16.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 56/24

—

Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling.

—

Afgørelse Ares (2014) 3142109 truffet den 24. september 2014 af Europa-Kommissionen, annulleres, for så vidt som den giver sagsøgeren afslag på fuld aktindsigt i de ansøgte dokumenter, bortset fra indsigt i de deri indeholdte redigerede personoplysninger.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende vedrører en påstand om, at Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt ved ikke — for hvert dokument — at forklare, hvilken relevant undtagelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter den anvendte, og hvilke faktiske omstændigheder og overvejelser, der lå til grund herfor. Ved at anføre de samme overordnede argumenter til støtte for de forskellige begrundelser for afslaget (beskyttelse af retslige procedurer, juridisk rådgivning og beslutningsprocessen) gav Kommissionen ingen begrundelse for, hvorfor udlevering af de ansøgte dokumenter »specifikt og reelt« ville være til skade for hver af disse interesser. Nærmere bestemt angiver den anfægtede afgørelse ikke, om den begrundelse, der er anført for hvert af de pågældende afslag, er »retslige procedurer« eller »juridisk rådgivning«.

2.

Andet anbringende vedrører en påstand om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001, ved ikke at påvise, hvordan udlevering i hvert tilfælde »specifikt og reelt« ville være til skade for beskyttelsen af »retslige procedurer« eller »juridisk rådgivning«. Med hensyn til beskyttelsen af »juridisk rådgivning« er Kommissionens abstrakte begrundelser alle blevet forkastet i retspraksis, og Kommissionen har ikke givet nogen konkret forklaring på, hvorfor fuld aktindsigt i de ansøgte dokumenter i dette tilfælde specifikt og reelt ville være til skade for beskyttelsen af juridisk rådgivning. Hvad angår »retslige procedurer« har Kommissionen ligeledes undladt at angive en konkret begrundelse for, hvorfor udlevering »specifikt og reelt« ville være til skade for beskyttelsen af »retslige procedurer«.

3.

Tredje anbringende vedrører en påstand om, at Kommissionen har tilsidesat begge afsnit i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 ved ikke at forklare, hvorfor udlevering specifikt og reelt ville være til skade for beskyttelsen af »beslutningsprocessen«. Med hensyn til første afsnit i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 anførte Kommissionen ikke en »beslutningsproces«, der kunne anses for at være »igangværende« og godtgjorde ikke, hvordan udlevering specifikt og reelt ville være til skade for dens beslutningsproces. Hvad angår andet afsnit i denne bestemmelse undlod Kommissionen at påvise, at de ansøgte dokumenter var »meningstilkendegivelser« som omhandlet i dette afsnit, og at risikoen for, at udlevering specifikt og reelt ville være til skade for beslutningsprocessen, så meget desto mere var alvorlig i dette afsnits strengere forstand.