—

Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionens begrundelse om, at Kommissionens påtænkte anbefaling om at trække forhandlingsmandatet for »Transatlantic Trade and Investment Partnership« (TTIP) tilbage ikke var rettet mod en »retsakt« som omhandlet i artikel 11, stk. 4, TEU, er fejlagtig. Såvel tildeling som tilbagetrækning af forhandlingsmandatet er rådsafgørelser som omhandlet i artikel 288, stk. 4, TEUF, der desuden er »retsakter« som omhandlet i artikel 11, stk. 4, TEUF.

—

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Kommissionens yderligere begrundelse, hvorefter det med borgerinitiativet mod »Comprehensive Economic and Trade Agreement« (CETA) og TTIP ikke kan kræves, at Kommissionen undlader at anbefale Rådet at vedtage de forskellige forhandlede internationale aftaler, og at det heller ikke kan kræves, at Kommissionen anbefaler en afgørelse om ikke at vedtage de forskellige forhandlede internationale aftaler, ligeledes er fejlagtig. Det fremgår på ingen måde af artikel 11, stk. 4, TEU, artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 211/2011, at borgerinitiativer, der er rettet mod ophævelse af eksisterende retsakter, eller borgerinitiativer, hvormed det søges opnået, at planlagte retsakter ikke vedtages, skulle være utilladelige.

—

Sagsøgerne har desuden anført, at den manglende registrering af »STOP TTIP«-borgerinitiativet også er retsstridig, fordi det planlagte borgerinitiativ i hvert fald ikke falder »åbenbart« uden for Kommissionens kompetenceområde i henhold til i artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 211/2011.

—

Efter sagsøgerens opfattelse har Kommissionen ikke iagttaget disse principper, da den i sagsøgerens tilfælde har afvist registreringen af borgerinitiativet mod TTIP og CETA, selv om den tidligere har registreret et borgerinitiativ om opsigelse af aftalen om fri bevægelighed med Schweiz (»Swiss-Out-Initiative«).