—

Sprengen/Pakweg Douane BV ved advocaten H. de Bie, S.S. Mulder og N. van den Broek

—

den nederlandske regering ved M. Noort, M. Bulterman og M. Gijzen, som befuldmægtigede

—

Europa-Kommissionen ved A. Caeiros, F. Wilman og W. Roels, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af den kombinerede nomenklatur (herefter »KN«), som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1), i den affattelse, som følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 (EUT 2006, L 301, s. 1) og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1214/2007 af 20. september 2007 (EUT 2007, L 286, s. 1), og særligt fortolkningen af pos. 8471 og 8521 i KN.

2

Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem Sprengen/Pakweg Douane BV (herefter »Sprengen«) og Staatssecretaris van Financiën (statssekretæren for finansielle anliggender) vedrørende tarifering i KN af apparater benævnt »screenplays«, som indeholder en multimedie harddisk og giver mulighed for på et tv eller en videomonitor at gengive en lang række multimediafiler, som overføres fra en computer, og som kan variere fra billeder og musik til film.

3

Toldtarifering af varer, der indføres i Den Europæiske Union, fastsættes efter KN.

4

KN er baseret på det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«), som er udviklet af Toldsamarbejdsrådet – nu Verdenstoldorganisationen (WCO) – og indført ved den konvention om oprettelse af nævnte råd, som blev undertegnet i Bruxelles den 15. december 1950. HS blev indført ved den internationale konvention vedrørende det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS-konventionen«), indgået i Bruxelles den 14. juni 1983 og godkendt sammen med ændringsprotokollen hertil af 24. juni 1986 på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT 1987, L 198, s. 1). KN gengiver HS’ positioner og sekscifrede underpositioner, idet det syvende og ottende ciffer er underinddelinger, der er specifikke for KN.

5

Artikel 12 i forordning nr. 2658/87 fastsætter, at Europa-Kommissionen hvert år vedtager en forordning indeholdende en fuldstændig udgave af KN sammen med de tilhørende autonome og bundne toldsatser i den fælles toldtarif, således som den følger af de foranstaltninger, som er vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union eller Kommissionen. Forordningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 31. oktober og anvendes fra den 1. januar det følgende år.

6

Det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at de udgaver af KN, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, er de udgaver, der vedrører 2007 og 2008, og som hidrører fra henholdsvis forordning nr. 1549/2006 og nr. 1214/2007. I de affattelser, som følger af disse forordninger, er ordlyden af de almindelige tariferingsbestemmelser til og toldpositionerne i kapitel 84 og 85 i KN samt de for de præjudicielle spørgsmål relevante forklarende bemærkninger til disse kapitler ikke forskellig.

7

KN’s anden del omfatter afsnit XVI med overskriften »Maskiner og apparater samt mekaniske redskaber; elektrisk materiel; dele dertil; lydoptagere og lydgengivere samt billed- og lydoptagere og billed- og lydgengivere til fjernsyn; dele og tilbehør dertil«.

8

Bestemmelse 3 og 5 til afsnit XVI i KN har følgende ordlyd:

[...]

9

KN’s afsnit XVI omfatter kapitel 84 med overskriften »Atomreaktorer; kedler; maskiner og apparater samt mekaniske redskaber; dele dertil«.

10

Bestemmelse 5 til dette kapitel 84 er affattet således:

»[...]

11

Pos. 8471 i KN og underposition 8471 70 50 heri har følgende ordlyd:

[...]

[...]

8471 70 50 – – – – – Pladelagre med faste plader

[...]«

12

KN’s afsnit XVI omfatter også kapitel 85 med overskriften »Elektriske maskiner og apparater, elektrisk materiel samt dele dertil; lydoptagere og lydgengivere samt billed- og lydoptagere og billed- og lydgengivere til fjernsyn samt dele og tilbehør dertil«.

13

Pos. 8521 i KN og underposition 8521 90 00 heri, har følgende ordlyd:

[...]

8521 90 00 – I andre tilfælde«

14

WCO godkender på de i HS-konventionens artikel 8 fastsatte betingelser de forklarende bemærkninger og de tariferingsudtalelser, som vedtages af det i konventionens artikel 6 omhandlede HS-udvalg. Udvalgets opgave består i henhold til HS-konventionens artikel 7, stk. 1, bl.a. i at stille forslag om ændringer af konventionen og at udarbejde forklarende bemærkninger, tariferingsudtalelser og andre udtalelser til vejledning ved fortolkningen af HS.

15

I henhold til HS-konventionens artikel 3, stk. 1, forpligter hver af de kontraherende parter sig til at drage omsorg for, at dens toldnomenklatur og statistiske nomenklatur er i overensstemmelse med HS, at anvende samtlige positioner og underpositioner i dette system, uden tilføjelser eller ændringer, samt de dertil knyttede koder og at følge nummerordenen i nævnte system. Hver af de kontraherende parter forpligter sig ligeledes til at anvende de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende HS samt alle bestemmelser til de forskellige afsnit, kapitler og underpositioner i HS og til ikke at ændre disses rækkevidde.

16

I den affattelse, der blev vedtaget i 2007, havde de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 8521 følgende ordlyd:

»A.– Optageapparater og kombinerede optage- og gengiveapparater

Dette er apparater, som, når de er forbundet med et fjernsynskamera eller et fjernsynsapparat, på et medie optager elektriske impulser (analoge signaler) eller analoge signaler omsat til digital kode (eller en kombination af disse), som svarer til billederne og lyden, der indfanges af fjernsynskameraet eller modtages af en fjernsynsmodtager. Billeder og lyd indspilles almindeligvis på det samme medie. Indspilningsmetoden kan være magnetisk eller optisk, og mediet er almindeligvis et bånd eller en plade.

Positionen omfatter også apparater, som optager (almindeligvis på en magnetplade) digitale koder repræsenterende videobilleder og ‑lyd ved at overføre den digitale kode fra en automatisk databehandlingsmaskine (f.eks. digitale videooptagere).

Ved magnetisk indspilning på bånd bliver billederne og lyden indspillet på forskellige spor på båndet; ved magnetisk indspilning på plade bliver billeder og lyd derimod indspillet som magnetiske mønstre eller pletter i spiralformede spor på pladens overflade.

Ved optisk indspilning bliver digitale data repræsenterende billeder og lyd i kodet form overført til en plade ved hjælp af en laser.

Videooptagere, som modtager signaler fra en fjernsynsmodtager, har også en indbygget tuner, som gør det muligt at vælge det ønskede signal (eller kanal) fra det frekvensbånd, der anvendes af fjernsynssenderen.

Når apparatet skal anvendes til afspilning, omdanner det det optagne til videosignaler. Disse signaler sendes videre til en sendestation eller en fjernsynsmodtager.

B. Gengivelsesapparater

Disse apparater er udelukkende konstrueret til gengivelse af billeder og lyd direkte på en fjernsynsmodtager. Medierne til anvendelse i disse apparater er forud indspillet mekanisk, magnetisk eller optisk på specielt optageudstyr. Nedenstående er eksempler på sådanne apparater:

Apparater, der anvender plader, hvorpå billede og lyd er lagret ved forskellige metoder og derfra overføres ved hjælp af et laserbaseret læsesystem, en kapacitiv føler, en trykføler eller et magnethoved. Under iagttagelse af bestemmelse 3 til afsnit XVI tariferes apparater, der kan gengive både billed- og lydoptagelse, også i denne position.

Apparater, der omsætter billeddata optaget på en lysfølsom film til videosignaler (lyden er optaget magnetisk på de samme film).«

17

Aftalen om handel med informationsteknologiprodukter, der udgøres af ministererklæring om handel med informationsteknologiprodukter vedtaget den 13. december 1996 på den første konference i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i Singapore, med bilag og tillæg (herefter »ITA«), samt meddelelsen om dens gennemførelse blev godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 97/359/EF af 24. marts 1997 om fjernelse af told på informationsteknologiprodukter (EFT 1997, L 155, s. 1). ITA præciserer i punkt 1, at hver kontraherende parts handelsordning bør udvikle sig på en måde, der bidrager til at forbedre mulighederne for markedsadgang for informationsteknologiprodukter.

18

Rådets forordning (EF) nr. 2559/2000 af 16. november 2000 om ændring af bilag I til forordning nr. 2658/87 (EFT 2000, L 293, s. 1) blev vedtaget med henblik på at anvende ITA, jf. tredje betragtning til forordningen.

19

Tillæg A og B til bilaget til ITA har følgende ordlyd:

»Attachment A, Section 1

[...]

[...]

[...]

Attachment B

Positive list of specific products to be covered by this agreement wherever they are classified in the HS.

[...]

Proprietary format storage devices including media therefore for automatic data processing machines, with or without removable media and whether magnetic, optical or other technology, including Bernouilli Box, Syquest, or Zipdrive cartridge storage units.

[...]«

20

For sin opdragsgiver Iomega International SA indgav Sprengen i 2007 og 2008 i eget navn og for egen regning toldangivelser med henblik på at bringe apparater, såkaldte »screenplays«, i fri omsætning.

21

Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at screenplays er apparater, der gør det muligt at lagre multimediafiler og gengive disse på et tv eller en videomonitor.

22

Screenplays indeholder med henblik herpå en såkaldt harddisk (»fast plade«), på hvilken der fra en PC kan oplagres video-, musik eller billedfiler i forskellige gængse formater. Forbindelsen til PC’en skabes ved hjælp af en firewire- eller USB-tilslutning, der er indbygget i screenplays.

23

Apparaterne kan derefter afbrydes fra PC’en og tilsluttes ved hjælp af et kabel til et tv eller en videomonitor for at gengive de pågældende videoer, musiknumre eller fotos dér. Ved hjælp af udstyret og softwaren i screenplays bliver de (digitale) multimediafiler, som er lagret på harddisken, afkodet og konverteret til et (analogt) pal/ntsc-signal, som kan vises på et sådant tv eller en sådan videomonitor.

24

I den brugervejledning, som leveres sammen med screenplays, anføres følgende:

»Med Iomega Screenplay Multimedia-drive kan du afspille dine multimediafiler på din PC eller dit TV-apparat. Du behøver kun at kopiere film, fotos og musik fra en PC eller en MAC-computer over på din screenplay Prodrive via en USB- eller firewire tilslutning. Herefter kan du afspille film, give diaspræsentation af fotos og afspille din musik på ethvert TV-apparat.«

25

Sprengen angav screenplays i underposition 8471 70 50 i KN som »pladelagre med faste plader«, hvortil der er en toldsats på 0%.

26

De nederlandske toldmyndigheder har efter en undersøgelse fastslået, at screenplays skulle have været tariferet som »videogengivere« i underposition 8521 90 00 i KN, hvortil der er en toldsats på 13,9%. Derpå blev der udstedt påkrav, som blev tilstillet Sprengen.

27

Sprengen påklagede disse påkrav. Efter at have fået afslag på denne klage, anlagde Sprengen sag til prøvelse af disse påkrav ved rechtbank Haarlem (retten i første instans i Haarlem, Nederlandene), som forkastede søgsmålet den 22. december 2011. Sprengen iværksatte derefter appel ved Gerechtshof Amsterdam (appeldomstolen i Amsterdam, Nederlandene), som ligeledes forkastede appellen ved dom af 24. oktober 2013 med den begrundelse, at screenplays skulle tariferes i pos. 8521 i KN.

28

Sprengen har iværksat kassationsanke til prøvelse af denne dom for Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol). Sprengen har ved denne ret for det første gjort gældende, at appeldomstolen har fortolket rækkevidden af pos. 8521 i KN og særligt begrebet »videogengivere« i denne positions forstand for vidtrækkende, og at denne fortolkning er i strid med HS og KN. Sprengen er for det andet af den opfattelse, at selv i tilfælde af, at screenplays skulle tariferes i pos. 8521 i KN, har appeldomstolen anlagt en fejlagtig fortolkning af bestemmelse 3 i KN’s afsnit XVI, i henhold til hvilken maskiner, der er indrettet til at udføre to eller flere funktioner (komplementære eller alternative), tariferes efter den pågældende kombinations eller maskines hovedfunktion. Sprengen har endelig anført, at Gerechtshof Amsterdam (appeldomstolen i Amsterdam) med urette har fastslået, at screenplays ikke henhører under anvendelsesområdet for ITA, og at selskabet ikke kunne påberåbe sig denne overenskomst for så vidt angår anvendelsen af toldtariffen.

29

På denne baggrund har Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

30

Med sine spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om KN skal fortolkes således, at apparater som de i hovedsagen omhandlede screenplays, der gør det muligt dels at lagre multimediafiler, dels at gengive disse på et tv eller en videomonitor, skal tariferes i underposition 8471 70 50 i KN eller henføres under pos. 8521 i denne nomenklatur.

31

Med henblik på besvarelsen af de forelagte spørgsmål bemærkes for det første, at det fremgår af de almindelige bestemmelser til fortolkning af KN, at tariferingen af varer skal ske i henhold til positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser, idet overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler alene tjener til orientering (jf. domme af 12.6.2014, Lukoyl Neftohim Burgas, C-330/13, EU:C:2014:1757, præmis 33, og af 11.6.2015, Baby Dan, C-272/14, EU:C:2015:388, præmis 25).

32

For det andet fremgår det af fast retspraksis, at det følger af såvel retssikkerheds- som kontroltekniske hensyn, at det afgørende kriterium for tarifering af varer normalt vil være disses objektive karakteristika og egenskaber som beskrevet i den enkelte position i KN og de supplerende bestemmelser til dennes afsnit og kapitler (jf. bl.a. dom af 16.2.2006, Proxxon, C-500/04, EU:C:2006:111, præmis 21, og af 5.3.2015, Vario Tek, C-178/14, EU:C:2015:152, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).

33

Det fremgår i denne forbindelse af selve ordlyden af pos. 8471, som underposition 8471 7050 hører under, og pos. 8521 i KN og af de forklarende bemærkninger hertil, at varens funktion er afgørende for dennes tarifering i en af disse positioner.

34

De nævnte positioner beskriver nemlig på specifik vis den funktion, som de af positionerne omfattede varer opfylder. Pos. 8471 KN vedrører således bl.a. »automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil«. Pos. 8521 i KN vedrører »apparater til optagelse eller gengivelse af video, også med indbygget videotuner«.

35

Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at de i hovedsagen omhandlede apparater har funktioner, som vurderet i sig selv ville gøre det muligt at tarifere dem i begge de i denne doms præmis 30 nævnte positioner. Disse apparater har nærmere bestemt til funktion dels at lagre multimediafiler, dels at gengive disse på et tv eller en videomonitor.

36

Det fremgår ligeledes af denne afgørelse, at de pågældende apparaters hovedfunktion består i videogengivelse.

37

Det skal imidlertid for det første bemærkes, at bestemmelse 3 til afsnit XVI i KN, hvorunder nomenklaturens kapitel 84 og 85 henhører, præciserer, at når andet ikke er bestemt, tariferes kombinerede maskiner, der består af to eller flere maskiner, der er sammenbygget til en enhed, samt andre maskiner, der er indrettet til at udføre to eller flere funktioner (komplementære eller alternative), efter den pågældende kombinations eller maskines hovedfunktion.

38

Det følger heraf, at henset til deres hovedfunktion, skal apparater som de i hovedsagen omhandlede screenplays i princippet tariferes i pos. 8521 i KN, som specifikt vedrører apparater til gengivelse af video.

39

Sprengens argument om, at en sådan tarifering er udelukket på grund af den forklarende bemærkning vedrørende pos. 8521 i KN, kan ikke rejse tvivl ved denne konklusion. Sprengen har i denne forbindelse gjort gældende, at det i henhold til denne bemærkning alene er apparater, der »udelukkende« er konstrueret til gengivelse af billeder og lyd direkte på en fjernsynsmodtager, der henhører under denne position. Sprengen er imidlertid af den opfattelse, at selv hvis det antages, at screenplays har en sådan gengivelsesfunktion, er den under alle omstændigheder ikke »udelukkende« konstrueret hertil.

40

Det bemærkes i denne henseende, at de forklarende bemærkninger til HS ifølge fast retspraksis udgør vigtige, om end ikke bindende, bidrag til fortolkningen af de forskellige toldpositioners rækkevidde. Indholdet af disse forklarende bemærkninger skal derfor være i overensstemmelse med bestemmelserne i KN og må ikke ændre disses rækkevidde (dom af 26.11.2015, Duval, C-44/15, EU:C:2015:783, præmis 24).

41

Den omstændighed, at del B i de forklarende bemærkninger til pos. 8521 i HS fastsætter, at de apparater, der henhører under denne position, »udelukkende« er konstrueret til gengivelse af billeder og lyd direkte på en fjernsynsmodtager, er således ikke til hinder for den konklusion, der er anført i denne doms præmis 38. Anvendelse af termen »udelukkende« kan således ikke føre til en udelukkelse af alle apparater, som ligeledes har andre funktioner end videogengivelse, men tjener til at adskille disse apparater fra dem, som benævnes »optageapparater og kombinerede optage- og gengiveapparater«, som er omfattet af denne forklarende bemærknings del A.

42

En sådan fortolkning er for det andet bekræftet ved bestemmelse 5 til kapitel 84 i KN, hvorunder underposition 8471 70 50 i KN hører. Bestemmelse 5 C i dette kapitel indeholder bestemmelser, som finder anvendelse med forbehold for dem, der findes i bestemmelse 5 D og 5 E i samme kapitel. I henhold til bestemmelse 5 E i kapitel 84 i KN skal »[m]askiner, der udfører en selvstændig funktion, bortset fra databehandling, og som er sammenbygget eller forbundet med en automatisk databehandlingsmaskine, tariferes i positionen for den pågældende arbejdsfunktion, eller, hvis en sådan ikke findes, i en relevant opsamlingsposition«.

43

Det fremgår af ordlyden af denne bestemmelse 5 E, at udtrykket »selvstændig funktion«, som anvendes i bestemmelsen, betegner en anden funktion end databehandling [»bortset fra databehandling«] (jf. i denne retning dom af 11.12.2008, Kip Europe m.fl., C-362/07 og C-363/07, EU:C:2008:710, præmis 32).

44

Desuden følger det af denne bestemmelses generelle opbygning og formål, at ordene »tariferes i positionen for den pågældende arbejdsfunktion«, som er indeholdt heri, har til formål at forhindre, at apparater, der har en funktion uden relation til databehandling, tariferes i pos. 8471 i KN, alene fordi de har en automatisk databehandlingsmaskine inkorporeret eller arbejder forbundet med sådan en maskine (dom af 11.12.2008, Kip Europe m.fl., C-362/07 og C-363/07, EU:C:2008:710, præmis 33).

45

Det skal fastslås, at som den nederlandske regering og Kommissionen har redegjort for over for Domstolen, har de i hovedsagen omhandlede apparater en selvstændig funktion i denne bestemmelses forstand, som består i at gengive billeder og lyd på tv-skærme. Denne funktion kan således ikke betragtes som databehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i pos. 8471 i KN.

46

I modsætning til, hvad den forelæggende ret har gjort gældende, er den omstændighed, at et apparat har to funktioner, som de i hovedsagen omhandlede apparater, uden betydning for anvendelsen af bestemmelse 5 E i kapitel 84 i KN. Denne bestemmelse forudsætter således nødvendigvis, at det omhandlede apparat kan have flere funktioner.

47

I henhold til bestemmelse 5 E i kapitel 84 i KN henhører de i hovedsagen omhandlede apparater følgelig ikke under pos. 8471 i KN og nærmere bestemt ikke under underposition 8471 70 50 i denne nomenklatur.

48

Det skal for det tredje undersøges, om der rejses tvivl ved denne fortolkning af KN ved de bestemmelser i ITA, som den forelæggende ret har henvist til. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at selv om bestemmelser i en aftale som ITA ikke efter deres karakter skaber nogen rettigheder for borgerne, som disse i medfør af EU-retten kan påberåbe sig direkte for de nationale domstole, følger det af fast retspraksis, at når der findes EU-regler på det omhandlede område, kræver den forrang, som internationale aftaler indgået af Unionen har i forhold til den afledte ret, at denne i videst muligt omfang fortolkes i overensstemmelse med disse aftaler (dom af 22.11.2012, Digitalnet m.fl., C-320/11, C-330/11, C-382/11 og C-383/11, EU:C:2012:745, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

49

Sprengen er af den opfattelse, at de i hovedsagen omhandlede apparater henhører under såvel tillæg A som »storage units« som under tillæg B som »proprietary format storage devices« i bilaget til ITA.

50

Dette tillæg A henviser til underposition 8471 70 i HS, som svarer til underposition 8471 70 i KN. Som det imidlertid fremgår af denne doms præmis 47, kan disse apparater ikke tariferes i denne underposition i KN. Det pågældende tillæg A er således ikke relevant for hovedsagen.

51

Tillæg B i bilaget til ITA, som indeholder en liste over specifikke produkter, som er omfattet af ITA uanset disses tarifering i HS, henviser til »proprietary format storage devices«. Som Kommissionen har gjort gældende under retsmødet, skal der ved vurderingen af, om de i hovedsagen omhandlede apparater henhører under dette begreb, tages hensyn til deres hovedfunktion og deres objektive kendetegn. Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at disse apparaters hovedfunktion er videogengivelse og ikke lagring af data. De pågældende apparater henhører således ikke under begrebet »proprietary format storage devices«, som tillæg B henviser til.

52

Det skal følgelig fastslås, at tillæg A og B i bilaget til ITA er uden betydning for hovedsagen.

53

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at KN skal fortolkes således, at apparater som de i hovedsagen omhandlede screenplays, der gør det muligt dels at lagre multimediafiler, dels at gengive disse på et tv eller en videomonitor, skal henføres under pos. 8521 i denne nomenklatur.

54

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:

Den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, der følger af henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1214/2007 af 20. september 2007, skal fortolkes således, at apparater som de i hovedsagen omhandlede screenplays, der gør det muligt dels at lagre multimediafiler, dels at gengive disse på et tv eller en videomonitor, skal henføres under pos. 8521 i denne nomenklatur.