|
14.11.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 419/13 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. september 2016 — Koninklijke KPN NV m.fl. mod Autoriteit Consument en Markt (ACM) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene)
(Sag C-28/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - direktiv 2002/21/EF - artikel 4 og 19 - national tilsynsmyndighed - harmoniseringsforanstaltninger - henstilling 2009/396/EF - retsvirkning - direktiv 2002/19/EF - artikel 8 og 13 - udbyder, der anses for at have en stærk markedsposition - forpligtelser, der pålægges af en national tilsynsmyndighed - forpligtelser vedrørende priskontrol og omkostningsregnskaber - fastnet- og mobiltermineringspriser - omfanget af den kontrol, som de nationale retter kan udøve over de nationale tilsynsmyndigheders afgørelser))
(2016/C 419/15)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
College van Beroep voor het Bedrijfsleven
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Koninklijke KPN NV, KPN BV, T-Mobile Netherlands BV, Tele2 Nederland BV, Ziggo BV, Vodafone Libertel BV, Ziggo Services BV, tidligere UPC Nederland BV, og Ziggo Zakelijk Services BV, tidligere UPC Business BV
Sagsøgt: Autoriteit Consument en Markt (ACM)
Konklusion
|
1) |
Artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (rammedirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009, sammenholdt med artikel 8 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), som ændret ved direktiv 2009/140, skal fortolkes således, at en national ret i en tvist om retmæssigheden af en af den nationale tilsynsmyndighed fastsat takstforpligtelse for levering af fastnet- og mobiltermineringstjenester kun kan afvige fra Kommissionens henstilling 2009/396/EF af 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU, hvori beregningsmodellen »ren Bulric« (Bottom-Up Long-Run Incremental Costs) anbefales som passende foranstaltning til prisregulering på taletermineringsmarkedet, hvis den mener, at årsager i tilknytning til de faktiske omstændigheder i hovedsagen, bl.a. markedets særlige karakter i den pågældende medlemsstat, gør det påkrævet. |
|
2) |
EU-retten skal fortolkes således, at en national ret i en tvist om retmæssigheden af en af den nationale tilsynsmyndighed fastsat takstforpligtelse for levering af fastnet- og mobiltermineringstjenester kan vurdere denne forpligtelses forholdsmæssighed til de i artikel 8 i direktiv 2002/21, som ændret ved direktiv 2009/140, og artikel 13 i direktiv 2002/19, som ændret ved direktiv 2009/140, fastsatte målsætninger og tage hensyn til, at denne forpligtelse tilsigter at fremme slutbrugernes interesser på et detailmarked, som ikke vil blive underlagt regulering. En national ret kan, når den udøver sin retslige prøvelse af en national tilsynsmyndigheds afgørelse, ikke kræve, at denne myndighed skal godtgøre, at denne forpligtelse faktisk virkeliggør de i artikel 8 i direktiv 2002/21, som ændret ved direktiv 2009/140, fastsatte målsætninger. |