Forenede sager C-387/15 og C-388/15

Hilde Orleans m.fl.

mod

Vlaams Gewest

(Anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Belgien))

»Præjudiciel forelæggelse — miljø — direktiv 92/43/EØF — bevaring af naturtyper — særlige bevaringsområder — Natura 2000-lokaliteten »Schelde og Durmes flodmunding fra den nederlandske grænse frem til Gent« — udvikling af et havneområde — vurdering af en plans eller et projekts virkninger på en beskyttet lokalitet — negative virkningers indtræden — en forudgående, men endnu ikke gennemført udvikling af et område med samme naturtype, som den forringede del — gennemførelse efter vurderingen — artikel 6, stk. 3 og 4«

Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 21. juli 2016

Miljø – bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – særlige bevaringsområder – medlemsstaternes forpligtelser – vurdering af et projekts virkninger på en lokalitet – hensyntagen til en fremtidig udvikling af et område med naturtyper på denne lokalitet – ikke omfattet – kvalifikation af fastlæggelsen af kompensationsforanstaltninger – betingelse

(Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 3 og 4)

Artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således, at foranstaltninger, som indgår i en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendigt for forvaltningen af en lokalitet af fællesskabsbetydning, og som forud for en eventuel indtræden af negative virkninger på en naturtype, der findes på denne lokalitet, indbefatter en fremtidig udvikling af et område med samme naturtype, hvis gennemførelse imidlertid først vil være afsluttet efter en vurdering af, om en eventuel skade på lokalitetens integritet er væsentlig, ikke skal tages i betragtning i forbindelse med denne vurdering. Disse foranstaltninger kan anses for kompensationsforanstaltninger som omhandlet i artiklens stk. 4, forudsat at betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt.

De negative virkninger af en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendigt for forvaltningen af et særligt bevaringsområde, og som påvirker det nævnte områdes integritet, er nemlig ikke omfattet af artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43. Hvad desuden angår direktivets artikel 6, stk. 4, skal bestemmelsen skal fortolkes strengt, eftersom den er en undtagelse til det i artikel 6, stk. 3, andet punktum, i direktiv 92/43 nævnte kriterium for at meddele tilladelse, og den kan kun finde anvendelse, efter at virkningerne af en plan eller et projekt er blevet undersøgt i henhold til bestemmelserne i det nævnte stk. 3. Endvidere skal indvirkningerne på lokaliteten identificeres præcist, for at eventuelle kompensationsforanstaltninger kan fastlægges. Kendskab til disse indvirkninger på bevaringsmålsætningen for den pågældende lokalitet er således en nødvendig forudsætning for, at dette direktivs artikel 6, stk. 4, kan finde anvendelse, eftersom man ikke kan vurdere betingelserne for denne undtagelsesbestemmelse, hvis disse forhold ikke foreligger. Undersøgelsen af eventuelle bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser og spørgsmålet om eksistensen af mindre skadelige alternativer kræver nemlig en afvejning i forhold til den påtænkte plans eller det påtænkte projekts påvirkning af lokaliteten.

(jf. præmis 59-61 og 64 samt domskonkl.)