4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/2


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. juli 2017 — Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH mod Europa-Kommissionen

(Sag C-60/15 P) (1)

((Appel - retten til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter - forordning (EF) nr. 1049/2001 - undtagelser fra retten til aktindsigt - artikel 4, stk. 3, første afsnit - beskyttelse af disse institutioners beslutningsproces - miljø - Århuskonventionen - forordning (EF) nr. 1367/2006 - artikel 6, stk. 1 - offentlig interesse i udbredelsen af miljøoplysninger - oplysninger, som de tyske myndigheder har fremsendt til Europa-Kommissionen vedrørende anlæg på tysk område, der er underlagt EU-lovgivningen om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - delvist afslag på aktindsigt))

(2017/C 293/02)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH (ved Rechtsanwälte S. Altenschmidt og P.-A. Schütter)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved H. Krämer, F. Clotuche-Duvieusart og P. Mihaylova, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 11. december 2014, Saint-Gobain Glass Deutschland mod Kommissionen (T-476/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:1059), ophæves.

2)

Kommissionens afgørelse af 17. januar 2013 om afslag på fuld aktindsigt i den liste, som Forbundsrepublikken Tyskland har fremsendt til Europa-Kommissionen inden for rammerne af proceduren i artikel 15, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011, der fastlægger midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, for så vidt som denne oversigt indeholder oplysninger om visse af Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH’s anlæg på tysk område, hvilke oplysninger vedrører foreløbige tildelinger samt aktiviteter og kapacitetsniveauer med hensyn til emissioner af kuldioxid (CO2) i årene 2005 til 2010, anlæggenes effektivitet og de årlige emissionskvoter tildelt foreløbigt for perioden fra 2013 til 2020, annulleres.

3)

Europa-Kommissionen betaler de omkostninger, der afholdt af Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH såvel i første instans som i appelsagen.


(1)  EUT C 138 af 27.4.2015.