Rettens kendelse (Ottende Afdeling) af 11. november 2014 –
Bos m.fl. mod Parlamentet og Rådet
(Sag T-23/14)
»Annullationssøgsmål — ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union — væsentlig nedsættelse af det årlige antal feriedage for tjenestemænd og ansatte, der gør tjeneste i et tredjeland — ikke individuelt berørt — åbenbart afvisningsgrundlag«
1. |
Retslig procedure — stævning — formkrav — fastlæggelse af søgsmålets genstand — kort fremstilling af søgsmålsgrundene — generel angivelse — afvisning [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 18) |
2. |
Annullationssøgsmål — fysiske eller juridiske personer — retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt — generelle retsakter — forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd for så vidt angår den årlige ferie for tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland — søgsmål anlagt af en tjenestemand baseret på hans egenskab af EU-tjenestemand — ikke individuelt berørt — afvisning — tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse — foreligger ikke (art. 6, stk. 1, afsnit 3, TEU; art. 256 TEUF, art. 263, stk. 4, TEUF, art. 267 TEUF, art. 270 TEUF og art. 277 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og art. 52, stk. 7; statutten for Domstolen, bilag I, art. 1; tjenestemandsvedtægten, art. 91; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013) (jf. præmis 25, 32, 34, 36, 39 og 40) |
3. |
Annullationssøgsmål — fysiske eller juridiske personer — retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt — generelle retsakter — forordning om ændring af tjenestemandvedtægten for så vidt angår den årlige ferie for tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland — søgsmål anlagt af en tjenestemand baseret på hans objektive egenskab af tjenestemand i et tredjeland — omstændighed, som ikke er tilstrækkelig til at individualisere ham i forhold til samtlige de tjenestemænd, som gør tjeneste i et tredjeland — afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF; tjenestemandsvedtægten, bilag X, art. 6; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013) (jf. præmis 42 og 43) |
4. |
Annullationssøgsmål — fysiske og juridiske personer — retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt — betingelser af kumulativ karakter — afvisning af et søgsmål, når blot en af disse betingelser ikke foreligger (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 45) |
Angående
Annullationssøgsmål indledt på grundlag af artikel 263 TEUF til prøvelse af artikel 1, nr. 70, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT L 287, s. 15), for så vidt som denne bestemmelse ændrer bilag X til forordning nr. 31 (EØF), nr. 11 (Euratom) om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EFT 1959-1962, s. 126).
Konklusion
1) |
Europa-Kommissionen frifindes. |
2) |
Mark Bos, Estelle Kadouch, Siegfried Krahl og Eric Lunel bærer deres egne omkostninger og betaler de af Parlamentet og Rådet afholdte omkostninger. |
3) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse om Europa-Kommissionens begæring om intervention. |