Sag C-198/15

Invamed Group Ltd m.fl.

mod

Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

(anmodning om præjudiciel afgørelse,

indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber))

»Præjudiciel forelæggelse — den fælles toldtarif — tarifering — kombineret nomenklatur — afdeling XVII — transportmateriel — kapitel 87 — køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) samt dele dertil — pos. 8703 og 8713 — batteridrevet elektrisk motorkøretøj — begrebet »handicappede««

Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 26. maj 2016

  1. Toldunion – den fælles toldtarif – toldpositioner – fortolkning – forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur – bindende virkning foreligger ikke – nævnte noter skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i den kombinerede nomenklatur

    (Rådets forordning nr. 2658/87, som ændret ved Kommissionens forordning nr. 1810/2004, bilag I)

  2. Toldunion – den fælles toldtarif – toldpositioner – tarifering af varer – kriterier – varens objektive karakteristika og egenskaber

    (Rådets forordning nr. 2658/87, som ændret ved Kommissionens forordning nr. 1810/2004, bilag I)

  3. Toldunion – den fælles toldtarif – toldpositioner – »invalidekøretøjer« som omhandlet i pos. 8713 KN – begreb – produkt udelukkende bestemt for handicappede – omfattet – batteridrevet elektrisk motorkøretøj – henhører under pos. 8713 i den nævnte kombinerede nomenklatur. – køretøjer, der anvendes af personer uden handicap – manglende relevans

    (Rådets forordning nr. 2658/87, som ændret ved Kommissionens forordning nr. 1810/2004, bilag I)

  4. Toldunion – den fælles toldtarif – henhører under pos. 8713 KN – begreb – personer, der er gangbesværede i en ikke ubetydelig grad – omfattet – varighed af nævnte begrænsning og eventuelle andre evnetab – manglende relevans

    (Rådets forordning nr. 2658/87, som ændret ved Kommissionens forordning nr. 1810/2004, bilag I)

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 18-20)

  2.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 22)

  3.  Pos. 8713 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved forordning nr. 1810/2004, skal fortolkes således, at

    udtrykket »invalide-« betyder, at produktet kun er bestemt for handicappede

    den omstændighed, at et køretøj kan anvendes af personer, som ikke er handicappede, er uden relevans for tariferingen i position 8713 i nævnte kombinerede nomenklatur

    de forklarende bemærkninger til samme kombinerede nomenklatur ikke er af en sådan art, at de ændrer indholdet af toldpositionerne i denne kombinerede nomenklatur.

    (jf. præmis 27 og domskonkl. 1)

  4.  Udtrykket »invalide-«, der er nævnt i pos. 8713 i den kombinerede nomenklatur, som findes i bilag I til forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved forordning nr. 1810/2004, skal fortolkes således, at det henviser til personer, der er ramt af et ikke ubetydeligt gangbesvær, idet varigheden af denne begrænsning og spørgsmålet om, hvorvidt personen eventuelt er begrænset på andre måder, er uden relevans.

    (jf. præmis 34 og domskonkl. 2)