9.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/15


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. november 2016 — ENEFI Energiahatekonysagi Nyrt mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Mureş — Rumænien)

(Sag C-212/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - insolvensbehandling - forordning (EF) nr. 1346/2000 - artikel 4 - virkninger på fordringer, som ikke har været genstand for insolvensbehandlingen, i henhold til en medlemsstats lovgivning - fortabelse - fordringens karakter af skattefordring - ingen betydning - artikel 15 - begrebet »verserende retssager« - tvangsfuldbyrdelsesprocedurer - ikke omfattet))

(2017/C 006/18)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Mureş

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ENEFI Energiahatekonysagi Nyrt

Sagsøgt: Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP)

Konklusion

1)

Artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om insolvensbehandling skal fortolkes således, at lovgivningen i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt — som over for en kreditor, som ikke har deltaget i den pågældende insolvensbehandling, fastsætter bestemmelser om fortabelse af rettigheden til at gøre sin fordring gældende eller udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen angående denne fordring i en anden medlemsstat — henhører under bestemmelsens anvendelsesområde.

2)

I en situation som den i hovedsagen omhandlede er det ikke relevant ved afgørelsen af det første spørgsmål, hvorvidt den fordring, som gøres gældende ved tvangsfuldbyrdelse i en anden medlemsstat end den, hvor insolvensbehandlingen er indledt, er en skattefordring eller ej.


(1)  EUT C 262 af 10.8.2015.