—

den lettiske regering ved I. Kalniņš og G. Bambāne, som befuldmægtigede

—

Europa-Kommissionen ved A. Sauka og A. Caeiros, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af underposition 1517 90 91 og 1518 00 31 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), i den affattelse, som følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011 (EUT L 282, s. 1, og berigtigelse i EUT 2011, L 290, s. 6, herefter »KN«).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem SIA »Oniors Bio« (herefter »Oniors Bio«) og Valsts ieņēmumu dienests (den lettiske skattemyndighed, herefter »VID«) vedrørende tariferingen af en blanding af flydende, fede, rå vegetabilske olier (88% rapsolie og 12% solsikkeolie).

3

Toldtarifering af varer, der indføres i Den Europæiske Union, fastsættes efter KN. KN er baseret på det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«), der er udarbejdet af Toldsamarbejdsrådet, nu Verdenstoldorganisationen, som blev oprettet ved den konvention om oprettelse af nævnte råd, der blev indgået i Bruxelles den 15. december 1950. HS er oprettet ved den internationale konvention vedrørende det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, indgået i Bruxelles den 14. juni 1983, og blev sammen med ændringsprotokollen hertil af 24. juni 1986 godkendt på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT L 198, s. 1). KN gengiver HS’ positioner og sekscifrede underpositioner, idet det syvende og ottende ciffer er underinddelinger, der er specifikke for KN.

4

Artikel 12 i forordning nr. 2658/87 fastsætter, at Europa-Kommissionen hvert år vedtager en forordning indeholdende en fuldstændig udgave af KN sammen med de tilhørende autonome og bundne toldsatser i den fælles toldtarif, således som den følger af de foranstaltninger, som er vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union eller Kommissionen. Forordningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 31. oktober og anvendes fra den 1. januar det følgende år.

5

Således som det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, er den udgave af KN, som finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, den, der vedrører 2012, og som hidrører fra forordning nr. 1006/2011.

6

KN’s del I indeholder en række indledende bestemmelser. Under denne dels afsnit I om de almindelige bestemmelser fastsætter punkt A med overskriften »Almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur« følgende:

»Tariferingen af varer i [KN] sker efter følgende regler:

7

KN’s del II omfatter et afsnit III med overskriften »Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier samt deres spaltningsprodukter; tilberedt spisefedt; animalsk og vegetabilsk voks«. Dette afsnit indeholder et kapital 15, som har samme overskrift.

8

Kapitel 15 omfatter bl.a. følgende toldpositioner og -underpositioner:

[…]

[…]

1517 90 91 – – – Blandinger af flydende, fede vegetabilske olier«.

9

Pos. 1518 i KN er struktureret på følgende måde:

[…]«.

10

Bestemmelse 3 til kapitel 15 i KN fastsætter:

»Pos. 1518 omfatter ikke denaturerede fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf, som tariferes i de samme positioner som de tilsvarende udenaturerede fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf.«

11

De forklarende bemærkninger til HS udarbejdes af Verdenstoldorganisationen i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konventionen om HS af 14. juni 1983 og offentliggøres på Verdenstoldorganisationens to officielle sprog, nemlig fransk og engelsk. I den danske version af de forklarende bemærkninger til HS vedrørende kapitel 15 fremgår bl.a. følgende:

»Ved denaturerede fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf i bestemmelse 3 til dette kapitel forstås fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf tilsat et denatureringsmiddel, f.eks. fiskeolie, fenol, mineralolie, terpentinolie, toluen, metylsalicylat (vintergrøntolie) eller rosmarinolie, for at gøre dem uegnede til menneskeføde. Disse stoffer tilsættes i små mængder (almindeligvis højst 1%), således at fedtstofferne og olierne samt fraktioner deraf bliver harske, bitre, stikkende, beske osv. Bestemmelse 3 til dette kapitel finder dog ikke anvendelse på denaturerede blandinger eller tilberedninger af fedtstoffer og olier eller fraktioner deraf (pos 15.18).«

12

Artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005 (EFT L 117, s. 13, herefter »toldkodeksen«), fastsætter:

»1.   Toldmyndighederne kan i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved gældende bestemmelser, gennemføre enhver kontrolforanstaltning, de anser for at være nødvendig for at sikre, at toldbestemmelser og anden lovgivning vedrørende indførsel, udførsel, transit og overførsel samt særlige anvendelsesformål for så vidt angår varebevægelser mellem Fællesskabets toldområde og tredjelande, og for tilstedeværelsen af varer, der ikke har fællesskabsstatus, anvendes korrekt. Med henblik på en korrekt anvendelse af fællesskabslovgivningen kan der udføres toldkontrol i et tredjeland, hvis der er en international aftale herom.

[…]

3.   Udføres kontrollen af andre myndigheder end toldmyndighederne, skal denne kontrol udføres under nøje koordinering med toldmyndighederne og så vidt overhovedet muligt på samme tid og samme sted.

[…]«

13

Toldkodeksens artikel 62 bestemmer:

»1.   Skriftlig angivelse foretages på en formular, der er i overensstemmelse med den med henblik herpå fastlagte officielle model. Angivelsen skal være underskrevet og indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.

2.   Med angivelsen skal følge samtlige dokumenter, som er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.«

14

Toldkodeksens artikel 68 fastsætter:

»Toldmyndighederne kan til verificering af de angivelser, som de har antaget, foretage:

15

Toldkodeksens artikel 71 bestemmer:

»1.   Resultatet af verifikationen af angivelsen tjener som grundlag for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, varerne henføres under.

2.   Er der ikke foretaget verifikation af angivelsen, tjener oplysningerne på angivelsen som grundlag for anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser.«

16

Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31, s. 1) bestemmer:

»1.   Denne forordning har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og for beskyttelsen af forbrugernes interesser i relation til fødevarer, således at der navnlig tages hensyn til mangfoldigheden i fødevareudbuddet, herunder traditionelle produkter, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. I forordningen fastlægges de generelle principper og bestemmelser om ansvarsfordeling, midlerne til at fremskaffe et solidt videnskabeligt fundament og effektive organisatoriske regler og procedurer, som skal understøtte beslutningsprocessen vedrørende fødevare- og fodersikkerhed.«

17

Artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 178/2002 bestemmer, at der ved »fødevarer« (eller »levnedsmidler«) i denne forordning forstås alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker.

18

Artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning nr. 178/2002 har følgende ordlyd:

»1.   Fødevarer må ikke markedsføres, hvis de er farlige.

2.   Fødevarer betragtes som farlige, hvis de anses for at være:

19

Den 16. marts 2012 indgav Oniors Bio to angivelser til VID med henblik på overgang til fri omsætning af visse mængder af en blanding af flydende, fede, rå vegetabilske olier sammensat af 88% rapsolie og 12% solsikkeolie, der var fremstillet i Hviderusland. På angivelserne havde Oniors Bio tariferet det omhandlede produkt i KN-underposition 1518 00 31.

20

Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at den vare, som Oniors Bio havde indført, i henhold til fabrikantens oplysninger ikke var bestemt til anvendelse i fødevarer, men udelukkende til teknisk anvendelse. På grund af den teknologiske proces, der blev anvendt ved fremstillingen af den omhandlede olieblanding, kan spor af skadelige stoffer i det endelige produkt, navnlig denatureringsmidlet toluen, ikke udelukkes.

21

Oniors Bio forelagde ligeledes VID en udtalelse fra det lettiske certificeringscenter (Latvijas Sertifikācijas Centrs), hvoraf det fremgik, at den omhandlede vare indeholdt 1,4% toluen, hvilket gjorde den uegnet til fortæring. Den forelæggende ret har endvidere anført, at det ikke var tilladt at anvende denne vare ved fremstilling af fødevarer. Endelig har den forelæggende ret anført, at den ikke blevet forelagt nogen beviser, der i det mindste indirekte ville kunne godtgøre, at fabrikanten eller Oniors Bio har udvist svigagtig adfærd eller haft en svigagtig hensigt om at undgå at betale den told og de afgifter, som de ville blive pålagt.

22

Efter at have foretaget en kontrol af den indførte vare og i forbindelse med undersøgelsen af de udtagne vareprøver fastslog VID ved to udtalelser af 27. marts 2012, at de skulle tariferes i KN-underposition 1517 90 91. På baggrund af disse udtalelser vedtog VID den 29. marts 2012 to afgørelser, hvorved den told og merværdiafgift, som Oniors Bio var blevet opkrævet, blev forhøjet.

23

Oniors Bio klagede over de ovennævnte afgørelser til VID’s generaldirektør. Klagen blev afvist, hvorefter Oniors Bio anlagde sag til prøvelse af afgørelserne ved Administratīvā rajona tiesa (distriktsdomstol i forvaltningsretlige sager). Ved dom af 7. maj 2013 blev sagen forkastet.

24

Oniors Bio har iværksat appel til prøvelse af denne dom ved den forelæggende ret.

25

Den forelæggende ret har anført, at den med henblik på at undersøge sagen med fuldt kendskab til dens baggrund opfordrede fødevare- og veterinærmyndigheden (Pārtikas un veterinārais dienests, herefter »PVD«) til at deltage i proceduren og til inden for rammerne af sine beføjelser at komme med en udtalelse om de spørgsmål, som er rejst i den sag, der verserer for denne ret. I sin udtalelse har PVD støttet sig på fabrikantens oplysninger om det omhandlede produkt og på den dokumentation, der ledsagede produktet, med henblik på at konkludere, at der ikke var tale om et produkt til anvendelse i fødevarer eller fremstilling af fødevarer, og at det ikke kunne anvendes til disse formål.

26

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at tariferingen af den af Oniors Bio indførte olieblanding i KN-underposition 1517 90 91, henset til de af fabrikanten angivne oplysninger om produktet og til udtalelserne fra det lettiske certificeringscenter og PVD, giver anledning til en rimelig tvivl. Ifølge den forelæggende ret skyldes denne tvivl for det første, at der i den for denne ret verserende sag ikke er tale om en handling som den, der var genstand for sagen i dom Evroetil (C-503/10, EU:C:2011:872), der tager sigte på at gøre det pågældende produkt uopretteligt uegnet til anvendelse i fødevarer ved tilsætning af denatureringsmidler eller andre skadelige stoffer. For det andet giver det forhold, at VID ikke fandt spor af skadelige stoffer i de prøver, der blev udtaget af den indførte vare, yderligere anledning til tvivl om, hvorvidt den omhandlede vare er tariferet korrekt.

27

Det er på denne baggrund, at Administratīvā apgabaltiesa (appeldomstol i forvaltningsretlige sager) har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

28

Indledningsvis bemærkes for det første, at når Domstolen er forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende tarifering, er dens opgave i højere grad at oplyse den nationale ret om de kriterier, ved anvendelse af hvilke den nationale ret er i stand til at tarifere de pågældende produkter korrekt i KN, end selv at foretage denne tarifering, så meget desto mere som Domstolen ikke nødvendigvis er i besiddelse af alle de hertil nødvendige oplysninger. Den nationale ret er således under alle omstændigheder bedre i stand til at foretage tariferingen (dom Lukoyl Neftohim Burgas, C-330/13, EU:C:2014:1757, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

29

Det tilkommer derfor den forelæggende ret at foretage tariferingen af de i hovedsagen omhandlede produkter i lyset af Domstolens besvarelse af de af retten forelagte spørgsmål.

30

For det andet bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at det som led i den samarbejdsprocedure mellem de nationale retter og Domstolen, som er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer denne at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den. Ud fra dette synspunkt påhviler det Domstolen efter omstændighederne at omformulere de spørgsmål, den forelægges (dom Lukoyl Neftohim Burgas, C-330/13, EU:C:2014:1757, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).

31

I den foreliggende sag fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at den forelæggende ret med sine syv spørgsmål, som skal behandles samlet, nærmere bestemt ønsker oplyst, om KN skal fortolkes således, at der med henblik på at afgøre, om en blanding af vegetabilske olier, som den i hovedsagen omhandlede, skal tariferes i KN-underposition 1517 90 91 som en spiselig blanding af vegetabilske olier eller i KN-underposition 1518 00 31 som en ikke-spiselig blanding af vegetabilske olier, skal tages hensyn til følgende:

32

I denne forbindelse henvises til fast retspraksis, hvorefter det følger af såvel retssikkerheds- som kontroltekniske hensyn, at det afgørende kriterium for tarifering af varer normalt vil være disses karakteristika og objektive egenskaber som beskrevet i den enkelte position i KN og de supplerende bestemmelser til dennes afsnit og kapitler (dom Delphi Deutschland, C-423/10, EU:C:2011:315, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

33

Det følger ligeledes af fast retspraksis, at varens bestemmelse kan udgøre et objektivt kriterium ved tariferingen, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløseligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens objektive karakteristika og egenskaber (jf. domme Agroferm, C-568/11, EU:C:2013:407, præmis 41, og Oliver Medical, C-547/13, EU:C:2015:139, præmis 47). Varens bestemmelse er endvidere kun et relevant kriterium, hvis tariferingen ikke kan foretages alene på grundlag af varens objektive kendetegn og egenskaber (dom Skoma-Lux, C-339/09, EU:C:2010:781, præmis 47).

34

Således som det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, er det i hovedsagen omhandlede produkt en blanding af flydende, fede, rå vegetabilske olier sammensat af 88% rapsolie og 12% solsikkeolie. I henhold til oplysningerne fra produktets fabrikant kan blandingen ikke anvendes i fødevarer, for så vidt som det på grund af den teknologiske proces, der anvendes ved dens fremstilling, ikke er muligt at udelukke tilstedeværelsen af skadelige stoffer, navnlig toluen.

35

Således som det fremgår af dens ordlyd, omfatter KN-pos. 1517 ud over »margarine«»spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra dette kapitel, undtagen spiselige fedtstoffer og olier eller fraktioner deraf henhørende under pos. 1516«.

36

KN-pos. 1518 omfatter ifølge sin ordlyd »[a]nimalske og vegetabilske fedtstoffer og olier og fraktioner deraf, kogte, oxyderede, dehydrerede, svovlbehandlede, blæste, polymeriserede ved opvarmning i vakuum eller i en inaktiv gas eller på anden måde kemisk modificerede, undtagen varer henhørende under pos. 1516« samt »ikke-spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra dette kapitel, ikke andetsteds tariferet«.

37

Da den i hovedsagen omhandlede blanding af solsikkeolie og rapsolie ikke henhører under KN-pos. 1516, eftersom den ikke er sammensat af animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf, helt eller delvis hydrerede, inter-esterificerede, re-esterificerede eller elaidiniserede, også raffinerede, men ikke på anden måde bearbejdede, kan det fastslås, at den enten henhører under KN-pos. 1517 eller KN-pos. 1518, for så vidt som disse to positioner nævner blandinger af vegetabilske olier, og, således som det er anført i denne doms præmis 34, afhænger dens tarifering i den ene eller den anden position af, hvorvidt der er tale om en spiselig eller ikke-spiselig blanding. KN’s kapitel 15 sondrer mellem spiselige blandinger af vegetabilske olier, som er omfattet af KN-pos.1517, og ikke-spiselige blandinger af vegetabilske olier, som er omfattet af KN-pos. 1518, og følger således den sondring, der er fastsat i HS’ kapitel 15.

38

I denne forbindelse bemærkes, at bestemmelse 3 til KN’s kapitel 15, som gengiver ordlyden af bestemmelse 3 til HS’ kapitel 15, præciserer, at pos. 1518 ikke omfatter »denaturerede fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf, som tariferes i de samme positioner som de tilsvarende udenaturerede fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf«. Den forklarende bemærkning vedrørende kapitel 15 præciserer for det første, at udtrykket »denaturerede fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf«, som fremgår af denne bestemmelse 3, omfatter »fedtstoffer eller olier samt fraktioner deraf, hvortil der med henblik på at gøre dem uegnede til menneskeføde er tilsat et denatureringsmiddel« såsom bl.a. toluen. Den sidste sætning i samme forklarende bemærkning fastsætter for det andet, at bestemmelse 3 til HS’ kapitel 15 ikke finder anvendelse på denaturerede blandinger eller tilberedninger af fedtstoffer eller olier.

39

Det følger af ovennævnte betragtninger, at det med henblik på at kvalificere en blanding af vegetabilske olier som den i hovedsagen omhandlede som »ikke-spiselig« og tarifere den i KN-underposition 1518 00 31 ikke er absolut nødvendigt, at blandingen uigenkaldeligt er gjort uegnet til menneskeføde ved en målrettet handling foretaget under fremstillingsproceduren. Det er tilstrækkeligt, at blandingen henhører under ikke-spiselige blandinger ud fra sine karakteristika og sine objektive egenskaber, såvel som ud fra det, som den på baggrund heraf er bestemt til.

40

I denne forbindelse kan dom Evroetil (C-503/10, EU:C:2011:872), som den forelæggende ret har henvist til, for det første ikke ændre ved denne konstatering. Den sag, der gav anledning til denne dom, vedrørte begrebet »denaturering« og ikke sondringen mellem spiselige og ikke-spiselige blandinger. I denne sag fastslog Domstolen, at et produkt, som ikke var blevet denatureret i henhold til en af de processer, som var fastsat i den gældende lovgivning, ikke kunne indrømmes fritagelse for den i den nævnte sag omhandlede punktafgift, selv om produktet indeholdt stoffer, der gjorde det uegnet til konsum (jf. i denne retning dom Evroetil, C-503/10, EU:C:2011:872, præmis 66). I den foreliggende sag omfatter ordlyden af KN-underposition 1518 00 31 imidlertid ikke alene blandinger af vegetabilske olier, som er denatureret i henhold til bestemte metoder, men ikke-spiselige blandinger af vegetabilske olier generelt.

41

For så vidt angår sondringen mellem en spiselig blanding af vegetabilske olier, som kan tariferes i KN-underposition 1517 90 91, og en ikke-spiselig blanding af vegetabilske olier, som er omfattet af KN-underposition 1518 00 31, bemærkes for det andet, således som det er anført i denne doms præmis 37, at denne sondring baserer sig på blandingens bestemmelse til henholdsvis spiselige eller ikke-spiselige formål.

42

Med henblik på at fastslå, om en sådan blanding er bestemt til spiselige eller ikke-spiselige formål, skal der tages hensyn til samtlige relevante forhold, der vedrører blandingens karakteristika og de objektive egenskaber, der er knyttet til den. Det tilkommer importøren på indførselstidspunktet at bevise, at det omhandlede produkt er bestemt til de formål, der er nævnt i den angivelse, som han indgiver til de kompetente myndigheder (jf. analogt dom Oliver Medical, C-547/13, EU:C:2015:139, præmis 51).

43

I denne forbindelse bemærkes, at den omstændighed, at det på grund af særtrækkene ved fremstillingsprocessen for en blanding af vegetabilske olier ikke er muligt at udelukke tilstedeværelsen af stoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker, i blandingen, udgør et relevant forhold, som kan begrunde, at en sådan blanding karakteriseres som værende »ikke-spiselig«, henset til dens karakteristika og objektive egenskaber, og at den derfor tariferes i KN-pos. 1518 og, navnlig såfremt den er sammensat af rå vegetabilske olier, i underposition 1518 00 31.

44

For så vidt angår dokumentationen vedrørende karakteristika og objektive egenskaber ved en blanding af vegetabilske olier som den i hovedsagen omhandlede bemærkes, at skriftlige oplysninger fra produktets fabrikant i henhold til toldkodeksens artikel 68, litra a), udgør et forhold, der skal tages i betragtning med henblik på verificeringen af angivelsen til overgang til fri omsætning og tariferingen af den omhandlede vare i den relevante KN-position.

45

Den forelæggende ret er imidlertid i tvivl om måden, hvorpå de af fabrikanten angivne oplysninger, der vedrører en blanding af vegetabilske olier som den i hovedsagen omhandlede, kan forenes med resultaterne af undersøgelsen af de prøver, der blev udtaget af blandingen og analyseret af toldmyndighederne, som ikke har vist spor af stoffer, der er sundhedsskadelige for mennesker.

46

I denne forbindelse bemærkes, at i henhold til toldkodeksens artikel 68, litra b), kan toldmyndighederne til verificering af de angivelser, som de har antaget, foretage en undersøgelse af de pågældende varer, eventuelt ledsaget af en prøveudtagning med henblik på analyse eller dybtgående kontrol. I henhold til toldkodeksens artikel 71, stk. 1, tjener resultatet af verifikationen af angivelsen til overgang til fri omsætning som grundlag for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som de pågældende varer henføres under, og således bl.a. for tariferingen af disse varer i KN.

47

Det fremgår af disse bestemmelser, at i tilfælde, hvor den vare, der er omhandlet af en angivelse til overgang til fri omsætning, er beskrevet heri som en ikke-spiselig blanding af vegetabilske olier, men hvor der ved undersøgelsen af prøver, som de kompetente myndigheder har udtaget af blandingen, ikke er fundet nogen spor af stoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker, kan myndighederne tarifere denne vare i en KN-position, som omfatter spiselige blandinger af vegetabilske olier, såsom i hovedsagen i KN-pos. 1517, medmindre der foreligger andre forhold, som godtgør, at den pågældende vare på grund af sin art og sine objektive egenskaber ikke er bestemt til anvendelse i fødevarer.

48

Imidlertid udgør oplysninger som dem, der er angivet af fabrikanten af den i hovedsagen omhandlede blanding af vegetabilske olier, hvorefter det på grund af en sådan blandings fremstillingsproces ikke er muligt at udelukke eksistensen af stoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker, i blandingen, netop et forhold, der kan godtgøre, at den omhandlede blanding ikke kan kvalificeres som »spiselig«. Der sættes ikke automatisk spørgsmålstegn ved disse oplysninger alene på grund af resultaterne af en analyse af nogle prøveudtagninger, hvorved der ikke er fundet spor af skadelige stoffer, for så vidt som det ikke er sikkert, men alene muligt, at der findes sådanne spor i den omhandlede blanding af vegetabilske olier.

49

Ganske vist kan resultaterne af en analyse af prøveudtagninger af en blanding af vegetabilske olier som dem, VID har fundet i den foreliggende sag, skabe tvivl om, hvorvidt de af fabrikanten angivne oplysninger, som er indeholdt i angivelsen til overgang til fri omsætning, vedrørende mulige spor af stoffer i den omhandlede blanding, som er sundhedsskadelige for mennesker, er rigtige og troværdige. I sådanne tilfælde kan toldmyndighederne i henhold til toldkodeksens artikel 68, litra a), foretage yderligere undersøgelser og kræve, at klarereren fremlægger anden dokumentation, for at de kan bekræfte eller afkræfte, at fabrikantens oplysninger og oplysningerne på angivelsen er rigtige, og således modvirke ethvert eventuelt forsøg på svig.

50

I mangel af sådanne forhold og af sådan yderligere dokumentation, der kan skabe tvivl om, hvorvidt de oplysninger, som er angivet af fabrikanten af en blanding af vegetabilske olier som den i hovedsagen omhandlede, og som er indeholdt i angivelsen til overgang til fri omsætning, er rigtige, kan toldmyndigheden ved tarifering af blandingen i en KN-position, i hovedsagen pos. 1517, som omfatter spiselige produkter, imidlertid ikke alene støtte sig på det forhold, at der ved prøver af en sådan blanding af vegetabilske olier, som myndigheden har udtaget og analyseret, ikke er fundet spor af skadelige stoffer.

51

I denne forbindelse skal det konstateres, at det ikke fremgår af de sagsakter, som Domstolen har fået forelagt, at der i hovedsagen foreligger omstændigheder, som kan skabe tvivl om, hvorvidt oplysningerne vedrørende fremstillingsprocessen for den blanding af vegetabilske olier, som sagsøgeren i hovedsagen har indført, er sandfærdige. Således som det er anført i denne doms præmis 21, har den forelæggende ret endvidere anført, at der ikke foreligger nogen beviser for, at fabrikanten af den omhandlede vare eller sagsøgeren i hovedsagen har udvist svigagtig adfærd. Under alle omstændigheder tilkommer det den forelæggende ret at afgøre, om sådanne forhold foreligger.

52

Hvad endelig angår spørgsmålet om, hvorvidt udtalelsen fra den nationale myndighed, der har beføjelse til at anvende fødevarelovgivningen, herunder bl.a. forordning nr. 178/2002, som den forelæggende ret henviser til, eventuelt er relevant med henblik på tarifering af en vare som den i hovedsagen omhandlede, skal det bemærkes, at tariferingen af varerne på tidspunktet for deres toldklarering påhviler de nationale toldmyndigheder, som i denne forbindelse anvender bestemmelserne i KN og i toldkodeksen.

53

For så vidt angår forordning nr. 178/2002 har denne, således som det fremgår af dens artikel 1, stk. 1, til formål at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og for beskyttelsen af forbrugernes interesser i relation til fødevarer, og forordningen forfølger således et andet mål.

54

Det fremgår endvidere af artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning nr. 178/2002, at begrebet »fødevarer« i denne forordnings forstand også omfatter produkter, som er sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde, og markedsføring heraf er forbudt.

55

Det følger heraf, at en udtalelse fra en myndighed i en medlemsstat, der har beføjelse til at anvende fødevarelovgivningen, hvorefter en blanding af vegetabilske olier som den i hovedsagen omhandlede er uegnet til menneskeføde, ikke i sig selv kan være afgørende for at begrunde, at blandingen skal kvalificeres som værende »ikke-spiselig« og følgelig tariferes i KN-pos. 1518.

56

Alene det forhold, at en sådan blanding kvalificeres som »spiselig« med henblik på anvendelse af KN og opkrævning af den relevante told, indebærer således ikke automatisk, at blandingen markedsføres som et produkt bestemt til menneskeføde. Således som det er blevet anført, forbyder artikel 14 i forordning nr. 178/2002 markedsføring af farlige »fødevarer«, dvs. fødevarer, som er sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde. Ikke desto mindre udgør en udtalelse fra en myndighed i en medlemsstat, der har beføjelse til at anvende fødevarelovgivningen, hvorefter en blanding af vegetabilske olier som den i hovedsagen omhandlede er uegnet til menneskeføde, et forhold blandt andre, som den kompetente nationale myndighed eller ret skal tage i betragtning med henblik på tariferingen af blandingen i den relevante KN-position (jf. analogt dom Oliver Medical, C-547/13, EU:C:2015:139, præmis 53).

57

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at KN skal fortolkes således, at der med henblik på at afgøre, om en blanding af vegetabilske olier som den i hovedsagen omhandlede skal tariferes i KN-underposition 1517 90 91 som en spiselig blanding af vegetabilske olier eller i KN-underposition 1518 00 31 som en ikke-spiselig blanding af vegetabilske olier, skal tages hensyn til samtlige relevante forhold i den foreliggende sag, for så vidt som disse vedrører de karakteristika og objektive egenskaber, der er knyttet til dette produkt. Blandt de relevante forhold, som kan begrunde, at en sådan blanding kvalificeres som værende »ikke-spiselig«, skal der foretages en vurdering af de oplysninger, som blandingens fabrikant har anført i forbindelse med toldangivelsen, hvorefter det på grund af fremstillingsprocessens særtræk ikke er muligt at udelukke tilstedeværelsen af skadelige stoffer i blandingen. I denne forbindelse kan den omstændighed, at der ved en analyse af nogle prøver, som er udtaget af en sådan blanding af vegetabilske olier, ikke er fundet nogen spor af skadelige stoffer, ikke i sig selv skabe tvivl med hensyn til kvalificeringen af den omhandlede blanding som værende »ikke-spiselig«. En sådan konsekvens forudsætter i henhold til toldkodeksens artikel 62, 68 og 71, at der foreligger anden relevant dokumentation, der kan skabe tvivl om, hvorvidt oplysningerne vedrørende den omhandlede blandings fremstillingsproces, som er angivet af blandingens fabrikant, og som er indeholdt i denne toldangivelse, er rigtige.

58

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

Den kombinerede nomenklatur, der fremgår af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, som følger af Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011, skal fortolkes således, at der med henblik på at afgøre, om en blanding af vegetabilske olier som den i hovedsagen omhandlede skal tariferes i den kombinerede nomenklaturs underposition 1517 90 91 som en spiselig blanding af vegetabilske olier eller i den kombinerede nomenklaturs underposition 1518 00 31 som en ikke-spiselig blanding af vegetabilske olier, skal tages hensyn til samtlige relevante forhold i den foreliggende sag, for så vidt som disse vedrører de karakteristika og objektive egenskaber, der er knyttet til dette produkt. Blandt de relevante forhold, som kan begrunde, at en sådan blanding kvalificeres som værende »ikke-spiselig«, skal der foretages en vurdering af de oplysninger, som blandingens fabrikant har anført i forbindelse med toldangivelsen, hvorefter det på grund af fremstillingsprocessens særtræk ikke er muligt at udelukke tilstedeværelsen af skadelige stoffer i blandingen. I denne forbindelse kan den omstændighed, at der ved en analyse af nogle prøver, som er udtaget af en sådan blanding af vegetabilske olier, ikke er fundet nogen spor af skadelige stoffer, ikke i sig selv skabe tvivl med hensyn til kvalificeringen af den omhandlede blanding som værende »ikke-spiselig«. En sådan konsekvens forudsætter i henhold til artikel 62, 68 og 71 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005, at der foreligger anden relevant dokumentation, der kan skabe tvivl om, hvorvidt oplysningerne vedrørende den omhandlede blandings fremstillingsproces, som er angivet af blandingens fabrikant, og som er indeholdt i denne toldangivelse, er rigtige.