(Sag C-270/15 P)

Kongeriget Belgien

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — de belgiske myndigheders støtte til finansiering af screeninger for overførbare spongiforme encephalopatier hos kvæg — selektiv fordel — afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 30. juni 2016

  1. Statsstøtte – begreb – statslig foranstaltning, der letter de byrder, der normalt belaster en virksomheds budget – byrder, der følger af overholdelsen af national ret – omfattet – byrder, som har forbindelse med udøvelse af offentlige myndighedsbeføjelser – ingen betydning – statsligt indgreb på et område, som ikke har været genstand for harmonisering i Den Europæiske Union – ingen betydning

    (Art. 107, stk. 1, TEUF)

  2. Statsstøtte – begreb – formål om beskyttelse af folkesundheden – ingen betydning for, om en foranstaltning skal kvalificeres som støtte

    (Art. 107, stk. 1, TEUF)

  3. Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – sondring mellem kravet om selektiv karakter og en parallel identificering af en økonomisk fordel samt mellem en støtteordning og individuel støtte

    (Art. 107, stk. 1, TEUF)

  4. Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – differentiering mellem virksomheder, der befandt sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation – mulighed for at sammenligne situationen i en sektor, der er underkastet screening, med situationen for alle de virksomheder, der er underkastet obligatoriske kontroller – betingelser

    (Art. 107, stk. 1, TEUF)

  1.  Med henblik på at vurdere begrebet byrder, der normalt belaster en virksomheds budget, og dermed vurderingen af en foranstaltnings selektive karakter med henblik på at kvalificere den som statsstøtte, udgør de supplerende udgifter, som virksomhederne skal afholde som følge af forpligtelser, der følger af lovgivning, regler eller aftale, som er en iboende del af udøvelsen af en reguleret økonomisk aktivitet, efter deres art sådanne byrder. Den omstændighed, at sådanne forpligtelser hidrører fra offentlige myndigheder, kan følgelig ikke i sig selv påvirke vurderingen af arten af disse myndigheders indgreb med henblik på at afgøre, om de favoriserer virksomheder ud over de sædvanlige markedsvilkår.

    Det har ingen betydning for kvalificeringen af byrder, som virksomhederne normalt skal bære, at disse byrder følger af de offentlige myndigheders indgreb som led i udøvelsen af deres offentlige myndighedsbeføjelser, eller at medlemsstaterne frit kan påtage sig disse omkostninger, når der ikke er foretaget harmonisering på det pågældende område.

    Endvidere er den omstændighed, at der ikke er foretaget harmonisering hvad angår finansieringen af de pågældende foranstaltninger, under alle omstændigheder uden betydning for kvalificeringen af en økonomisk fordel, som en sådan finansiering kan udgøre. Selv på områder, som henhører under medlemsstaternes kompetence, skal de overholde EU-retten og bl.a. de krav, der følger af artikel 107 TEUF og 108 TEUF

    (jf. præmis 35, 36, 38 og 39)

  2.  Formålet om beskyttelse af folkesundheden, som forfølges ved forpligtelsen for virksomheder i en bestemt sektor til at foretage sygdomsscreeninger, er ikke tilstrækkeligt til at udelukke, at statens finansiering af disse screeninger kan kvalificeres som statsstøtte. Artikel 107, stk. 1, TEUF sondrer ikke ud fra grundene til eller formålet med de af bestemmelsen omfattede indgreb, men bestemmelsen definerer disse i kraft af deres virkninger.

    (jf. præmis 40)

  3.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 48 og 49)

  4.  Med henblik på at vurdere, om en foranstaltning er selektiv for at kunne kvalificere den som statsstøtte, påhviler det Kommissionen at fastlægge, om denne foranstaltning, uanset at det er fastslået, at den indebærer en generel fordel, indebærer fordele alene for visse virksomheder eller visse erhvervssektorer. Følgelig har Retten ikke begået en retlig fejl ved at finde, at Kommissionen med rette fastslog, at en medlemsstats finansiering af screeninger foretaget med henblik på at beskytte folkesundheden er selektiv som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, når situationen for de erhvervsdrivende i sektoren implicit, men nødvendigvis blev sammenlignet med situationen for alle de virksomheder, der ligesom dem var underlagt kontroller, som de var forpligtet til at gennemføre før afsætningen eller markedsføringen af deres produkter.

    Den omstændighed, at testene med henblik på at kontrollere varer, herunder fødevarer, varierer fra sektor til sektor, alt efter deres art, formål, omkostninger og hyppighed, eventuelt kan påvirke muligheden for at sammenligne disse forskellige sektorer, er uden betydning inden for rammerne af kvalificeringen af statsstøtte, som ikke vedrører selve testene, men deres finansiering ved statsmidler, hvilket medfører, at de omkostninger, som belaster modtagerne, lettes. Et sådant spørgsmål skal rejses med et andet anbringende for Retten.

    (jf. præmis 50 og 53-55)