Sag C-341/15

Hans Maschek

mod

Magistratsdirektion der Stadt Wien – Personalstelle Wiener Stadtwerke

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wien)

»Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2003/88/EF — artikel 7 — ret til årlig betalt ferie — pensionering efter anmodning fra den pågældende — arbejdstager, der ikke har opbrugt sin ret til årlig betalt ferie før arbejdsforholdets ophør — national lovgivning, som udelukker en finansiel godtgørelse for årlig betalt ferie, der ikke er afholdt — sygeorlov — tjenestemænd«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. juli 2016

Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – ret til årlig betalt ferie – finansiel godtgørelse for ferie, der ikke er afholdt før arbejdsforholdets ophør – national lovgivning, hvorefter denne godtgørelse ikke udbetales til en arbejdstager, der har indgivet anmodning om pensionering og ikke kan afholde sin årlige betalte ferie før dette arbejdsopholds ophør – ikke tilladt – ret til den nævnte godtgørelse i tilfælde af manglende udførelse af tjeneste som følge af sygdom – fravær af en sådan ret i tilfælde af aftale mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren vedrørende arbejdstagerens forpligtelse til ikke at møde op på sin arbejdsplads samtidig med, at han fortsat modtager sin løn – grænser – manglende afholdelse af ferie på grund af sygdom – medlemsstaternes mulighed for at give arbejdstagerne yderligere betalt ferie, der supplerer den årligt betalte ferie – nærmere regler og betingelser

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 7, stk. 2, og art. 15)

Artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således:

—

Bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, som fratager arbejdstageren, hvis arbejdsforhold er ophørt som følge af hans anmodning om pensionering, og som ikke har været i stand til at afholde sin årlige betalte ferie før dette arbejdsforholds ophør, retten til en finansiel godtgørelse for årlig betalt ferie, der ikke er afholdt. Det er i den henseende ikke relevant, hvorfor arbejdsforholdet er ophørt. Den omstændighed, at en arbejdstager efter egen anmodning bringer arbejdsforholdet til ophør, har dermed ingen indvirkning på hans ret til i givet fald at modtage en finansiel godtgørelse for den årligt betalt ferie, som han ikke har kunnet afholde før arbejdsforholdets ophør.

—	En arbejdstager har ved pensionering ret til en finansiel godtgørelse for årlig betalt ferie, der ikke er afholdt, som følge af, at han på grund af sygdom ikke har udført tjeneste.

—

En arbejdstager, hvis arbejdsforhold er ophørt, og som i medfør af en aftale, der er indgået med hans arbejdsgiver, var forpligtet til ikke at møde op på sin arbejdsplads samtidig med, at han fortsat modtog sin løn i en bestemt periode forud for hans pensionering, har ikke ret til en finansiel godtgørelse for årlig betalt ferie, der ikke er afholdt i denne periode, medmindre han ikke har kunnet afholde denne ferie på grund af sygdom.

—

Det er dels op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil give arbejdstagerne yderligere betalt ferie, der supplerer den årligt betalte ferie på mindst fire uger, der er fastsat i artikel 7 i direktiv 2003/88. I så fald kan medlemsstaterne fastsætte, at en arbejdstager, der på grund af sygdom ikke har afholdt hele sin supplerende årlige betalte ferie inden arbejdsforholdets ophør, har ret til en finansiel godtgørelse for denne supplerende periode. Det påhviler dels medlemsstaterne at fastsætte betingelserne for denne tildeling. Selv om direktiv 2003/88 har til formål at fastsætte minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som medlemsstaterne skal overholde, har sidstnævnte i henhold til dette direktivs artikel 15 mulighed for at indføre en for arbejdstagerne mere gunstig lovgivning.

(jf. præmis 28, 29, 32, 35, 38 og 40 samt domskonkl.)