Forenede sager C-404/15 og C-659/15 PPU

Pál Aranyosi

og

Robert Căldăraru

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen)

»Præjudiciel forelæggelse — politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager — rammeafgørelse 2002/584/RIA — den europæiske arrestordre — grunde til at afslå fuldbyrdelse — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 4 — forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling — forholdene under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. april 2016

  1. Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – princippet om gensidig anerkendelse – rækkevidde

    (Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, 6. betragtning og art. 1, stk. 2)

  2. Grundlæggende rettigheder – forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf – rækkevidde

    (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 4 og art. 51, stk. 1)

  3. Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – overgivelse af dømte eller mistænkte personer til de udstedende judicielle myndigheder – pligt for de udstedende og de fuldbyrdende judicielle myndigheder til at respektere de grundlæggende rettigheder og retsprincipper – rækkevidde – grænser

    (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 4 og art. 51, stk. 1; Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299)

  4. Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – artikel 15, stk. 2 – overgivelse af dømte eller mistænkte personer til de udstedende judicielle myndigheder – konsekvenser

    (Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 15, stk. 2)

  5. Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – overgivelse af dømte eller mistænkte personer til de udstedende judicielle myndigheder – frihedsberøvelse af den berørte person – betingelser

    (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 6, art. 48 og art. 52, stk. 1; Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 12 og art. 17, stk. 5)

  6. Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – overgivelse af dømte eller mistænkte personer til de udstedende judicielle myndigheder – pligt til at respektere de grundlæggende rettigheder og retsprincipper – forholdene under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat – risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling – prøvelse foretaget af den fuldbyrdende judicielle myndighed – konsekvenser

    (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 4 og art. 51, stk. 1; Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 1, stk. 3, art. 5, art. 6, stk. 1, og art. 7)

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 77-79 og 82)

  2.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 85-87)

  3.  Som det fremgår af artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal medlemsstaterne overholde chartrets artikel 4 om forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, når de gennemfører EU-retten, hvilket er tilfældet, når den udstedende judicielle myndighed og den fuldbyrdende judicielle myndighed anvender nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af rammeafgørelsen. Det følger heraf, at når den judicielle myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat råder over oplysninger, der dokumenterer en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling af frihedsberøvede personer i den udstedende medlemsstat målt efter normen for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved EU-retten og navnlig ved chartrets artikel 4, skal myndigheden vurdere, om denne risiko foreligger, når den træffer afgørelse om overgivelse af en person omfattet af en europæisk arrestordre til myndighederne i den udstedende medlemsstat. Fuldbyrdelsen af en sådan arrestordre må således ikke føre til en umenneskelig eller nedværdigende behandling af den pågældende. Ved denne vurdering skal den fuldbyrdende judicielle myndighed først og fremmest basere sig på objektive, pålidelige, præcise og behørigt ajourførte oplysninger om de forhold for frihedsberøvede, der hersker i den udstedende medlemsstat, og som påviser reelle mangler, der er systemiske eller generelle, eller som berører visse persongrupper eller visse centre for frihedsberøvede. Disse oplysninger kan bl.a. fremgå af internationale retsafgørelser, såsom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme, den udstedende medlemsstats retsafgørelser samt afgørelser, rapporter og andre dokumenter, der udarbejdes af organerne i Europarådet eller af FN-organer. Imidlertid kan en konstatering af, at der foreligger en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling på grund af de generelle forhold under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat, ikke som sådan føre til et afslag på at fuldbyrde en europæisk arrestordre. Når en sådan risiko er konstateret, skal den fuldbyrdende judicielle myndighed dernæst også foretage en konkret og præcis vurdering af, om der er vægtige grunde til at antage, at vedkommende løber denne risiko på grund af de forhold under dennes frihedsberøvelse, som kan påregnes i den udstedende medlemsstat. Den omstændighed, at der foreligger oplysninger, som vidner om mangler, der er systemiske eller generelle, eller som berører visse persongrupper eller visse centre for frihedsberøvede, ved forholdene under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat, indebærer således ikke nødvendigvis i sig selv, at den berørte person i en konkret sag vil blive udsat for en umenneskelig eller nedværdigende behandling, såfremt vedkommende overgives til denne medlemsstats myndigheder. Med henblik på at sikre overholdelsen af chartrets artikel 4 i en konkret sag, hvor en person er omfattet af en europæisk arrestordre, skal den fuldbyrdende judicielle myndighed, som stilles over for objektive, pålidelige, præcise og behørigt ajourførte oplysninger, som vidner om, at der foreligger sådanne mangler, derfor prøve, om der efter omstændighederne i den foreliggende sag er vægtige grunde til at antage, at vedkommende efter sin overgivelse til den udstedende medlemsstat løber en reel risiko for i denne medlemsstat at blive udsat for en umenneskelig eller nedværdigende behandling i denne artikels forstand.

    (jf. præmis 84, 88, 89, 91-94 og domskonkl.)

  4.  Den judicielle myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat skal i medfør af artikel 15, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, anmode den judicielle myndighed i den udstedende medlemsstat om straks at få de nødvendige supplerende oplysninger vedrørende de forhold, hvorunder det påregnes at frihedsberøve den berørte person i denne medlemsstat. Denne anmodning kan tillige angå spørgsmålet om, hvorvidt der i den udstedende medlemsstat er nationale eller internationale procedurer eller mekanismer til kontrol af forholdene under frihedsberøvelse, hvortil der f.eks. er knyttet besøg i fængslerne, som gør det muligt at vurdere de aktuelle forhold under frihedsberøvelse i disse fængsler. I overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 15, stk. 2, kan den fuldbyrdende judicielle myndighed fastsætte en tidsfrist for fremsendelsen af de supplerende oplysninger, som den har anmodet den udstedende judicielle myndighed om. Fristen skal være tilpasset det konkrete tilfælde, således at sidstnævnte myndighed har den nødvendige tid til at indhente de pågældende oplysninger, om fornødent ved at bede om bistand fra den eller en af de centrale myndighed(er) i den udstedende medlemsstat som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 7. I henhold til rammeafgørelsens artikel 15, stk. 2, skal fristen dog tage hensyn til nødvendigheden af at overholde fristerne i rammeafgørelsens artikel 17. Den udstedende judicielle myndighed har pligt til at afgive disse oplysninger til den fuldbyrdende judicielle myndighed. Kan den fuldbyrdende judicielle myndighed, henset til de oplysninger, der er afgivet i medfør af rammeafgørelsens artikel 15, stk. 2, samt alle øvrige oplysninger, som denne myndighed har til rådighed, konstatere, at der foreligger en reel risiko for, at den person, som er omfattet af den europæiske arrestordre, bliver udsat for en umenneskelig eller nedværdigende behandling skal fuldbyrdelsen af denne arrestordre udsættes, men kan ikke opgives. Såfremt det på baggrund af de oplysninger, som den fuldbyrdende judicielle myndighed har modtaget fra den udstedende judicielle myndighed, kan afvises, at der foreligger en reel risiko for, at den berørte person gøres til genstand for en umenneskelig eller nedværdigende behandling i den udstedende medlemsstat, skal den fuldbyrdende judicielle myndighed inden for de i rammeafgørelsen fastsatte frister træffe sin afgørelse vedrørende den europæiske arrestordres fuldbyrdelse, uden at dette berører den pågældende persons mulighed for, når vedkommende er blevet overgivet, at udnytte de retsmidler i den udstedende medlemsstats retsorden, som giver denne mulighed for i givet fald at anfægte lovligheden af forholdene under sin frihedsberøvelse i et fængsel i denne medlemsstat. Såfremt det ikke inden for en rimelig frist kan afvises, at der foreligger en sådan risiko, skal myndigheden beslutte, om overgivelsesproceduren bør bringes til ophør.

    (jf. præmis 95-98, 103 og domskonkl.)

  5.  I overensstemmelse med artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder kan den fuldbyrdende judicielle myndighed kun beslutte at lade den pågældende forblive varetægtsfængslet, såfremt proceduren til fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre er blevet ført med tilstrækkelig omhu, og varetægtsfængslingens varighed dermed ikke er for vidtgående. Over for personer, der er omfattet af en europæisk arrestordre udstedt med henblik på retsforfølgning, skal denne myndighed tage behørigt hensyn til princippet om uskyldsformodning, der er sikret i chartrets artikel 48. I denne forbindelse skal den fuldbyrdende judicielle myndighed overholde det i chartrets artikel 52, stk. 1, fastsatte proportionalitetskrav for så vidt angår begrænsninger af enhver rettighed eller frihed, der er anerkendt heri. Udstedelsen af en europæisk arrestordre kan således ikke begrunde, at varetægtsfængslingen af den berørte person opretholdes uden nogen tidsbegrænsning. Såfremt den fuldbyrdende judicielle myndighed konkluderer, at den er forpligtet til at løslade den eftersøgte person, tilkommer det den således under alle omstændigheder i medfør af artikel 12 og artikel 17, stk. 5, i rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, at underlægge den midlertidige løsladelse af denne person enhver foranstaltning, den måtte finde nødvendig, for at undgå, at den pågældende flygter, og at sikre sig, at de materielle betingelser for faktisk overgivelse af den pågældende fortsat er opfyldt, så længe der ikke er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre.

    (jf. præmis 100-102)

  6.  Artikel 1, stk. 3, artikel 5 og artikel 6, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at den fuldbyrdende judicielle myndighed, som stilles over for objektive, pålidelige, præcise og behørigt ajourførte oplysninger, som vidner om, at der ved forholdene under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat foreligger mangler, der er systemiske eller generelle, eller som berører visse persongrupper eller visse centre for frihedsberøvede, skal foretage en konkret og præcis prøvelse af, om der er alvorlige grunde til at antage, at en person, som er omfattet af en europæisk arrestordre udstedt med henblik på retsforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf, på grund af forholdene under sin frihedsberøvelse i denne medlemsstat løber en reel risiko for at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i tilfælde af overgivelse til nævnte medlemsstat. Med henblik herpå skal den anmode om supplerende oplysninger fra den udstedende judicielle myndighed, der skal meddele disse oplysninger inden for den i anmodningen fastsatte frist, efter om fornødent at have anmodet om bistand fra den eller en af de centrale myndighed(er) i den udstedende medlemsstat som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 7. Den fuldbyrdende judicielle myndighed skal udsætte sin afgørelse vedrørende den berørte persons overgivelse, indtil den får supplerende oplysninger, som giver denne mulighed for at afvise, at der foreligger en sådan risiko.

    (jf. domskonkl.)