|
10.4.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 112/6 |
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 15. februar 2017 — X mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-317/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 64 TEUF - kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører levering af finansielle tjenesteydelser - finansielle aktiver, der besiddes på en schweizisk bankkonto - efteropkrævninger - frist for efteropkrævning - forlængelse af fristen for efteropkrævning i tilfælde af opsparede midler placeret uden for bopælsmedlemsstaten))
(2017/C 112/09)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: X
Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën
Konklusion
|
1) |
Artikel 64, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen finder anvendelse på en national lovgivning, der fastsætter en restriktion for de i bestemmelsen omhandlede kapitalbevægelser såsom den i hovedsagen omhandlede forlængede efteropkrævningsfrist, også selv om denne restriktion ligeledes finder anvendelse i situationer, som ikke vedrører direkte investeringer, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til markeder. |
|
2) |
Den omstændighed, at en borger i en medlemsstat åbner en værdipapirkonto i en bank beliggende uden for Den Europæiske Union, ligesom det er tilfældet i hovedsagen, er omfattet af begrebet kapitalbevægelser, som vedrører levering af finansielle tjenesteydelser, i den forstand, hvori begrebet er anvendt i artikel 64, stk. 1, TEUF. |
|
3) |
Den til medlemsstaterne ved artikel 64, stk. 1, TEUF indrømmede mulighed for at anvende restriktioner for kapitalbevægelser, som vedrører levering af finansielle tjenesteydelser, gælder ligeledes for de restriktioner, der ligesom den i hovedsagen omhandlede forlængede efteropkrævningsfrist hverken vedrører leverandøren af tjenesteydelser eller betingelserne og fremgangsmåden for leveringen af tjenesteydelserne. |