Sag C-348/15

Stadt Wiener Neustadt

mod

Niederösterreichische Landesregierung

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse – vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet – direktiv 85/337/EØF – Direktiv 2011/92/EU. – anvendelsesområde – begrebet »særlig national lov« – manglende vurdering af indvirkningen på miljøet – endelig tilladelse – efterfølgende lovliggørelse af den manglende miljøvurdering – princippet om samarbejde – artikel 4 TEU

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. november 2016

  1. Miljø–vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet–direktiv 85/337–anvendelsesområde–projekt, der er vedtaget ved en national lov–ikke omfattet–betingelser–den nationale rets afgørelse

    (Rådets direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11, art. 1, stk. 2 og 5)

  2. Miljø–vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet–direktiv 85/337–national lovgivning, som giver en tilladelse til efterfølgende lovliggørelse samme retsvirkninger som en forudgående byggetilladelse–ikke tilladt

    (Rådets direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11, art. 2, stk. 1)

  3. EU-ret–direkte virkning–nationale procedureregler–betingelser for anvendelse–overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet–ingen regler i EU-retten om frister for søgsmål anlagt til prøvelse af tilladelser indrømmet i strid med forpligtelsen til en forudgående vurdering af indvirkningen på miljøet–den pågældende medlemsstats fastsættelse af en rimelig søgsmålsfrist–lovlig

    (Rådets direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11, art. 2, stk. 1)

  4. Miljø–vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet–direktiv 85/337–anvendelsesområde–projekt, som er vedtaget på grundlag af en afgørelse, der er truffet i strid med forpligtelsen til en vurdering af indvirkningen på miljøet, men som ikke desto mindre anses for forenelig med national ret–omfattet–national lov, som efterfølgende lovliggør beslutningen om tilladelse–ikke tilladt

    (Rådets direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11, art. 1, stk. 5)

  5. Miljø–vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet–direktiv 85/337–de kompetente myndigheders forpligtelse til at foretage en vurdering forud for tilladelsen–vurdering ikke foretaget–myndighedernes pligt til afhjælpning heraf–rækkevidde–national bestemmelse, som udelukker søgsmål, hvorved der nedlægges påstand om erstatning, selv om den søgsmålsfrist, der gælder i national ret, ikke er udløbet–ikke tilladt

    (Art. 4, stk. 3, TEU, Rådets direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11, art. 2, stk. 1)

  1.  Artikel 1, stk. 5, i direktiv 85/337 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 97/11, fastsætter to betingelser for at udelukke et projekt fra direktivets anvendelsesområde. For det første skal projektet vedtages i enkeltheder ved en særlig lov. For det andet skal direktivets formål, herunder det formål, som består i at stille oplysninger til rådighed, nås gennem lovgivningsprocessen.

    Den første betingelse indebærer, at lovgivningsakten har de samme kendetegn som en tilladelse som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/337. Den skal bl.a. give bygherren ret til at gennemføre projektet og skal i lighed med en tilladelse indeholde alle de elementer i projektet, som er relevante for vurderingen af dettes indvirkning på miljøet, efter at lovgiver har taget disse i betragtning. Det skal således fremgå af loven, at formålet med direktiv 85/337 er nået med hensyn til det pågældende projekt. Dette er ikke tilfældet, når loven ikke indeholder alle de elementer, som er nødvendige for vurderingen af dette projekts indvirkning på miljøet.

    Den anden betingelse indebærer, at formålet med direktiv 85/337 skal nås gennem lovgivningsprocessen. Det følger heraf, at lovgiver bør være i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger på tidspunktet for vedtagelsen af et projekt. I denne forbindelse skal de oplysninger, som bygherren skal give, mindst omfatte en beskrivelse af projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner, en beskrivelse af påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere betydelige skadelige virkninger og de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere, hvilke væsentlige virkninger projektet vil kunne få for miljøet.

    Det tilkommer den nationale ret at afgøre, om disse to betingelser er opfyldt under hensyntagen til såvel indholdet af den vedtagne lov som hele den lovgivningsprocedure, der førte til lovens vedtagelse, navnlig de forberedende retsakter og de parlamentariske forhandlinger.

    (jf. præmis 26-31)

  2.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 36 og 37)

  3.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 40-42)

  4.  Artikel 1, stk. 5, i direktiv 85/337 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 97/11, skal fortolkes således, at en lovbestemmelse – hvorefter et projekt, som har været genstand for en afgørelse, der er truffet i strid med forpligtelsen til en vurdering af indvirkningen på miljøet, og i forhold til hvilken afgørelse fristen for at anlægge et annullationssøgsmål er udløbet, skal anses for lovligt tilladt – ikke er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde. EU-retten er til hinder for en sådan lovbestemmelse, for så vidt som den bestemmer, at en forudgående vurdering af indvirkningen på miljøet skal anses for at være udført for et sådant projekt.

    En national bestemmelse, hvoraf følger, at projekter, for hvilke tilladelsen ikke længere kan gøres til genstand for et direkte søgsmål, fordi den i national ret fastsatte søgsmålsfrist er udløbet, ganske enkelt anses for lovligt tilladte i forhold til forpligtelsen til en vurdering af indvirkningen på miljøet, er således ikke forenelig med dette direktiv. I denne forbindelse er direktiv 85/337 allerede i sig selv til hinder for en bestemmelse af denne art, allerede fordi retsvirkningen af denne bestemmelse er, at de kompetente myndigheder fritages for forpligtelsen til at tage hensyn til den omstændighed, at et projekt i dette direktivs forstand er gennemført, uden at der er foretaget en vurdering af dets indvirkning på miljøet, og dette for at sikre, at en sådan vurdering foretages, når arbejder eller fysiske indgreb forbundet med dette projekt nødvendiggør en senere tilladelse.

    (jf. præmis 43, 44, 49 og domskonkl.)

  5.  Medlemsstaterne er forpligtet til at erstatte alle de skader, der er opstået ved undladelsen af at foretage en vurdering af indvirkningen på miljøet De kompetente myndigheder skal med henblik herpå træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at afhjælpe en sådan undladelse.

    Selv om betingelserne for et sådant erstatningssøgsmål – navnlig betingelserne om, hvorvidt alle ulovligheder skal anses for culpøse, og betingelserne for at godtgøre en årsagssammenhæng – hører under national ret, når der ikke foreligger EU-retlige regler, og selv om et sådant søgsmål kan undergives en bestemt frist, forudsat at ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet er overholdt, følger det i denne forbindelse ikke desto mindre heraf, at dette søgsmål i medfør af effektivitetsprincippet skal kunne udøves inden for en rimelig frist. Det følger heraf, at såfremt en national bestemmelse ved udløbet af en bestemt frist udelukker ethvert søgsmål, hvorved der nedlægges påstand om erstatning for en tilsidesættelse af den forpligtelse til vurdering af indvirkningen på miljøet, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 97/11, selv om den søgsmålsfrist, der i national ret gælder for erstatningssøgsmål, ikke er udløbet, er en sådan national bestemmelse ligeledes af denne grund uforenelig med EU-retten.

    (jf. præmis 45-48)