|
30.1.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 30/13 |
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 24. november 2016 — Bund Naturschutz in Bayern e.V. og Harald Wilde mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-645/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - miljø - vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet - direktiv 2011/92/EU - projekt underlagt bedømmelse - bilag I, punkt 7 - ECE-aftalen om internationale hovedtrafikårer - udvidelse af en vej med fire kørebaner på en strækning på mindre end 10 km))
(2017/C 030/14)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bayerischer Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Bund Naturschutz in Bayern e.V. og Harald Wilde
Sagsøgt: Freistaat Bayern
Procesdelteger: Stadt Nürnberg
Konklusion
|
1) |
Bilag I, punkt 7, litra c), til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet kan ikke fortolkes således, at denne bestemmelse omfatter et vejprojekt, der, selv om det, som det i hovedsagen omhandlede, vedrører en strækning på mindre end 10 km, består i en udvidelse af eller et anlægsarbejde på en eksisterende vej med mindst fire kørebaner. |
|
2) |
Bilag I, punkt, 7, litra b), til direktiv 2011/92 skal fortolkes således, at »motortrafikveje« som omhandlet i denne bestemmelse er veje, hvis tekniske karakteristika er dem, der indeholdes i den definition, der er givet i bilag II, punkt II.3, til aftalen om internationale hovedtrafikårer (ECE), undertegnet i Geneve den 15. november 1975, selv om disse veje ikke er en del af det net af internationale hovedtrafikårer, der er reguleret af denne aftale eller er beliggende i byområde. |
|
3) |
Begrebet »anlæg« som omhandlet i bilag I, punkt 7, litra b), til direktiv 2011/92 skal fortolkes således, at det vedrører opførelse af tidligere ikke-eksisterende bygninger eller fysisk ændring af allerede eksisterende anlæg. Med henblik på at vurdere, om en sådan ændring på grund af dens omfang og karakter kan anses for at svare til et sådant anlæg, tilkommer det den forelæggende ret at tage hensyn til alle det pågældende anlægsarbejdes karakteristika og ikke blot til dets længde eller til bevarelsen af den eksisterende linjeføring. |