2.2.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/42 |
Sag anlagt den 4. december 2014 — Hassan mod Rådet
(Sag T-790/14)
(2015/C 034/50)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Samir Hassan (Damaskus, Syrien) (ved advokat L. Pettiti)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
— |
På grundlag af artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) annulleres:
|
— |
Det fastslås, at virkningerne af de annullerede retsakter er endelige. |
— |
På grundlag af artikel 268 TEUF og 340 TEUF erstattes den skade, der er forvoldt Samir Hassan som følge af de ovennævnte restriktive foranstaltninger over for ham, på følgende måde:
|
— |
Under alle omstændigheder tilpligtes Rådet for Den Europæiske Union at betale samtlige sagsomkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1. |
Første anbringende om Rådets åbenbart urigtige bedømmelse af de faktiske omstændigheder og den retlige fejl, som følger heraf, idet Rådet på ny har opført sagsøgerens navn på listerne over de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, på grundlag af en begrundelse, som ikke er tilstrækkeligt underbygget. |
2. |
Andet anbringende om tilsidesættelse af ejendomsretten og proportionalitetsprincippet. |
3. |
Tredje anbringende om tilsidesættelse af uskyldsformodningen i forhold til sagsøgeren. |
4. |
Fjerde anbringende om erstatning for den skade, sagsøgeren har lidt som følge af de ulovlige foranstaltninger, som Rådet har iværksat over for ham. |