19.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/2


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. april 2017 — Stichting Brein mod Jack Frederik Wullems, som også driver virksomhed under navnet Filmspeler (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Midden-Nederland — Nederlandene)

(Sag C-527/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel og industriel ejendomsret - direktiv 2001/29/EF - harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder - artikel 3, stk. 1 - overføring til almenheden - begreb - salg af en medieafspiller - add-ons - offentliggørelse af værker uden rettighedshaverens tilladelse - adgang til streamingwebsteder - artikel 5, stk. 1 og 5 - reproduktionsret - undtagelser og indskrænkninger - lovlig brug))

(2017/C 195/02)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Midden-Nederland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stichting Brein

Sagsøgt: Jack Frederik Wullems, som også driver virksomhed under navnet Filmspeler

Konklusion

1)

Begrebet »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at det omfatter salg af en medieafspiller som den i hovedsagen omhandlede, hvorpå der er præinstalleret add-ons, der er tilgængelige på internettet, og som indeholder hyperlinks til websteder, der er frit tilgængelige for offentligheden, og hvor værker, der er ophavsretligt beskyttede, stilles til rådighed for almenheden uden rettighedshavernes tilladelse.

2)

Bestemmelserne i artikel 5, stk. 1 og 5, i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at midlertidige reproduktionshandlinger af et ophavsretligt beskyttet værk på en medieafspiller som den i hovedsagen omhandlede ved hjælp af streaming fra et websted tilhørende tredjemand, hvor dette værk tilbydes uden rettighedshaverens tilladelse, ikke opfylder de betingelser, der er opstillet i de nævnte bestemmelser.


(1)  EUT C 27 af 25.1.2016.