9.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/21

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. oktober 2016 — Child and Family Agency mod J.D. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)

(Sag C-428/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde på det civilretlige område - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - artikel 15 - henvisning af sagen til en ret i en anden medlemsstat - anvendelsesområde - betingelser for anvendelse - ret, der er bedre egnet - barnets bedste))

(2017/C 006/25)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Child and Family Agency

Sagsøgt: J.D.

Procesdeltager: R. P. D.

Konklusion

1)

Artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at bestemmelsen finder anvendelse på en offentligretlig plejesag som den i hovedsagen omhandlede, der er indledt af den kompetente myndighed i en medlemsstat, og som vedrører vedtagelsen af foranstaltninger vedrørende forældreansvar, når det — for at retten i en anden medlemsstat skal kunne erklære sig kompetent — er nødvendigt, at en myndighed i denne anden medlemsstat efterfølgende indleder en sag i medfør af en anden lovgivning og eventuelt vedrørende andre faktiske omstændigheder, som er særskilt i forhold til den sag, der er indledt i den første medlemsstat.

2)

Artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således:

—

For at den kompetente ret i en medlemsstat skal kunne lægge til grund, at en ret i en anden medlemsstat, som barnet har en særlig tilknytning til, er bedre egnet, skal den sikre sig, at henvisningen af sagen til en sådan ret kan tilføre en reel og konkret merværdi ved behandlingen af denne sag, henset bl.a. til de procesregler, der finder anvendelse i denne anden medlemsstat.

—

For at den kompetente ret i en medlemsstat skal kunne lægge til grund, at en sådan henvisning tjener barnets bedste, skal den bl.a. sikre sig, at den nævnte henvisning ikke risikerer at have en skadelig virkning på barnets situation.

3)

Artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at den kompetente ret i en medlemsstat ved anvendelsen af denne bestemmelse i en konkret sag vedrørende forældreansvar hverken skal tage hensyn til den indvirkning, som en eventuel henvisning af sagen til en ret i en anden medlemsstat vil have på retten til fri bevægelighed for andre af de berørte personer end det pågældende barn, eller til grunden til, at barnets moder har gjort brug af denne ret inden sagsanlægget, medmindre sådanne forhold kan have skadelige følger for barnets situation.

(1)  EUT C 320 af 28.9.2015.