Sag C-344/15

National Roads Authority

mod

The Revenue Commissioners

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Appeal Commissioners)

»Præjudiciel forelæggelse – fælles merværdiafgiftssystem – direktiv 2006/112/EF – artikel 13, stk. 1, andet afsnit – virksomhed bestående i forvaltning og tilrådighedsstillelse af vejinfrastrukturer mod betaling af en vejafgift – virksomhed, som udøves af et offentligretligt organ i sin egenskab af offentlig myndighed – tilstedeværelse af private erhvervsdrivende – konkurrenceforvridning af en vis betydning – foreliggelse af en aktuel eller potentiel konkurrence«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 19. januar 2017

Harmonisering af skatte- og afgiftslovgivningerne – fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige personer – offentligretlige organer – afgiftsfritagelse for virksomhed udøvet i egenskab af offentlig myndighed – undtagelser – afgiftspligt i tilfælde af konkurrenceforvridning af en vis betydning – rækkevidde – virksomhed bestående i forvaltning og tilrådighedsstillelse af vejinfrastrukturer mod betaling af en vejafgift – tilstedeværelse af private erhvervsdrivende – ikke omfattet

(Rådets direktiv 2006/112, art. 2, stk. 1, art. 9 og art. 13, stk. 1, første og andet afsnit)

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at et offentligretligt organ, der udøver virksomhed bestående i at give adgang til en vej mod betaling af en vejafgift, i en situation som den i hovedsagen omhandlede ikke skal anses for at konkurrere med private erhvervsdrivende, som opkræver vejafgifter på andre betalingsveje i medfør af en aftale med det pågældende offentligretlige organ i henhold til nationale lovbestemmelser.

Det bemærkes, at direktivets artikel 13, stk. 1, andet afsnit, fastsætter en begrænsning for den i direktivets artikel 13, stk. 1, første afsnit, fastsatte regel om offentligretlige organers momsfritagelse for den virksomhed eller de transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed. Formålet med den førstnævnte bestemmelse er således at opretholde den hovedregel, der er indeholdt i direktivets artikel 2, stk. 1, og artikel 9, hvorefter enhver form for økonomisk aktivitet i princippet pålægges moms, og bestemmelsen skal derfor ikke fortolkes snævert (jf. analogt dom af 4.6.2009, SALIX Grundstücks-Vermietungsgesellschaft, C-102/08, EU:C:2009:345, præmis 67 og 68). Dette betyder imidlertid ikke, at momsdirektivets artikel 13, stk. 1, andet afsnit, skal fortolkes på en sådan måde, at den i direktivets artikel 13, stk. 1, første afsnit, fastsatte fritagelse for momspligt for offentligretlige organer, der handler i deres egenskab af offentlig myndighed, bliver berøvet sin effektive virkning (jf. i denne retning dom af 20.11.2003, Taksatorringen, C-8/01, EU:C:2003:621, præmis 61 og 62, og af 25.3.2010, Kommissionen mod Nederlandene, C-79/09, ikke trykt i Sml., EU:C:2010:171, præmis 49).

Således som det fremgår af ordlyden af momsdirektivets artikel 13, stk. 1, andet afsnit, og af retspraksis vedrørende denne bestemmelse, forudsætter anvendelsen af bestemmelsen dels, at den pågældende virksomhed bliver udøvet i aktuel eller potentiel konkurrence med den, der udøves af private erhvervsdrivende, dels at forskelsbehandlingen mellem disse to former for virksomhed på momsområdet fører til konkurrenceforvridning af en vis betydning, hvilken betydning skal vurderes under hensyntagen til de økonomiske omstændigheder. Det følger heraf, at tilstedeværelsen af private erhvervsdrivende på et marked alene uden hensyntagen til de faktiske omstændigheder, objektive indicier og markedsanalyser hverken kan bevise, at der foreligger nogen aktuel eller potentiel konkurrence eller nogen konkurrenceforvridning af en vis betydning.

(jf. præmis 36, 37, 43, 44 og 51 samt domskonkl.)