201807130182003572018/C 268/026122015CJC26820180730DA01DAINFO_JUDICIAL201806052321

Sag C-612/15: Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. juni 2018 — straffesag mod Nikolay Kolev, Milko Hristov og Stefan Kostadinov (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Spetsializiran nakazatelen sad) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 325 TEUF — svig eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser vedrørende told — effektiviteten af den strafferetlige forfølgelse — afslutning af straffesagen — rimelig frist — direktiv 2012/13/EU — ret til at blive informeret om tiltalen — adgang til aktindsigt i materiale i sagen — direktiv 2013/48/EU — retten til adgang til advokatbistand)


C2682018DA210120180605DA00022132

Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. juni 2018 — straffesag mod Nikolay Kolev, Milko Hristov og Stefan Kostadinov (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Spetsializiran nakazatelen sad)

(Sag C-612/15) ( 1 )

»(Præjudiciel forelæggelse — artikel 325 TEUF — svig eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser vedrørende told — effektiviteten af den strafferetlige forfølgelse — afslutning af straffesagen — rimelig frist — direktiv 2012/13/EU — ret til at blive informeret om tiltalen — adgang til aktindsigt i materiale i sagen — direktiv 2013/48/EU — retten til adgang til advokatbistand)«

2018/C 268/02Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Spetsializiran nakazatelen sad

Part i hovedsagen

Nikolay Kolev, Milko Hristov og Stefan Kostadinov

Konklusion

1)

Artikel 325, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der indfører en procedure til straffesagers afslutning, såsom den, der er fastsat i artikel 368 og 369 i Nakazatelno protsesualen kodeks (strafferetsplejeloven), for så vidt som denne lovgivning finder anvendelse på sager, der er indledt med hensyn til tilfælde af grov svig eller enhver anden ulovlig handling, der skader Unionens finansielle interesser på toldområdet. Det tilkommer den nationale ret at give artikel 325, stk. 1, TEUF sin fulde virkning, idet den, hvis det er nødvendigt, skal undlade at anvende nævnte lovgivning, samtidig med at den skal sikre overholdelsen af de tiltalte personers grundlæggende rettigheder.

2)

Artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at detaljeret information om tiltalen meddeles forsvaret efter indgivelsen af anklageskriftet for retten, men før denne har påbegyndt behandlingen af tiltalens realitet, og før de mundtlige forhandlinger indledes for retten eller endog efter disse forhandlingers påbegyndelse, men inden voteringsfasen, såfremt de informationer, der således er blevet meddelt, senere er blevet ændret, med forbehold for, at retten træffer alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang overholdes.

3)

Dette direktivs artikel 7, stk. 3, skal fortolkes således, at det tilkommer den nationale ret at sikre, at forsvaret har fået en reel mulighed for at få adgang til aktindsigt i materialet i sagen, idet en sådan adgang i givet fald vil kunne finde sted efter indgivelsen af anklageskriftet til retten, men inden denne påbegynder behandlingen af tiltalens realitet, og inden de mundtlige forhandlinger indledes eller endog efter indledningen af disse forhandlinger, men inden voteringsfasen, såfremt nye beviser er blevet tilføjet sagsakterne under retssagen, med forbehold for, at retten træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang overholdes.

4)

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen skal fortolkes således, at den hverken er til hinder for en national lovgivning, som pålægger den nationale ret at udelukke en advokat, som er befuldmægtiget af to tiltalte, i strid med de tiltaltes ønsker, med den begrundelse, at disse personers interesser er modstridende, eller for, at denne ret tillader disse personer at udpege en ny advokat eller, om nødvendigt, selv udpeger to beskikkede forsvarsadvokater i stedet for den første advokat.


( 1 ) – EUT C 48 af 8.2.2016.