Sag C-173/15

GE Healthcare GmbH

mod

Hauptzollamt Düsseldorf

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf)

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – EF-toldkodeksen – artikel 32, stk. 1, litra c) – fastsættelse af toldværdien – royalties eller licensafgifter vedrørende varer, der skal værdiansættes – begreb – forordning (EØF) nr. 2454/93 – artikel 160 – »betingelse for salg« af de varer, der skal værdiansættes – betaling af royalties eller licensafgifter til fordel for et selskab, der er forbundet med såvel sælgeren som køberen af varerne – artikel 158, stk. 3 – justerings- og fordelingsforanstaltninger«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. marts 2017

  1. Den fælles toldtarif–toldværdi–transaktionsværdi–fastsættelse–medregning af royalties eller licensafgifter vedrørende varer, der skal værdiansættes–betingelser–sammenhæng mellem pågældende royalties eller afgifter og de varer, som skal værdiansættes–begreb–royalties eller afgifter, der kun vedrører en del af varerne–omfattet

    [Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, art. 32, stk. 1, litra c); Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 1875/2006, art. 158, stk. 3, og art. 161, stk. 2]

  2. Den fælles toldtarif–toldværdi–transaktionsværdi–fastsættelse–medregning af royalties eller licensafgifter vedrørende varer, der skal værdiansættes–betingelser–betaling af royalties eller licensafgifter, der udgør en betingelse for salget af varerne–begrebet »betingelse for salget«–krav om betaling af royalties eller licensafgifter til fordel for et selskab, der er forbundet med såvel sælgeren som køberen af varerne–omfattet

    [Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, art. 32, stk. 1, litra c); Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 1875/2006, art. 160]

  3. Den fælles toldtarif–toldværdi–transaktionsværdi–fastsættelse–medregning af royalties eller licensafgifter vedrørende varer, der skal værdiansættes–royalties og afgifter, der til dels vedrører de indførte varer, til dels andre komponenter, som tilsættes efterfølgende–passende fordeling–betingelse–anvendelse af den subsidiære metode til fastsættelse af varernes toldværdi, der foreskrives i artikel 31 i forordning nr. 2913/92

    [Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, art. 29 og 31 samt artikel 32, stk. 1, litra c); Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 1875/2006, art. 158, stk. 3, og bilag 23]

  1.  Artikel 32, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006, skal dels fortolkes således, at bestemmelsen ikke kræver, at beløbet for royalties eller licensafgifter fastsættes på tidspunktet for indgåelsen af licensaftalen eller på tidspunktet for toldskyldens opståen, for at disse royalties eller licensafgifter kan anses for at vedrøre de varer, der skal værdiansættes, dels, at disse royalties eller licensafgifter i henhold til denne bestemmelse kan »vedrøre de varer, der skal værdiansættes«, selv om disse royalties eller licensafgifter kun delvist vedrører disse varer.

    (jf. præmis 54 og domskonkl. 1)

  2.  Artikel 32, stk. 1, litra c), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, og artikel 160 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1875/2006 af 18. december 2006, skal fortolkes således, at royalties eller licensafgifter udgør en »betingelse for salg« af de varer, der skal værdiansættes, når betalingen af disse royalties eller licensafgifter inden for den samme koncern kræves af en virksomhed, der er forbundet med såvel sælgeren som køberen, og de erlægges til fordel for denne virksomhed.

    (jf. præmis 71 og domskonkl. 2)

  3.  Artikel 32, stk. 1, litra c), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, og artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 1875/2006, skal fortolkes således, at de justerings- og fordelingsforanstaltninger, der omhandles i disse bestemmelser, kan gennemføres, når toldværdien af de omhandlede varer ikke er blevet fastsat i henhold til artikel 29 i forordning nr. 2913/92, som ændret, men i henhold til den subsidiære metode, der foreskrives i denne forordnings artikel 31.

    Som det fremgår af denne doms præmis 30, har den EU-retlige ordning vedrørende toldværdiansættelsen af varer til formål at indføre et retfærdigt, ensartet og neutralt system, som udelukker anvendelse af vilkårlige eller fiktive toldværdier. I henhold til punkt 2 i den forklarende bemærkning om toldværdi vedrørende toldkodeksens artikel 31, stk. 1, i bilag 23 til forordning nr. 2454/93 bør de fremgangsmåder for værdiansættelse, som skal benyttes i medfør af artikel 31, stk. 1, være de i artikel 29 og artikel 30, stk. 2, i samme kodeks anførte, men en »rimelig smidighed« ved anvendelsen af disse metoder er i overensstemmelse med formålet og med bestemmelserne i samme artikel 31, stk. 1 (jf. i denne retning dom af 28.2.2008, Carboni e derivati,C-263/06, EU:C:2008:128, præmis 60). Når henses til behovet for at fastsætte en toldværdi i tilfælde, hvor en virksomhed ikke fremlægger fuldstændige oplysninger vedrørende de omhandlede skatteår, og til den »rimelige smidighed«, der nævnes i punkt 2 i den forklarende bemærkning, må det medgives, at hensyntagen til oplysninger vedrørende virksomhedens andre skatteår udmærket kan være udtryk for foreliggende data i Unionen, som i medfør af toldkodeksens artikel 31, stk. 1, lovligt kan lægges til grund ved fastsættelsen af toldværdien. En henvisning til disse oplysninger udgør således en måde, hvorpå toldværdien kan fastsættes, der både er »rimelig«, jf. artikel 31, stk. 1, og forenelig med grundprincipperne og de almindelige bestemmelser i internationale aftaler samt med de bestemmelser, der henvises til i samme artikel 31, stk. 1 (jf. analogt dom af 28.2.2008, Carboni e derivati,C-263/06, EU:C:2008:128, præmis 61).

    (jf. præmis 80, 81 og 85 samt domskonkl. 3)