), skal fortolkes således, at i perioden på fem år regnet fra registreringen af et EU-varemærke kan varemærkets indehaver i tilfælde af risiko for forveksling forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af et tegn, der er identisk med eller ligner indehaverens varemærke, for alle de varer og tjenesteydelser, som er identiske med eller ligner dem, for hvilke varemærket er registreret, uden at skulle påvise, at der er gjort reel brug af det nævnte varemærke for disse varer og tjenesteydelser.

Det fremgår af ordlyden af og formålet med artikel 15, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning nr. 207/2009, at indtil udløbet af perioden på fem år efter registreringen af EU-varemærket kan indehaverens ret hverken erklæres fortabt for en del eller for alle de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er blevet registreret. Disse bestemmelser giver således varemærkeindehaveren en henstandsperiode til at gå i gang med at gøre reel brug af sit varemærke, inden for hvilken han kan gøre den eneret gældende, som varemærket i henhold til forordningens artikel 9, stk. 1, giver for samtlige disse varer eller tjenesteydelser, uden at skulle bevise en sådan brug.

Med henblik på i overensstemmelse med den nævnte forordnings artikel 9, stk. 1, litra b), at fastslå, hvorvidt den angiveligt krænkende parts varer eller tjenesteydelser er identiske med eller ligner de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af det pågældende EU-varemærke, skal rækkevidden af den eneret, der gives i henhold til denne bestemmelse, i femårsperioden efter registreringen af EU-varemærket følgelig undersøges under hensyntagen til de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af registreringen af varemærket, og ikke i forhold til den brug, som indehaveren kunne have gjort af dette varemærke i løbet af denne periode.

(jf. præmis 26, 27 og 29 samt domskonkl.)