|
9.1.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 6/15 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. november 2016 — ENEFI Energiahatekonysagi Nyrt mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Mureş — Rumænien)
(Sag C-212/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - insolvensbehandling - forordning (EF) nr. 1346/2000 - artikel 4 - virkninger på fordringer, som ikke har været genstand for insolvensbehandlingen, i henhold til en medlemsstats lovgivning - fortabelse - fordringens karakter af skattefordring - ingen betydning - artikel 15 - begrebet »verserende retssager« - tvangsfuldbyrdelsesprocedurer - ikke omfattet))
(2017/C 006/18)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Mureş
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ENEFI Energiahatekonysagi Nyrt
Sagsøgt: Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP)
Konklusion
|
1) |
Artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om insolvensbehandling skal fortolkes således, at lovgivningen i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt — som over for en kreditor, som ikke har deltaget i den pågældende insolvensbehandling, fastsætter bestemmelser om fortabelse af rettigheden til at gøre sin fordring gældende eller udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen angående denne fordring i en anden medlemsstat — henhører under bestemmelsens anvendelsesområde. |
|
2) |
I en situation som den i hovedsagen omhandlede er det ikke relevant ved afgørelsen af det første spørgsmål, hvorvidt den fordring, som gøres gældende ved tvangsfuldbyrdelse i en anden medlemsstat end den, hvor insolvensbehandlingen er indledt, er en skattefordring eller ej. |