8.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 5/2


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. november 2017 — María Begoña Espadas Recio mod Servicio Público de Empleo Estatal (SPEE) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 33 de Barcelona — Spanien)

(Sag C-98/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 97/81/EF - rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS - § 4 - mandlige og kvindelige arbejdstagere - ligebehandling på området for social sikring - direktiv 79/7/EØF - artikel 4 - vertikal deltidsansat - arbejdsløshedsydelse - national lovgivning, som udelukker bidragsperioder for dage, hvor der ikke er udført arbejde, med henblik på fastsættelse af ydelsens varighed))

(2018/C 005/02)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social no 33 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: María Begoña Espadas Recio

Sagsøgt: Servicio Público de Empleo Estatal (SPEE)

Konklusion

1)

§ 4, stk. 1, i rammeaftalen om deltidsarbejde, der blev indgået den 6. juni 1997, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 97/81/CE af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, finder ikke anvendelse på en bidragsbaseret arbejdsløshedsydelse som den i hovedsagen omhandlede.

2)

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, som i tilfælde af vertikalt deltidsarbejde udelukker dage, hvor der ikke er udført arbejde, fra beregningen af dage, hvor der er indbetalt bidrag, og som således nedsætter den periode, hvori der udbetales arbejdsløshedsydelse, når det konstateres, at størstedelen af de vertikale deltidsansatte er kvinder, som berøres negativt af en sådan lovgivning.


(1)  EUT C 171 af 26.5.2015.