30.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/14


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 24. november 2016 — Lohmann & Rauscher International GmbH & Co. KG mod BIOS Medical Services GmbH, tidligere BIOS Naturprodukte GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-662/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 93/42/EØF - medicinsk udstyr - udstyr i klasse I (kirurgiske sårforbindinger), som har været genstand for fabrikantens overensstemmelsesvurderingsprocedure - parallelimport - tilføjelse på mærkningen af oplysninger om importøren - supplerende overensstemmelsesvurderingsprocedure))

(2017/C 030/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lohmann & Rauscher International GmbH & Co. KG

Sagsøgt: BIOS Medical Services GmbH, tidligere BIOS Naturprodukte GmbH

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, litra f), og artikel 11 i Rådets direktiv af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/47/EF af 5. september 2007, skal fortolkes således, at de ikke pålægger en parallelimportør af medicinsk udstyr som det i hovedsagen omhandlede, der er forsynet med CE-mærkning, og som har været genstand for en overensstemmelsesvurdering som omhandlet i nævnte artikel 11, at foretage en ny vurdering til attestation af overensstemmelsen af de oplysninger, som gør det muligt at identificere denne importør, og som tilføjes mærkningen på dette udstyr med henblik på markedsføring af udstyret i importmedlemsstaten.


(1)  EUT C 118 af 4.4.2016.