|
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/11 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. oktober 2015 — Vasilka Ivanova Gogova mod Ilia Dimitrov Iliev (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien) — Bulgarien)
(Sag C-215/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - anvendelsesområde - artikel 1, stk. 1, litra b) - tilkendelse, udøvelse, delegation og hel eller delvis frakendelse af forældreansvar - artikel 2 - begrebet »forældreansvar« - tvist mellem forældre vedrørende deres barns rejse og om udstedelse af et pas til barnet - aftale om værneting - artikel 12 - betingelser - accept af kompetencen for de retter, ved hvilke der er anlagt sag - sagsøgtes udeblivelse - kompetencen ikke bestridt af den rettergangsfuldmægtig, der ex officio er udpeget for sagsøgte af de retter, ved hvilke der er anlagt sag))
(2015/C 414/14)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vasilka Ivanova Gogova
Sagsøgt: Ilia Dimitrov Iliev
Konklusion
|
1) |
Et søgsmål, hvorved den ene af forældrene har nedlagt påstand om, at en ret skal afhjælpe det manglende samtykke fra den anden af forældrene vedrørende deres barns rejse til en anden medlemsstat end den, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, og om udstedelse af et pas i barnets navn, er omfattet af det materielle anvendelsesområde for Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000, selv om den afgørelse, der træffes under denne sag, skal tages i betragtning af myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet er statsborger, i forbindelse med den administrative procedure for udstedelse af dette pas. |
|
2) |
Artikel 12, stk. 3, litra b), i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at kompetencen for en ret, ved hvilken der er anlagt sag vedrørende forældreansvar, ikke kan anses for at være »udtrykkeligt eller på anden utvetydig måde […] accepteret af alle parter i sagen« som omhandlet i denne bestemmelse alene som følge af, at den rettergangsfuldmægtig, som repræsenterer sagsøgte, og som, henset til, at det ikke har været muligt at forkynde det indledende processkrift for sagsøgte, ex officio er blevet udpeget af denne ret, ikke har bestridt denne rets kompetence. |